Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2717246_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4193
Doknr.
707153
Dato
31-05-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 8. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 71
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 71:
”Vil ministeren på baggrund af BOU alm. del – bilag 51 og eksempel på sagsbe-
handling i forbindelse med lovliggørelse og opdatering af BBR til reelle forhold
oplyse, hvorvidt afgørelsen og de oplysninger, en almen borger skal kunne le-
vere og skrive under på, er dikteret af lovgivning eller er et udtryk for lokale regler
og fortolkning af loven, og hvorvidt det er lovgivning eller lokale regler og fortolk-
ning, der dikterer, at en evt. nedrivning og genopførelse af en tilsvarende ude-
stue vil kræve en fornyet godkendelse, såfremt den eksisterende udestue god-
kendes?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen hentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Social- og Boligstyrelsen har ikke mulighed for at forholde sig til konkrete sager,
da kommunen i medfør af byggeloven er bygningsmyndighed. Styrelsen kan
imidlertid generelt oplyse følgende om de forhold, der nævnt i spørgsmålet.
Bliver kommunen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lov-
liggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning, jf. byggelovens §
16 C, stk. 3. Det er bygningens ejer, som er ansvarlig for lovliggørelsen, jf. byg-
gelovens § 17, stk. 1.
Lovliggørelse af et byggeri kan ske ved, at byggeriet lovliggøres retligt, fysisk
eller ved en kombination af retlig og fysisk lovliggørelse.
Retlig lovliggørelse sker ved, at der meddeles en lovliggørende byggetilladelse
til at bibeholde byggeriet. Der skal i forbindelse med tilladelsen, foretages en
kontrol af dokumentationen ved færdigmelding og meddeles en ibrugtagningstil-
ladelse. Kravet om færdigmelding og ibrugtagningstilladelse gælder for de typer
af byggearbejder, der kræver byggetilladelse, jf. bygningsreglement 2018 §§ 40
og 43. Kravet om nedrivningstilladelse, gælder for de byggerier, som det kræver
byggetilladelse at opføre, jf. BR18 § 47.
Styrelsen kan i øvrigt oplyse, at registrering i BBR ikke sker i henhold til bygge-
loven, men at det er ejerens ansvar at opdatere BBR. BBR er derfor ikke udtryk
for, at alle forhold registeret i BBR er lovlige forhold i henhold til byggeloven.”
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om sagsbehandling i forbindelse med lovliggørelse og opdatering af BBR m.v.
2717246_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2