Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3051
Doknr.
693063
Dato
24-04-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 28. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 53
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke kommuner der har vedtaget at gøre brug af
anmeldelsesordningen for tomme boliger, der trådte i kraft 1. januar 2021 (Lov
nr. 2075 af 21. december 2020)?”
Svar:
Reglerne om anmeldelsesordningen for tomme boliger findes i
byfornyelseslovens § 80 a. Det følger af § 80 a, stk. 1, at kommunens
beslutning om at anvende anmeldelsesordningen skal offentliggøres, 3
måneder før ordningen træder i kraft i kommunen.
De enkelte kommuner har forskellige måder at kommunikere med borgerne og
offentliggøre kommunalbestyrelsens beslutning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke oplysninger om, hvilke eller hvor
mange kommuner, som har valgt at benytte anmeldelsesordningen.
Jeg har bedt Social- og Boligstyrelsen om at foretage en evaluering af
kommunernes erfaringer med anmeldelsesordningen. Jeg forventer, at
resultatet af evalueringen vil foreligge inden sommerferien.
Jeg vil sørge for, at evalueringen fremsendes til udvalget, så snart
evalueringen foreligger.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1