Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2693718_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 Københav n K
Telef on 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3191
Dato
20-04-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 24. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 44
(alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 44:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken anvisningsret kommunen har over de
kommende almene boliger på Christiania?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse
stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i
kommunen, jf. § 59, stk. 1, i almenboligloven. Dertil kan boligorganisationen
indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille yderligere ledige
familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende
boligsociale opgaver i kommunen, jf. § 59, stk. 2.
Såfremt de kommende almene boliger på Christiania indrettes som almene
bofællesskaber, skal kommunen og boligorganisationen, senest samtidig med
tilsagnet, indgå aftale om, hvordan udlejningen skal finde sted, jf.
almenboliglovens § 51 a, stk. 1-3 og § 55, stk. 2-5. Det kan herunder aftales,
hvor stor en andel af de almene boliger, der skal stilles til rådighed for
kommunal anvisning.”
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1