Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7469
Doknr.
760778
Dato
24-10-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 28. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 121 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 121:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil fremme, at nybyggerier
bliver mere holdbare i fremtiden, og om ministeren agter at belønne brugen af
byggematerialer, der har en lang levealder?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen,
der oplyser følgende:
”Bygningsreglementet
skal sikre, at byggeri er sikkert og sundt. En bygnings
holdbarhed og fremtidssikring afgøres ikke kun af kvaliteten og holdbarheden
af de enkelte materialer. Bygningens design og udførelse, samt driften og den
løbende vedligeholdelse har også afgørende betydning for, om en bygning er
holdbar og udnyttes i dens fulde levetid eller bliver revet ned, før den er teknisk
udtjent.
Derfor handler holdbarhed ligeså meget om at sikre, at funktionsdygtige
bygninger ikke rives ned. Social- og Boligstyrelsen har som led i
implementeringen af den politiske aftale om
National strategi for bæredygtigt
byggeri
igangsat en række initiativer, som skal understøtte fortsat anvendelse
af holdbare bygninger af høj kvalitet. Dette omfatter bl.a. en formidlingsindsats
ultimo 2023, der skal oplyse om fordelene ved at bevare og renovere
eksisterende bygninger frem for at nedrive og bygge nyt. Dette er en del af
initiativet
Helhedsvurdering ved renovering.
For så vidt angår belønning af byggematerialer med lang levealder, har der
siden 1. januar 2023 været krav om, at der skal udarbejdes en
livscyklusvurdering (LCA) af et nybyggeris samlede klimapåvirkning. I
beregningen indgår en række beregningsforudsætninger baseret på en
europæisk standard, hvorefter der skal indgå en fastsat beregningsmæssig
levetid på bygningen i en LCA-beregning. I kravet til bygningers
klimapåvirkning er den beregningsmæssige levetid fastsat til 50 år. Såfremt et
byggemateriale har en lang levealder, og ikke skal udskiftes i bygningens
beregningsmæssige levetid, vil det kunne have en positiv indflydelse på den
samlede CO
2
-beregning i forhold til tilsvarende materialer, med kortere levetid.”
1