Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2769691_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7469
Doknr.
760778
Dato
24-10-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 28. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 120 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 120:
”Vil ministeren lave en status over de aftalte handlinger i »National
strategi for
bæredygtigt byggeri« fra den 5. marts 2021, både for de specifikke punkter i
aftalen angående LCA og CO2-krav til nybyggeriet, helhedsvurderinger ved
renoveringer, sikkert og sundt genbrug i byggeriet, fremme af klimavenlige
byggematerialer samt alle de 21 punkter beskrevet under øvrige initiativer i
aftalen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen,
der oplyser følgende:
”Gennemførelsen
af de 21 initiativer i aftale om
National strategi for
bæredygtigt byggeri
forløber planmæssigt. En række af initiativerne skal
afrapporteres til aftalekredsen bag aftalen, hvilket vil ske i år.
Således har aftalekredsen tidligere i 2023 modtaget afrapportering vedrørende
initiativ om
Helhedsvurderinger ved renoveringer.
Der er i forlængelse af denne
afrapportering igangsat en case-opsamling om renoveringer, der skal bidrage
til at opbygge viden og data om renoveringer med henblik på anvendelse i et
videre arbejde om klimapåvirkning fra renoveringer. Desuden bliver der inden
årets udgang gennemført en formidlingsindsats målrettet boligejere, med
henblik på at inspirere til at renovere frem for at rive ned og bygge nyt.
Ifølge den politiske aftale vil aftalekredsen modtage afrapporteringer ultimo
2023 vedrørende initiativer om
Sikkert og sundt genbrug i byggeriet
og
Fremme af klimavenlige byggematerialer.
Disse afrapporteringer er under
udarbejdelse i Social- og Boligstyrelsen.
Ligeledes skal aftalekredsen ifølge den politiske aftale mødes ultimo 2023 med
henblik på fastsættelse af grænseværdi for bygningers klimapåvirkning fra
2025. Analyser og materiale til dette er under udarbejdelse i Social- og
Boligstyrelsen.”
Vedlagt er Social- og Boligstyrelsens seneste statusrapport af september 2023
for arbejdet
med ”National strategi for bæredygtigt byggeri”.
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om en status over de aftalte handlinger i »National strategi for bæredygtigt byggeri« fra den 5. marts 2021m.v.
2769691_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1: Løbende statusrapport for strategi for bæredygtigt byggeri og pulje til
bæredygtigt byggeri
2