BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med børne- og undervisningsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren om årsagen til, at et stigende antal børn og unge mistrives

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samrådsspørgsmål C

Besvarelse af BUU alm. del

–

samrådsspm. C

BUU og SUU

BUU, spørger: Lotte Rod (RV)

8 min.

Torsdag d. 13. april 2023 kl. 11:15-12:45

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med børne- og undervisningsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren om årsagen til, at et stigende antal børn og unge mistrives

Disposition

Indledning

Årsager til den stigende mistrivsel

Regeringens initiativer

Bud på løsninger

1. Indledning



Tak for ordet, og tak til formanden og til min kollega indenrigs- og

sundhedsministeren for at indlede og sige et par ord også om kompleksiteten

af de udfordringer vi har med den stigende mistrivsel hos børn og unge.

Og jeg vil også gerne sige tak til ordføreren for at stille spørgsmålet.



2. Årsager til den stigende mistrivsel



Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er en af vores vigtigste og måske

også mest komplekse udfordringer.

Nøgletal på området antyder, som også indenrigs- og sundhedsministeren har

været inde på, forskellige tendenser. Også nogle gange tendenser, der peger i

lidt forskellige retninger.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er sket en stigning i antallet af under-

retninger om tegn på mistrivsel blandt børn. Blandt de 0-6-årige ses en pro-

centvis stigning i antallet af underretninger på 39 pct. siden 2015.

Så har vi også tal som de nationale trivselsmålinger, der viser en høj og en

stabil trivsel i skolen og på ungdomsuddannelser. Det ser altså ud til, at unge

i deres skoleliv har det godt. På den anden side, så viser Center for Ungdoms-

forskning, at knap halvdelen af unge i alderen 16-25 oplever en grad af mis-

trivsel.

Folk, der har fulgt debatten, og det ved jeg de fleste af os i det her lokale har,

har jo nok opdaget, at der er mange forskellige hypoteser på spil i den offent-



lige debat, når vi prøver på at forstå årsagerne: nogle peger på skærmene,

hvor der har været en ret kraftig stigning i børn og unges skærmtid, nogle pe-

ger på sociale medier, andre peger på internationale kriser, præstationspres og

alt mulig andet.



Men der er faktisk meget lidt solid viden om de konkrete årsagssammenhæn-

ge. Altså, hvad er hønen og ægget? Vi ved faktisk meget lidt om, hvorfor vi

ser en stigning i mistrivslen blandt børn og unge. Og måske er det også der-

for, at debatten nogle gange kan blive en anelse forsimplet. Ikke bare i Dan-

mark. Vi skal huske, at denne her diskussion foregår jo i mange vestlige lan-

de.

Derfor tror jeg også, det er vigtigt at få sagt til en start, at der findes ingen let-

te svar på de meget relevante spørgsmål, der er stillet i det her samråd.

Og jeg synes, vi skylder børn og unge at tage kompleksiteten alvorligt. Det

betyder på den ene side, vi må ikke negligere, at der er nogen, som er alvor-

ligt syge, og som har behov for hjælp, og der er jeg også enig med samråds-

spørgeren i, at der også er nogen, som ikke får den hjælp, de har behov for,

men på den anden side må vi heller ikke begynde at tale om raske børn og

unge, som oplever op- og nedture i deres tilværelse, som om de er syge, fordi

det er nu engang en del af livet, at det nogle gange er en god dag, og nogle

gange er en dårlig dag.

Og det betyder, at vi skal se nærmere på, hvad der gemmer sig bag betegnel-

sen mistrivsel. Måske også prøve at åbne begrebet lidt op og se, om vi taler

om børn fra bumlede hjem, om det er kærestesorger, om det er depression el-

ler angst, skolevægring, fravær eller noget helt andet. Og den nysgerrighed

oplever jeg egentlig også ligger bag samrådsspørgsmålet.



3. Regeringens initiativer



Ligesom indenrigs- og sundhedsministeren vil jeg godt understrege, at det

her er et spørgsmål, vi tager meget alvorligt i regeringen, den stigende mistri-

vsel.



Og som min kollega var inde på, ønsker vi på sundhedsområdet at tage initia-

tiv til en forebyggelsesplan sådan som det også fremgår af regeringsgrundla-

get. Og så ønsker vi at nedsætte en Kommission for det gode børne- og ung-

domsliv.

Kommissionen skal arbejde tværgående og komme med anbefalinger til,

hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, og hvordan

robusthed og myndiggørelse styrkes. Og vi vil se frem til diskussioner med

alle Folketingets partier i forlængelse af kommissionens anbefalinger.



4. Bud på løsninger



Der er børn og unge, der er i svær grad af mistrivsel, der har brug for behand-

ling i børne- og ungdomspsykiatrien eller målrettede behandlingsindsatser i

hverdagen for at kunne trives.

For de børn og unge har indenrigs- og sundhedsministeren allerede skitseret

en række tiltag, der er sat i gang.

Men der er også børn og unge, der har midlertidigt ondt i livet i en periode,

uden at det nødvendigvis kræver behandling. Men midlertidig mistrivsel kan

også øge risikoen for at komme alvorligt ud på dybt vand. Og her skal vi

blandt andet sikre de rette pædagogiske rammer og de rette tidlige indsatser,

så det ikke udvikler sig værre og til længerevarende mistrivsel.

Indenrigs- og sundhedsministeren var inde på sundhedsplejen, blandt andet.

Men jeg mener også. at der åbner sig en række diskussioner på dagtilbud- og

på skoleområdet. Men selv med den overordnede opdeling i henholdsvis be-

handling og kortvarig mistrivsel, så er udfordringerne

–

og dermed løsnin-

gerne

–

nok også mangeartede.

Noget handler om, at vi ikke hjælper børn og unge med diagnoser godt nok

og hurtigt nok. Tidlig opsporing og forebyggelse af børn og unge med risiko

for eller tegn på psykiske helbredsproblemer kan være helt centralt for, at de

ikke ender i længerevarende mistrivsel.



Noget handler om skolevægring

–

som både kan være en årsag til mistrivsel

og en reaktion på mistrivsel. I øvrigt noget vi har aftalt at følge op på politisk.

Noget handler om at have de rette støttesystemer

–

i dagtilbud, skole, ung-

domsuddannelser, men også i fritidslivet og kommunalt. Her er en evaluering

af den pædagogisk-psykologiske rådgivning på vej. Herefter må vi se på,

hvad der anbefales. Jeg tror på, at her er der nogle af de vigtigste politiske

diskussioner.

Det skal vi alt sammen blive klogere på. Og så tror jeg heller ikke, vi kom-

mer udenom at diskutere børn og unges helt enorme skærmforbrug, som er

accelereret de seneste år.

For de ægte relationer, ansigt til ansigt, betyder utroligt meget for et menne-

skes liv og trivsel. Og det er sådan set lige meget, om vi er unge eller om vi

er gamle.

Vi har brug for hinanden, vi har brug for at have en ven og være en del af et

fællesskab. Og det er noget, vi trods alt kan sige med nogenlunde solid forsk-

ningsmæssig belæg og rygdækning.

Men vi skal også huske på, at gode fællesskaber eksisterer jo ikke kun i de

offentlige dagtilbud, eller skoler eller på ungdomsuddannelser. Deltagelse i

foreningsliv, det at være frivillig i foreningslivet, eller det at have et fritidsjob

kan også godt give følelsen af at høre til et sted, at få venskaber og få trygge

voksenrelationer og muligheden for at danne sig selv uden for undervisnings-

systemets rammer.

Vi har et ansvar for at hjælpe alle børn og unge til at tro på deres egne evner.

Til at gøre dem i stand til at forme deres eget liv og præge de fællesskaber, de

indgår i.

Og med de ord vil jeg sige tak for samrådsspørgsmålene. Jeg ser frem til dis-

kussionen, og jeg håber, at vi når, som også samrådsspørgeren indleder med,

at få startet denne her snak med hinanden.

