Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4119
Doknr.
707406
Dato
01-06-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 4. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 66
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 66:
”Vil
ministeren, evt. med bidrag fra andre ministre, kommentere henvendelse af
25. april 2023 fra Karina Pedersen og power point præsentation fra foretrædet
d. 4/5-23, jf. BOU alm. del - bilag 46 og 48.”
Svar:
For så vidt angår reglerne om byggeskadeforsikring, kan jeg henvise til min
besvarelse af ERU alm. del
–
spm. 66 (bilag 1).
Jeg har i øvrigt til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra
Erhvervsministeriet, der oplyser følgende:
”Ankenævnet for forsikring er et privat klagenævn, der er oprettet i 1975 af
Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension. Ankenævnet er godkendt af
erhvervsministeren, og det er derfor autoriseret til at behandle forsikrings-
klager. Ankenævnet for Forsikring behandler konkrete klager over økonomiske
mellemværender mellem en forsikret og et forsikringsselskab. Der er mulighed
for at indbringe Ankenævnet for Forsikrings afgørelser
for domstolene.”
Jeg har desuden anmodet om bidrag fra Justitsministeriet, der oplyser
følgende:
”De
lange sagsbehandlingstider hos domstolene udfordrer retsfølelsen for
såvel forurettede i straffesager som borgere og virksomheder i civile sager, der
får sat deres liv og forretning på pause, fordi de venter på afklaring. Det er
uholdbart, og derfor har regeringen som et klart mål, at sagsbehandlingstiderne
ved domstolene skal nedbringes.
Reglerne om fri proces er udtryk for, at staten yder økonomisk bistand med
henblik på at sikre den enkelte borgers adgang til domstolene. Fri proces er
reguleret i retsplejelovens kapitel 31. Ansøgninger om fri proces behandles af
domstolene eller Civilstyrelsen afhængig af sagens karakter, jf. retsplejelovens
§§ 327 og 328.
1