BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan de tidligere støtteordninger for henholdsvis andelsboligforeninger opført med offentlig støtte og andelsboligforeninger med offentlig garanti fungerede og blev anvendt før afskaffelsen m.v.

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Boligudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023-2757

Doknr.

Dato

30-03-2023

Folketingets Boligudvalg har d. 6. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 33

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Spørgsmål nr. 33:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan de tidligere støtteordninger for henholds-

vis andelsboligforeninger opført med offentlig støtte og andelsboligforeninger

med offentlig garanti fungerede og blev anvendt før afskaffelsen? Vil ministeren

desuden oplyse, hvad de årlige statslige udgifter var til de to ordninger, samt

hvad baggrunden var for at fjerne støtteordningerne?”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, der har oplyst føl-

gende:

”Kommunalbestyrelsen har efter § 160 n i lov om almene boliger hjemmel til at

stille garanti for lån til etablering af andelsboliger. Denne ordning er fortsat gæl-

dende.

Kommunalbestyrelsen havde i perioden 1. januar 1981 til 31. december 2004

hjemmel til at give tilsagn om direkte støtte til opførelsen af støttede private an-

delsboliger.

Måden, hvorpå der blev ydet støtte, blev ændret og tilpasset gennem perioden:



Rentesikring fra 1. januar 1981

Rentebidrag fra 1. april 1982

Ydelsesstøtte fra 1. januar 1990

Andelsboligbidrag fra 1. april 1996

Engangstilskud fra 1. januar 2002

Med vedtagelsen af lovforslag L 52 fra Folketingsåret 2002-03, jf. lov nr. 1086

af 17. december 2002 om aftrapning af den direkte støtte til andelsboliger, blev

det besluttet at fjerne den direkte støtte til opførelse af støttede private andels-

boliger med udgangen af 2004. Baggrunden for aftrapning af den direkte støtte

var ifølge bemærkningerne til L 52:

BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan de tidligere støtteordninger for henholdsvis andelsboligforeninger opført med offentlig støtte og andelsboligforeninger med offentlig garanti fungerede og blev anvendt før afskaffelsen m.v.

”I den sidste del af 1990'erne er der blevet opført et mindre antal andelsboliger

uden direkte offentlig støtte. Boligafgiften er typisk højere end i tilsvarende støt-

tede andelsboliger, men forskellen svarer normalt ikke til den offentlige støtte,

idet boligafgiften i de ustøttede andelsboliger er reduceret gennem anvendelse

af et frit mix af andre lånetyper end fastforrentede lån.

Fra 1. januar 2000 har kommunerne fået mulighed for at yde garanti for den

yderste del af realkreditbelåningen til ustøttede andelsboliger. Dette har med-

ført, at det årlige nybyggeri af ustøttede andelsboliger har været stigende. Pro-

cessen i forbindelse med opførelsen af ustøttede andelsboliger med kommunal

garanti er administrativt lettere for kommunerne, da der ikke skal afventes kvo-

tetildeling, ligesom regelsættet vedrørende byggeprocessen og byggeriets ud-

formning er langt mindre omfattende.”

Lovforslag L 52 var omfattet af den aftale, som den daværende VK-regering

den 15. oktober 2002 indgik med S, DF, RV og KRF om bedre balance på bo-

ligmarkedet.

Af skema 1 nedenfor ses, hvordan de forskellige støtteordninger fungerede og

blev anvendt.

Skema 1: Støtteordninger i perioden 1981 – 2002

Rentesikring fra 1.

januar 1981

Lovgiv-

ning

Lov nr. 480 af 5.

november 1980

om ændring af lov

om boligbyggeri.

Med virkning fra 1.

januar 1981.

Rentebidrag fra 1.

april 1982

Lov nr. 82 af 17.

marts 1982 om of-

fentlig støtte til in-

deksfinansieret

boligbyggeri og

om ændring af lov

om boligbyggeri

(indeksstøttelo-

ven).

Indførte ændrede

regler for den of-

fentlige støtte til

opførelse og drift

af andelsboliger.

Ydelsesstøtte fra

1. januar 1990

Lov nr. 843 af

20. december

1989 om æn-

dring af lov om

boligbyggeri,

m.v.

Andelsboligbidrag

fra 1. april 1996

Lov nr. 220 af 27.

marts 1996 om

ændring af lov om

boligbyggeri, lov

om andelsboligfor-

eninger og andre

boligfællesskaber

og realkreditloven.

Engangstilskud fra

1. januar 2002

Lov nr. 1086 af

17/12/2002

Lov om ændring af

lov om almene bo-

liger samt støttede

private andelsboli-

ger m.v.

Anven-

delse

Indførte en ad-

gang til at yde of-

fentlig støtte til op-

førelse og drift af

indtil 700 andels-

boliger.

Indførte ydelses-

støtte i stedet for

rentebidrag, og

samtidig blev

kvoten for 1990

fastsat til 4.000

boliger.

Indførte mulighed

for, at Boligmini-

steren i perioden

fra 1. april 1996 til

31. marts 1997 på

statskassens

vegne kunne give

tilsagn om tilskud

til nedbringelse af

boligafgiften.

Indførte en kva-

dratmeterstøtte på

1.200 kr. pr. m²

støtte-berettiget

boligareal i 2002,

900 kr. i 2003 og

600 kr. i 2004.

Staten betalte 67

pct. af engangstil-

skuddet og kom-

munen 33 pct.

I årene 2002,

2003 og 2004 blev

støtten aftrappet til

de støttede an-

delsboliger, og der

blev i almenbolig-

lovens § 160 c,

stk. 2 fastsat et

Hvordan

funge-

rede det

i praksis

I den daværende

lov om boligbyg-

geri, blev der i §

59 a indsat en be-

stemmelse om, at

Boligministeren på

statskassens

vegne kunne give

Rentebidrag skulle

betales af staten

og udgjorde efter

§ 3 i indeksstøtte-

loven et beløb, der

svarede til udgif-

ten til hele forrent-

Ydelsesstøtte

udgjorde et be-

løb, som sva-

rede til forskel-

len mellem de

samlede ydelser

på indekslånet

Der blev indsat en

ny bestemmelse

om andelsbolig-bi-

drag i boligbygge-

rilovens § 63 b.

Boligministeren

kunne i perioden

fra 1. april 1996 til

tilsagn om rente-

sikring til opførelse

af boliger, der

kunne overtages

af boligtagerne på

andelsbasis.

Den offentlige

støtte blev givet i

form af rentesik-

ring til nedbrin-

gelse af renteud-

gifterne i en peri-

ode samt kommu-

nal garanti for be-

låningen af bygge-

riet.

ningen af indeks-

lån samt til admini-

strations- og reser-

vefondsbidrag.

Andelsboligfor-

eningen skulle så-

ledes alene betale

afdrag på lånene.

Renten var i loven

om indeksregule-

rede realkreditlån

fastsat til 2 1/2 pct.

p.a.

Rentebidraget

blev beregnet fra

de enkelte boli-

gers ibrugtagelse,

dog tidligst fra

ejendommens op-

tagelse af indeks-

lån, og blev udbe-

talt bagud i tilknyt-

ning til de termi-

ner, som er fastsat

i pantebrevene.

og låntagers be-

taling.

Ydelsesstøtten

kunne kun gives,

hvis kommunen

godtgjorde sta-

tens udgifter til

ydelsesstøtte

med et beløb på

10 pct. af udgif-

terne til renter

samt administra-

tions- og reser-

vefondsbidrag

på indekslånet.

31. marts 1997 på

statskassens

vegne give tilsagn

om tilskud til ned-

bringelse af bolig-

afgiften i andels-

boliger opført efter

lov om boligbyg-

geri med tilsagn i

perioden 1. januar

1989 til 31. de-

cember 1995.

kontant tilskud i

form af engangstil-

skud som kvadrat-

meter støtte. Om-

lægningen til en-

gangstilskud inde-

bar, at støtten ikke

længere var knyt-

tet til realkreditlå-

net, men medførte

en reduktion af

den del af anskaf-

felsessummen,

der skulle finansie-

res med realkredit-

lån og andelstil-

skud. Støtteloftet

på 1.200 kr. pr. m²

betød, at den del

af boligudgiften,

som var en følge

af, at anskaffelses-

summen eventuelt

kunne overstige

12.000 kr. pr. m²,

skulle betales fuldt

ud af andelsha-

verne.

Social-og Boligstyrelsen har regnskabsmæssige oplysninger tilbage fra 1990

om udbetalinger af tilskud fra de forskellige støtteordninger til etablering af an-

delsboliger. Af tabel 1 fremgår de statslige udbetalinger til de forskellige støtte-

ordninger til andelsboliger i perioden 1990 til 2022. Det bemærkes, at de sidste

udbetalinger af tilskud, til ydelsesstøtte til andelsboliger med indekslån, forven-

tes at foregå i 2025.

Tabel 1

Statslige udbetalinger af tilskud i forskellige støtteordninger til etablering af andelsboliger fordelt på

udbetalingsår, opgjort i mio. kr.

Ydelses-

Rentesik-

Rentebi-

støtte til

andelsboli-

ring til an- drag til an- andelsboli- ger opført

delsboli-

ger

1990

1991

1992

1993

1994

43,6

42,7

40,8

35,8

24,8

delsboli-

ger

437,7

490,1

490,0

483,6

466,5

ger m. in-

dekslån

2,8

13,2

36,0

54,6

57,6

efter

1.1.1999

Andelsbo-

ligtilskud

Andelsbo-

ligbidrag

I alt

484,1

546,0

566,8

574,0

548,9

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

22,8

22,4

21,9

21,4

20,1

19,7

19,0

18,3

17,6

16,8

14,7

5,6

6,7

5,9

5,6

4,6

4,3

3,6

3,1

3,0

2,7

2,6

2,1

1,1

0,2

451,8

439,0

423,1

407,3

389,8

375,8

363,6

348,9

332,4

313,9

289,2

267,2

246,4

227,2

202,1

147,2

114,5

88,4

62,9

46,8

18,5

2,1

0,1

56,0

58,0

60,2

61,6

62,5

65,9

65,0

62,9

58,5

54,4

49,6

44,7

40,6

35,8

32,8

29,2

25,1

22,2

19,4

16,2

12,8

10,3

8,1

6,6

5,2

4,1

3,1

2,5

(4,5)

22,6

26,0

27,3

28,5

23,6

19,3

17,6

16,2

13,7

11,1

7,3

3,3

1,1

0,7

0,3

0,1

4,8

24,1

32,4

24,3

6,8

3,3

(0,4)

(1,5)

0,7

0,6

0,5

0,3

0,2

530,6

519,4

505,9

491,0

473,1

457,6

470,9

456,8

441,3

438,3

410,0

361,4

318,3

288,4

253,8

192,1

149,7

117,5

86,5

66,7

34,3

15,1

10,4

7,8

5,4

4,1

3,1

2,5

Anmærkning.: Opgjort i løbende priser.

1): Udbetalingerne i 2001 og 2002 er skønsmæssigt fordelt, men summen for de to år er korrekt.

Kilde: Statsregnskabet samt oplysninger fra Økonomistyrelsen

Der er ikke statslige udgifter til ordningen om offentlig garanti til andelsboligfor-

eninger, da det er tale om en kommunal garanti.”

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister