Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 107
I brev af 20. marts 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 107:
”Hvordan sikrer frikommunerne på folkeskoleområdet, at forældre til
børnene på skolerne bliver oplyst om eventuelle ændringer i deres rets-
stilling eller let kan blive oplyst om denne, hvis man f.eks. ikke oplever,
at kommunen forvalter sine frihedsrettigheder på en måde, der er i tråd
med folkeskolens eller frisættelsens formål?”
Svar:
Det følger af § 6 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-
skoleområdet, at kommunens beslutninger om fravigelser fra bl.a. folke-
skolelovgivningen skal offentliggøres i en samlet oversigt på kommunens
hjemmeside. Af § 2 i bekendtgørelsen om offentliggørelse af kommuner-
nes beslutninger efter lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet fremgår det, at oversigten bl.a. skal indeholde oplys-
ninger om, hvilke bestemmelser på folkeskoleskoleområdet der er truffet
beslutning om at fravige, hvorvidt den enkelte lovbestemmelse fraviges
helt eller delvist, og hvorvidt fravigelsen af den enkelte lovbestemmelse
fraviges i hele kommunen.
Kravet om offentliggørelse af kommunens beslutninger handler netop
om at sikre borgernes retssikkerhed, så borgerne i kommunen på en let
og overskuelig måde kan gøre sig bekendt med, hvilke regler der ikke
længere er gældende for de pågældende tilbud i kommunen.
14. april 2023
Sagsnr.: 23/05652
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye