Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Tønder Kommune
Jørgen Popp Petersen
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4054
Doknr.
704793
Dato
08-05-2023
Kære Jørgen Popp Petersen
Tak for jeres henvendelse til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
vedrørende nedrenovering af almene boliger i Bernadotteparken i Tønder
Kommune.
Ministeren har bedt mig besvare henvendelsen.
Jeg har med interesse læst, hvordan det i Tønder kommune, med en samlet
indsats og samarbejde med boligselskaberne over en kortere årrække, er
lykkedes at nedbringe antallet af ledige almene boliger mærkbart.
Jeg kan også forstå, at Bernadotteparken har været et område med
udfordringer, hvor udlejning af boliger har været vanskelig. Selvom udviklingen
nu ser anderledes ud, er det positivt, at I stadig ser behovet for at løfte
kvarteret. Jeg vil gerne opfordre til at fortsætte arbejdet med at udvikle almene
boliger i Tønder Kommune og finde løsninger i samarbejde med
boligorganisationerne.
Med hensyn til jeres ønske om at nedrenovere de 30 almene familieboliger til
10 boliger i tæt-lav bebyggelse, vil jeg opfordre jer til at tage kontakt til Social-
og Boligstyrelsen og få en dialog om sagen.
Beføjelsen til at godkende nedrivning og salg af almene boliger er delegeret til
Social- og Boligstyrelsen og sker efter kriterierne i almenboligloven:
dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen,
dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder,
væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde.
Styrelsen har ikke mulighed for at fravige kriterierne fastsat i loven, herunder
kan de ikke afvige fra kravet om vedvarende og væsentlige
udlejningsvanskeligheder, men de kan vejlede jer om, hvilke muligheder loven
giver ift. udvikling af området, herunder også nedrivning og nedrenovering.
Med venlig hilsen
Mikkel Sune Smith
uretu
1