Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7522
Doknr.
760825
Dato
27-10-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 29. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 127 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Spørgsmål nr. 127:
”Vil ministeren med henvisning til artiklen »Boligejere fik en time til at
forlade
lejligheden
–
fire måneder efter må de stadig ikke flytte hjem«, bragt på
tvsyd.dk den 28. september 2023, redegøre for, om det kan passe, at hverken
borger eller kommune har ret til at få oplyst baggrunden for fejl ved en
bygnings konstruktion, som er konstateret af en statiker? Vil ministeren
herunder oplyse, hvordan ordningen gør det muligt for en boligejer at opnå
indsigt med relevante oplysninger om fejlen, således at forholdet kan
udbedres?
(https://www.tvsyd.dk/aabenraa/boligejere-fik-en-time-til-at-forlade-lejligheden-
fire-maaneder-efter-maa-de-stadig-ikke-flytte-hjem)”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen,
der oplyser følgende:
”Certificeringsordningen
for statikere og brandrådgivere er reguleret i
bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske
forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen). Der er tale om
en personcertificering, der bygger på standarden EN ISO/IEC 17024
Overensstemmelsesvurdering
–
Generelle krav til organer, der udfører
certificering af personer.
Standarden sætter rammerne for, hvordan personer
kan certificeres i henhold til en certificeringsordning. Herved sikres, at
certificerede personer opfylder kravene i en specifik certificeringsordning ved
en globalt accepteret vurderingsproces og periodevise fornyede vurderinger af
certificerede personers kompetencer og virke.
Dette betyder, at såkaldte certificeringsorganer foretager certificeringer iht.
certificeringsbekendtgørelsen på baggrund af en bedømmelse af en ansøgers
kvalifikationer og kompetencer. Bedømmelsen af en ansøgers kompetencer
sker ved en granskning af et konkret projekt, som ansøgeren har arbejdet på.
Det er således ikke selve projektet, der er genstand for bedømmelsen, men
derimod ansøgers evne til at anvende viden og færdigheder på det
pågældende område. Certificeringsorganernes projektgranskning ifm. en
certificering, re-certificering eller en kontrol af den certificeredes virke vil derfor
ikke nødvendigvis være en 100 procents kontrol af projektets dokumentation,
1