Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2667506_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 727
Doknr.
658776
Dato
27-02-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 19. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke forlig på boligområdet der efter
regeringsdannelsen, ifølge regeringen, er bortfaldet? Vil ministeren derudover
redegøre for, hvorfor disse forlig er bortfaldet, og hvilke konsekvenser det får
for forhandlingerne fremover, at disse forlig er bortfaldet?”
Svar:
Jeg henviser til svar på BOU alm. del spørgsmål 4, hvoraf det fremgår hvilke
politiske aftaler på boligområdet, der ikke længere er flertal for i det nye
Folketing, og derfor er at betragte som bortfaldet.
Af disse politiske aftaler er kun en enkelt aftale delvist forligsbelagt:
Aftale om
Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud
af hjemløshed
(indgået d. 26. november 2021 af S, DF, SF, EL og KD)
(Forliget omfatter etablering og udmøntning af midler under fonden for
blandede byer).
Idet der ved sammensætningen af det nye Folketing ikke længere er politisk
flertal for ovenstående forlig, er det regeringens opfattelse, at forliget er ophørt.
Det bemærkes, at der er vedtaget lovgivning, som implementerer
udmøntningen af 5 mia. kr. frem mod 2031, og denne lovgivning står naturligvis
ved magt.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: BOU alm. del – endeligt svar på spm. 4.
1