Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2771482_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7532
Doknr.
760821
Dato
27-10-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 29. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 128 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Spørgsmål nr. 128:
”Vil ministeren kommentere den konkrete sag beskrevet i artiklen »Boligejere
fik en time til at forlade lejligheden
fire måneder efter må de stadig ikke flytte
hjem«, bragt på tvsyd.dk den 28. september 2023?
(https://www.tvsyd.dk/aabenraa/boligejere-fik-en-time-til-at-forlade-lejligheden-
fire-maaneder-efter-maa-de-stadig-ikke-flytte-hjem).
Svar:
Det er et generelt princip, at det er ejeren af bygningen, som er ansvarlig for, at
bygningen er lovlig, herunder dokumentationen. Dette skyldes, at det er ejeren,
som har rettighederne til at bestemme, hvad der kan og skal ske med
bygningen.
Ved opførelse af større byggerier tilknyttes ofte én eller flere rådgivere, som
kan bistå med at sikre, at byggeriet opfylder lovgivningen. I det konkrete
tilfælde her har der været krav om at tilknytte en rådgiver i form af en
certificeret statiker. I tilfælde af at rådgiveren ikke opfylder betingelserne i
aftalen med ejeren af bygningen, herunder at byggeriet skal være lovligt, så er
dette et privatretligt anliggende, som falder uden for byggeloven. På denne
måde er opførelse af byggeri ikke anderledes end andre kontraktmæssige
forhold.
I forhold til kommunens vurdering af bygningens sikkerhed og tilbagetrækning
af ibrugtagningstilladelse kan jeg oplyse, at kommunens afgørelser kan
påklages til Byggeklageenheden under Nævnenes hus, jf. byggelovens § 23,
som er en uafhængig klageinstans. Jeg vil som social- og boligminister derfor
ikke kommentere yderligere på sagsforløbet eller kommunens afgørelse.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BOU alm. del spm. 127.
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm., om kommentar til den konkrete sag beskrevet i artiklen »Boligejere fik en time til at forlade lejligheden – fire måneder efter må de stadig ikke flytte hjem«, bragt på tvsyd.dk den 28. september 2023
2771482_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
”Bilag 1: BOU alm. del – svar på spm. 127”
2