Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2706301_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 123
I brev af 20. april 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 123:
Vil ministeren kommentere på artiklen ”Casper fandt selv frem til ung-
domsuddannelse: Vejledning af unge rammer skævt” bragt på Avisen
Danmarks hjemmeside den 18. april 2023, og samtidig redegøre for om
ministeren vurderer, at uddannelsesvejledningen i folkeskolen eller
manglen på samme er en medvirkende faktor til de faldende elevoptag på
erhvervsuddannelserne?
Svar:
Jeg er enig med professor Lene Tanggaard i, at vi har fået en mere akade-
misk folkeskole med færre praktiske fag, der skubber eleverne i en gym-
nasial og boglig retning.
I forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingerne er der brugt for
meget tid på at måle og veje eleverne frem for at støtte dem i at træffe
kvalificerede uddannelsesvalg. Derfor er jeg også glad for, at vi netop har
indgået en bred politisk aftale om at afskaffe uddannelsesparathedsvur-
deringen.
Jeg ser også gerne, at vi får en styrket vejledning af grundskoleeleverne.
Jeg tror dog ikke, at en styrket vejledning i sig selv kan vende udviklin-
gen, så langt flere unge vælger en erhvervsuddannelserne i direkte forlæn-
gelse af grundskolen. Vejledningen bliver en abstrakt øvelse, hvis ikke
eleverne har egne erfaringer at trække på, når de skal gøre sig tanker om
deres fremtid. Derfor ønsker jeg en folkeskole, hvor det praktiske ind-
hold giver eleverne langt flere erfaringer at trække på, jf. mit svar på
BUU alm. del. spm. 126.
15. maj 2023
Sagsnr.: 23/07443
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om at kommentere på artiklen Casper fandt selv frem til ungdomsuddannelse: Vejledning af unge rammer skævt
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2