Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2769694_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7520
Doknr.
763941
Dato
24-10-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 29. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 125 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 125:
”Vil ministeren opsummere de gældende regler for bopælspligt, herunder om
en nybygget bolig, der sættes til salg
og som ikke er omfattet af
bopælspligten fra lovændringen i 2020, da boligen ikke har været benyttet til
helårsbeboelse og derfor endnu ikke har bopælspligt
vil være opfattet af de
nye regler for bopælspligt efter et salg, eller om de tidligere, mere lempelige
regler for bopælspligt følger med boligen efter et salg?”
Svar:
De eksisterende regler om bopælspligt blev indført i den tidligere
boligreguleringslov og trådte i kraft den 1. januar 2021. Disse bestemmelser er
nu videreført i lov om boligforhold § 5, stk. 1. Bestemmelsen fastslår, at ejeren
af en bolig, der er fastlagt til helårsbolig i en lokalplan, er forpligtet til at sikre, at
boligen tages i brug til helårsbeboelse så snart der er udstedt
ibrugtagningstilladelse. Helårsbeboelse forstås som minimum 180 dage om
året.
Disse regler omfatter også nyopført boligbyggeri, der tages i brug for første
gang. Det betyder, at så snart en nyopført bolig, der er opført i et område, der i
lokalplanen er udpeget til helårsbeboelse, bliver taget i brug, underlægges den
reglerne om bopælspligt og skal straks tages i brug til helårsbeboelse.
Hvis en bolig står ledig i mere end 6 uger uden at blive anvendt til
helårsbeboelse, er ejeren pålagt at anmelde dette til kommunalbestyrelsen,
som herefter kan anvise en lejer til den ledige bolig. En bolig anses i øvrigt for
at være ledig, når den hverken er udlejet eller i brug til helårsbeboelse.
Det bør dog bemærkes, at der er visse undtagelser til denne regel.
Således gælder det, at hvis boligen er midlertidigt ubeboelig som følge af
ombygning kan kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist.
Reglerne gælder heller ikke for ejere eller andelshavere, som er fraflyttet deres
bolig, og som ikke har kunnet afhænde den trods forsøg herpå.
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om de gældende regler for bopælspligt m.v.
2769694_0002.png
Før de nuværende regler trådte i kraft den 1. januar 2021, var pligten til
helårsbeboelse i en bolig først gældende, når boligen var taget i brug som
helårsbolig. Det betød, at der ikke var krav om, at en nyopført bolig skulle
benyttes til helårsbeboelse, så snart der var givet ibrugtagningstilladelse.
Pligten til helårsbeboelse indtrådte således først, når boligen var taget i brug til
helårsbeboelse.
For boliger, der blev taget i brug før 1. januar 2021, gælder det stadig, at kravet
om helårsbeboelse først pålægges, når de faktisk bliver taget i brug til
helårsbeboelse. Disse specifikke boliger forbliver derfor undtaget fra kravet om
helårsbeboelse, selv efter eventuelt salg, da de fortsat er underlagt reglerne fra
før 1. januar 2021. Når disse boliger tages i brug til helårsbeboelse, vil de dog
være underlagt reglerne om bopælspligt i lov om boligforhold § 5, stk. 1.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og Boligminister
2