Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 108
I brev af 20. marts 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 108:
”Hvilke rettigheder har forældre til børn i folkeskolen ikke længere, når
kommunens folkeskoler sættes fri af statslige regler og indgår en vel-
færdsaftale på folkeskoleområdet i forhold til, hvis deres børn gik i skole
i en kommune uden frihedsforsøg?”
Svar:
Udgangspunktet for lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og fol-
keskoleområdet er, at alle regler i folkeskoleloven bortset fra de i vel-
færdsaftaleloven opstillede hegnspæle kan fraviges. Loven er dermed
bygget op omkring de regler, der
ikke
kan fraviges, hvilket er de væsent-
ligste rettighedsbaserede regler såsom retten til en vederlagsfri skole, ret
til specialundervisning og anden støtte samt frit skolevalg m.v. Hegnspæ-
lene skal dermed sikre, at elever og forældre i de to velfærdsaftalekom-
muner på folkeskoleområdet er sikret samme grundlæggende rettigheder
som elever og forældre tilknyttet folkeskoler i resten af landet.
Af de regler, der efter velfærdaftaleloven kan fraviges, kan nævnes, at
kommunalbestyrelsen i velfærdsaftalekommunerne på folkeskoleområdet
bl.a. vil kunne træffe beslutning om at fravige folkeskolelovens regler om
fag og fagfordeling.
Kommunalbestyrelsen vil også kunne træffe beslutning om at fravige
krav om måling af elevernes trivsel, afholdelse af nationale test og udar-
bejdelse af meddelelsesbøger.
Derudover vil kommunalbestyrelsen bl.a. kunne træffe beslutning om at
fravige krav om, at undervisningen skal indeholde de obligatoriske emner
færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt
uddannelse og job, og at undervisningen skal tilrettelægges ud fra Fælles
Mål. I stedet vil undervisningen blot skulle tilrettelægges, så den står mål
14. april 2023
Sagsnr.: 23/05652