Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2689541_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2653
Doknr.
689232
Dato
13-04-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 38
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sascha Faxe (Alt).
Spørgsmål nr. 38:
”Er ministeren bekendt med sagerne om byggesjusk i lejeboliger, og de
udfordringer lejerne står i, såvel de praktiske ved indflytning som de
økonomiske ved udflytning, som beskrevet i indslaget »Byggesjusk i
Vallensbæk« på TV 2 Kosmopol den 13. marts 2023
(https://www.tv2kosmopol.dk/nyheder/13-03-2023/1930/1930-13-mar-
2023?clip=4c49f169-8701-4caf-b2e7-4d1d4a88a561)? Kan ministeren
redegøre for, hvilke tiltag der overvejes i forhold til at afhjælpe problemerne?”.
Svar:
Det fremgår af indslaget sendt på TV2 Kosmopol den 13. marts 2023, at en
række lejere i en nybygget ejendom har oplevet gener som følge af, at det
lejede efter det oplyste ikke har været i den stand, som lejerne kunne forvente.
Efter det oplyste havde den pågældende kommune endvidere ikke givet
tilladelse efter byggelovgivningen til at tage den pågældende ejendom i brug,
og at kommunen herefter har anvendt sanktionsmuligheder efter byggeloven.
I forlængelse heraf kan det bemærkes, at en lejer efter lejelovens § 89 har krav
på at få stillet det lejede til rådighed i god og forsvarlig stand fra lejeaftalens
begyndelse. Er det lejede ved indflytningen ikke i en sådan stand, som lejer
efter lejeaftalen og loven har krav på, kan lejeren benytte sig af en eller flere af
de misligholdelsesbeføjelser, som lejeloven giver mulighed for.
Det er først og fremmest vigtigt, at lejeren i forbindelse med det obligatoriske
indflytningssyn, jf. lejelovens § 90, er opmærksom på eventuelle skader i
lejemålet. Hensigten med indflytningssynet er at imødegå de konflikter mellem
udlejer og lejer, der kan opstå i forbindelse med lejerens fraflytning af lejemålet.
Det fremgår endvidere af lejelovens § 91, at er det lejede mangelfuldt ved
lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til senere at
påberåbe sig manglen, senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele
udlejeren, at lejeren vil gøre manglen gældende. Dette gælder dog ikke, hvis
manglen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller
hvis udlejeren har handlet svigagtigt.
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren bekendt med sagerne om byggesjusk i lejeboliger, og de udfordringer lejerne står i m.v.
2689541_0002.png
Uenighed om, hvorvidt det lejede er mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse,
afgøres af huslejenævnet, og nævnet kan pålægge udlejeren at udbedre
manglen.
Der er herudover i lejelovens kapitel 10 givet lejeren forskellige muligheder for
at reagere, hvis det lejede er mangelfuldt, det vil sige, at det lejede ikke er i den
stand, som lejeren i henhold til lejeaftalen og loven kan kræve.
Hvis det allerede konstateres, at det lejede ikke er fuldført, på det tidspunkt,
hvor lejeren efter aftalen skal overtage lejemålet, kan lejeren kræve et
forholdsmæssigt afslag i lejen. Hvis forholdet vurderes at være af væsentlig
betydning for lejeren, kan lejeren hæve lejeaftalen. Retten til at hæve er
betinget af, at lejeren, efter at forsinkelsen med fuldførelsen af lejemålet er
indtrådt, har fremsat påkrav over for udlejeren om, at tingene skal bringes i
orden.
Er det lejede i sin helhed uanvendeligt, bliver det forholdsmæssige afslag som
udgangspunkt et beløb, der svarer til hele den aftalte leje. I andre tilfælde må
afslaget fastsættes skønsmæssigt efter den forholdsvise værdimæssige
forringelse af lejemålet.
Lejeren har også mulighed for at kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, hvis
det lejede bliver mangelfuldt under lejeforholdets beståen. Lejeren har
endvidere mulighed for at hæve lejeaftalen, hvis udlejeren ikke straks afhjælper
manglen, eller den ikke kan afhjælpes inden for en rimelig tid. Det er en
betingelse for at hæve aftalen, at manglen må anses for væsentlig, eller at
udlejeren har handlet svigagtigt.
Endelig åbner lejeloven mulighed for, at lejeren vil kunne være berettiget til
både afslag i lejen og erstatning.
Udlejeren kan således i tilfælde af mangler ved det lejede ifalde
erstatningsansvar. Afgørende for tilkendelse af erstatning er generelt, at der
foreligger et ansvarsgrundlag, og at lejer har lidt et tab.
Hvis lejligheden fx har været helt eller delvis ubeboelig i en periode på grund af
mangler ved det lejede, kan der ud over nedslag i lejen kræves godtgørelse af
eventuelle udgifter til midlertidig genhusning eller andre udgifter, som manglen
har været årsag til måtte afholdes.
Afslutningsvis bemærkes, at tvister mellem udlejer og lejer om afslag i lejen,
erstatning m.v. skal indbringes for domstolene, det vil sige boligretten.
Det er på den baggrund min opfattelse, at den gældende lejelov indeholder de
for lejeren nødvendige værktøjer i forhold til at gøre mangler gældende over for
udlejeren.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2