Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2692575_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2824
Doknr.
687657
Dato
19-04-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 22. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 39
(alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 39:
"Vil ministeren redegøre for, om Indenrigs- og Boligministeriet havde de
oplysninger, som Berlingske lægger frem i artiklen »Københavns Politi:
Beboere på Christiania står selv bag halvdelen af boderne i Pusher Street«,
der blev bragt den 18. marts 2023, da boligaftalen blev indgået i august 2022?
Med oplysninger menes der nærmere bestemt, at beboere på Christiania ifølge
Københavns Politi står bag halvdelen af hashboderne i Pusher Street, og at 40-
50 beboere på Christiania har en direkte økonomisk interesse i hashhandlen.
Og vil ministeren, i så fald det var tilfældet, at ministeriet havde de oplysninger
på det pågældende tidspunkt, redegøre for, hvorfor partierne bag aftalen ikke
blev orienteret om den situation?
(https://www.berlingske.dk/samfund/koebenhavns-politi-beboere-paa-
christiania-staar-selv-bag-halvdelen-af)"
Svar:
Aftalen indgået mellem staten og Fonden Fristaden Christiania d. 30. august
2022 er en tillægsaftale, der bygger oven på den gældende aftale fra 2011.
Der har ikke i forbindelse med tillægsaftalen af 30. august 2022 indgået en
vurdering af kriminaliteten på Christiania, hvorfor det heller ikke har været
relevant at videregive informationen i kontekst af aftalen.
Fokus for tillægsaftalen har blandt andet været etablering af almene boliger på
Christiania. Det indgår i den gældende aftale fra 2011, at Fonden Fristaden
Christiania skal sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Christiania og
myndighederne. Kriminalitetsforebyggelse har ikke været et særskilt tema for
den supplerende aftale, ud over at det fremgår af aftalen, at det samarbejde
der er mellem Fonden Fristaden Christiania, politiet og myndighederne omkring
kriminalitetsbekæmpelse skal fortsætte.
At kriminalitetsforebyggelse ikke har været et særskilt tema for tillægsaftalen er
ikke et udtryk for, at det ikke er vigtigt. Men tillægsaftalen var en del af en
større boligaftale og havde derfor fokus på udvikling af boligmassen.
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm., om Indenrigs- og Boligministeriet havde de oplysninger, som Berlingske lægger frem i artiklen »Københavns Politi: Beboere på Christiania står selv bag halvdelen af boderne i Pusher Street«, der blev bragt den 18/3-23 m.v.
2692575_0002.png
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2