Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2716111_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4156
Doknr.
707203
Dato
30-05-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 8. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 69
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 69:
”Ministerens besvarelse den 25. april 2023 af BOU alm. del – spørgsmål 55
indeholder desværre ikke oplysning om klimaeffekten af L 38 (2018-19), så
spørgsmålet genfremsættes her. Vil ministeren fremlægge en vurdering af
klimaeffekten af L 38 (2018-19), som i december 2018 blev vedtaget af
Folketinget på grundlag af et lovforslag, hvori ministeriet havde anført, at
lovforslaget ikke ville have miljømæssige konsekvenser? Besvarelsen og
vurderingerne bedes specificeret med reference til gældende regler og aftaler
og særskilt oplysning om CO2-effekten af henholdsvis nedrivninger – hidtil
planlagt 4.029 boliger – og nybyggeri – hidtil planlagt 10.414 enheder (tallene
henviser til ministerens besvarelse den 6. marts 2023 af BOU alm. del –
spørgsmål 21)”
Svar:
Der er ikke foretaget en samlet vurdering af klimaeffekten af de konkrete
udviklingsplaner, der gennemføres i boligområderne. Det skyldes, at der ikke
tidligere har været krav til beregning af klimapåvirkninger hverken i forbindelse
med renoveringer, nedrivninger eller nybyggeri.
Social- og Boligstyrelsen kan oplyse følgende om beregninger af
klimapåvirkninger vedrørende nedrivninger:
”Social- og Boligstyrelsen har ikke præcis data på klimapåvirkningen fra
nedrivning af boliger, men kan ud fra tilgængeligt data og udvalgte eksempler
give en indikation af omfanget af klimapåvirkninger i forbindelse med
nedrivninger.
I forbindelse med nedrivning af en bolig vurderes følgende fire aktiviteter at
have en klimamæssig påvirkning:
1. selve nedrivningen af bygningen,
2. transporten til affaldshåndtering og bortskaffelse,
3. forbehandling af affald,
4. bortskaffelse af byggeaffald.
Derfor indgår disse fire aktiviteter i styrelsens samlede skøn.
1
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om vurdering af klimaeffekten af L 38 (2018-19) m.v.
2716111_0002.png
Som led i implementeringen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri er
der fra 1. januar 2023 indført krav i bygningsreglementet om, at der i
forbindelse med nybyggeri bliver udarbejdet en beregning af byggeriets
klimapåvirkning (en livscyklusanalyse, LCA). Den klimapåvirkning, der relaterer
sig til nedrivning af bygningen (pkt.1) og transport til affaldshåndteringen og
bortskaffelse (pkt. 2), indgår på nuværende tidspunkt ikke i livscyklusanalysen.
Dette betyder, at der er meget begrænset data på området. Forbehandling af
affald (pkt. 3) og bortskaffelse af byggeaffald (pkt. 4) medtages og indgår i
livscyklusanalysen. Styrelsen har i den forbindelse dataeksempler fra fire
cases, der repræsenterer eksempler fra etageboligbyggeri.
Styrelsen har derudover haft mulighed for at trække data fra en igangværende
forundersøgelse udført af BUILD vedrørende aktiviteter, der endnu ikke indgår i
klimakravet. Desuden har styrelsen kunne trække tal fra Finlands og Sveriges
database, som på nuværende tidspunkt vurderes at være det mest retvisende
tilgængelige data. Hermed har styrelsen haft mulighed for, at foretage skøn af
klimabelastningen for nedrivning af boliger (pkt. 1) samt transport til
affaldshåndtering og bortskaffelse (pkt. 2).
Med udgangspunkt i ovenstående er det styrelsens vurdering, at nedrivning af
en gennemsnitlig etagebolig (75-80m
2
) medfører en udledning på omkring 6-8
ton CO
2
. Styrelsen skal understrege, at denne vurdering er behæftet med
betydelig usikkerhed, hvilket særligt følger af, at det er baseret på meget få og
usikre datakilder. Derudover dækker opgørelsen ikke de variationer af
bygningstyper og anvendelse af forskellige materialer, der finder sted i de
konkrete nedrivninger. Endeligt omfatter beregningerne ikke omfanget af
klimapåvirkninger i forbindelse med eventuelt nybyggeri.”
Formålet med aftalen om opgør med parallelsamfund er at skabe bedre bolig-
og beboersammensætning, så de største almene boligområder bliver
velfungerende og en integreret del af byen. Nedrivningerne er således
strategiske og ét af flere værktøjer.
Daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (i dag Social- og Boligstyrelsen)
udarbejdede i 2020 en evaluering af dispensationsreglerne for udviklingsplaner
i de mest udsatte boligområder, herunder en analyse af omfanget af
nedrivninger og kommunernes og boligorganisationernes baggrund for at
vælge nedrivning som redskab.
Analysen viste, at et stort antal af nedrivningerne var besluttet og gennemført
forud for udarbejdelsen af udviklingsplanerne. For det andet viste analysen, at
alle de planlagte nedrivninger er strategisk begrundede, hvilket er udtryk for, at
boligorganisationerne og kommunerne kun anvender nedrivningsinstrumentet,
når det giver mening i en lokal sammenhæng.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2