Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2695943_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3124
Doknr.
693868
Dato
25-04-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 29. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 55
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (Ø).
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren fremlægge en vurdering af klimaeffekten af lovforslag nr. L 38,
folketingsåret 2018-19, 1. samling, som i november 2018 blev vedtaget af
Folketinget på grundlag af et lovforslag, hvori Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet havde anført, at lovforslaget ikke ville have miljømæssige
konsekvenser?
Besvarelsen bedes specificeret med særskilt oplysning om CO2-effekten af
nedrivninger (hidtil planlagt 4.029 boliger) og nybyggeri (hidtil planlagt 10.414
boliger). Tallene henviser til ministerens besvarelse den 6. marts 2023 af BOU
alm. del – spørgsmål 21.
Svar:
Formålet med aftalen om opgør med parallelsamfund er at skabe en bedre
bolig- og beboersammensætning, så de største almene boligområder bliver
velfungerende og en integreret del af byen.
I forhold til vurderingen af klimaeffekten har jeg forelagt spørgsmålet for Social-
og Boligstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Der er i alt 17 boligområder, som i medfør af L38 er i gang med at
implementere deres udviklingsplan. Hensigten er, gennem blandt andet
ommærkning af boliger, salg til private, nybyggeri og nedrivning af eksisterende
boligejendomme, at opfylde en målsætning om maksimalt 40 pct. almene
familieboliger i 2030 i disse områder.
Der er ikke foretaget en samlet vurdering af klimaeffekten af de konkrete
udviklingsplaner, der gennemføres i boligområderne. Det skyldes, at der ikke
tidligere har været krav til beregning af klimapåvirkninger hverken i forbindelse
med renoveringer, nedrivninger eller nybyggeri.
At der i lovforslaget står, at forslaget vurderes ikke at ville have miljømæssige
konsekvenser, er begrundet i en række forskellige forhold. For det første er der
en række af de mulige tiltag til reduktion af andelen af almene boliger, som ikke
har en klimaeffekt. Det gælder f.eks. salg og ommærkning af familieboliger og
1
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm., om ministeren fremlægge en vurdering af klimaeffekten af lovforslag nr. L 38, folketingsåret 2018-19, 1. samling, som i november 2018 blev vedtaget af Folketinget m.v.
2695943_0002.png
omdannelse til erhverv. I hvilket omfang, kommunerne og boligorganisationer-
ne gør brug af de enkelte instrumenter er deres beslutning.
For det andet har boligmassen i de omtalte omdannelsesområder generelt
været i dårlig stand. Det betyder, at de renoveringer og nedrivninger der
fremgår af udviklingsplanerne, energi- og miljømæssigt kan være
velbegrundede.
Et formål med parallelsamfundslovgivningen er at tilskynde til en mere blandet
beboersammensætning og et bedre mix af private og almene boliger. Der skal
således i højere grad bygges private boliger i de store almene boligområder, og
de nye almene boliger skal opføres dér, hvor der ikke i forvejen er mange
almene boliger. Der lægges ikke op til, at der skal ske opførelse af boliger, der
ikke er behov for. Hvor den ændrede bolig- og beboersammensætning kan ske
gennem salg og ommærkning, har dette haft prioritet.
Krav til bygningers klimapåvirkning, som blev indført i bekendtgørelsen om
bygningsreglementet fra årsskiftet 2023, omfatter nybyggeriet, og vil
fremadrettet sikre større opmærksomhed på klimaeffekterne ved etablering af
nye bygninger, herunder også dem der opføres som led i udviklingsplanerne.
Almene nybyggerier og renoveringer skal herudover følge aftalerne i grøn
boligaftale fra 2020 om bæredygtighed og miljømæssig granskning.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2