Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4120
Doknr.
706597
Dato
30-05-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 4. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 67
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 67:
”Vil ministeren, evt. med bidrag fra andre ministre, kommentere henvendelse af
23. april 2023 fra Morten K. Mathiasen og power point præsentation fra
foretrædet d. 4/5-23, jf. BOU alm. del - bilag 44 og 49.”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at det kan være en stor beslutning – ikke mindst
økonomisk – for en forbruger at igangsætte et byggearbejde. I Danmark er der
imidlertid aftalefrihed, hvad angår indgåelse af aftaler mellem privatpersoner og
håndværkere.
Det kan i sagens natur være en god hjælp at være enige om vilkårene for
udførelsen af et byggearbejde, før det påbegyndes, og at man herefter har en
skriftlig aftale at holde sig til gennem byggeprocessen, herunder ved eventuelle
efterfølgende tvister.
Som privatperson kan man f.eks. at tage udgangspunkt i standardaftalen ”AB-
Forbruger”, hvilket står for
Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder
for forbrugere.
Der er tale om en frivillig standardaftale, som kan anvendes af
privatpersoner ved aftaler om byggearbejder. AB-Forbruger gælder således
kun for et konkret byggearbejde, hvis det er aftalt mellem parterne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1