BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om det er ministerens forventning, at Europa-Parlamentet og Ministerrådets kommende beslutning om en klimaneutral bygningssektor, der skal gøre alle bygninger i Danmark klimaneutrale senest i 2050, i gennemsnit vil betyde udgifter for 150.000 kr. pr. bolig m.v.

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt

Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

8. maj 2023

J nr.

2023 - 2405

Boligudvalget har i brev af 13. april 2023 stillet mig følgende spørgsmål 57 alm. del,

som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmer-

mann (DF).

Spørgsmål 57:

Er det ministerens forventning, at Europa-Parlamentet og Ministerrådets kom-

mende beslutning om en klimaneutral bygningssektor, der skal gøre alle bygninger

i Danmark klimaneutrale senest i 2050, i gennemsnit vil betyde udgifter for 150.000

kr. pr. bolig, som Jyske Bank har skønnet det, jf. artikel på www.finans.dk den 2.

oktober 2022, og vil ministeren tage initiativ til at etablere tilskudsordninger, så bo-

ligejerne ikke vil stå i en situation, hvor de ikke har råd til at imødekomme EU's

krav?

Svar

Både Rådet og Europa-Parlamentet har hver især behandlet og fastlagt en hold-

ning til forslaget om revision af bygningsdirektivet. Der udestår nu, at trilogforhand-

lingerne igangsættes med henblik på at lande en endelig aftale mellem Rådet og

Europa-Parlamentet. Trilogforhandlinger påbegyndes i juni 2023. Danmark går ind i

forhandlingerne med udgangspunkt i den danske forhandlingslinje, som er fastlagt i

Folketingets Europaudvalg, og som alle partier bakkede op om.

Et centralt punkt ift. konsekvenserne for de danske boligejere er, hvorvidt mini-

mumskrav til bygningers energimæssige ydeevne (MEPS) baseres på energimær-

keskalaen og særligt på den foreslåede harmonisering af energimærkeskalaen.

Forhandlingerne har bevæget sig i flere retninger, som har stor betydning for byg-

ningsdirektivets konsekvenser. Når man sammenligner Kommissionens oprindelige

forslag og Rådets generelle indstilling, er flere af de danske interesser blevet vare-

taget. Rådet har bl.a. taget harmoniseringen af energimærkeskalaen ud, hvilket be-

tyder at MEPS-kravene ikke skal baseres herpå. I Europa-Parlamentets generelle

indstilling baseres MEPS dog fortsat på en harmoniseret energimærkeskala. Artik-

len og skønnet, der refereres til i spørgsmålet, tager udgangspunkt i Kommissio-

nens oprindelige forslag til det omarbejdede direktiv fra 2021, der også baserer

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om det er ministerens forventning, at Europa-Parlamentet og Ministerrådets kommende beslutning om en klimaneutral bygningssektor, der skal gøre alle bygninger i Danmark klimaneutrale senest i 2050, i gennemsnit vil betyde udgifter for 150.000 kr. pr. bolig m.v.

MEPS på en harmoniseret energimærkeskala. Det er således for tidligt at sige no-

get om de konkrete konsekvenser, da det afhænger af udfaldet af trilogforhandlin-

gerne.

Når det er sagt, undgår Danmark ikke at blive mødt af krav fra bygningsdirektivet

om at energirenovere og -optimere den danske bygningsmasse. På den anden side

er optimering af bygningsmassen vigtig for at nå det europæiske klimamål og ud-

fase fossil energi. Samtidig skaber det også et marked for løsninger inden for ener-

gieffektivitet, hvor mange danske virksomheder er førende. Derfor støtter den dan-

ske forhandlingslinje et ambitiøst bygningsdirektiv.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2