Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2764790_0001.png
Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 163
Offentligt
STAMOPLYSNINGER:
Klassifikation:
Titel:
Kaldenavn:
Udstedt af:
Med virkning for:
Dokumentrelation:
(Hjemmel)
Resume:
Uklassificeret
Vejledning om politiets videregivelse af oplysninger om strafferetlige afgørelser
til boligorganisationer mv.
Rigspolitiet
Samtlige politikredse
Lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019 om almene boliger m.v. (almen-
boligloven)
Vejledningen indeholder retningslinjer for håndtering af politiets videregivelse
af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d om strafferetlige afgørelser til boli-
gorganisationer mv. som led i tryghedsskabende indsatser i boligområder.
Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC)
01.07.2020
2019-026872
Ingen
Lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 om leje af almene boliger (al-
menlejeloven)
Dokumentejer:
Underskriftsdato:
Journalnummer:
Ophæver:
Relaterede dokumenter:
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0002.png
VEJLEDNING
OM
POLITIETS VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OM STRAFFE-
RETLIGE AFGØRELSER TIL BOLIGORGANISATIONER MV.
2
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
STAMOPLYSNINGER:...................................................................................................................................................1
VEJLEDNING
..................................................................................................................................................................2
OM....................................................................................................................................................................................2
POLITIETS VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OM STRAFFERETLIGE AFGØRELSER TIL BOLIGORGA-
NISATIONER MV.
...........................................................................................................................................................2
INDHOLDSFORTEGNELSE
..........................................................................................................................................3
1. FORMÅLET MED VEJLEDNINGEN
.........................................................................................................................4
2. ALMENBOLIGLOVENS § 63 D
.................................................................................................................................4
2.1 B
ESTEMMELSENS ORDLYD
..............................................................................................................................................4
2.2 B
AGGRUNDEN FOR INDFØRELSEN AF BESTEMMELSEN
....................................................................................................5
3. SAGENS START OG FORANKRING
.......................................................................................................................5
3.1 F
ORANKRING AF SAGERNE I POLITIKREDSEN
...................................................................................................................5
3.2 V
IDEREGIVELSE PÅ POLITIETS INITIATIV ELLER EFTER ANMODNING
................................................................................5
3.2.1 Politiets initiativ
.......................................................................................................................................................5
3.2.2 Boligorganisationens anmodning.........................................................................................................................6
3.3 P
OLITIET HAR IKKE PLIGT TIL AT VIDEREGIVE OPLYSNINGER
...........................................................................................7
4. BETINGELSER FOR VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGERNE
...........................................................................7
4.1 N
ÆRMERE OM DE ENKELTE BETINGELSER
.......................................................................................................................7
4.1.1 Oplysninger vedrørende strafferetlige afgørelser..............................................................................................7
4.1.1.1 Kriminalitetens art
...............................................................................................................................................................8
4.1.2 Forhold begået inden for eller med virkning i boligområdet.............................................................................8
4.1.3 Mod ansat i boligorganisationen
..........................................................................................................................9
4.1.4 Nødvendig som led i en eksisterende, tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde
..........9
4.1.4.1 Tryghedsskabende indsats................................................................................................................................................9
4.1.4.2 Krav om aktualitet
.............................................................................................................................................................10
4.1.4.3 Nødvendig..........................................................................................................................................................................10
4.1.5 Modtagerne af oplysningerne.............................................................................................................................11
4.1.6 Beboere i boligorganisationen............................................................................................................................11
4.1.6.1 Oplysninger om andre personer
.....................................................................................................................................12
5. DOKUMENTATION OG REGISTRERING
..............................................................................................................12
5.1 D
OKUMENTATION OG REGISTRERING I
POLSAS
..........................................................................................................12
5.2 N
ÆRMERE OM POLITIETS BESLUTNING OG DOKUMENTATION
........................................................................................13
6. SAMSPILLET MED ØVRIG LOVGIVNING
.............................................................................................................13
6.1 D
E GENERELLE REGLER OM VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER
.......................................................................13
6.2 A
NMODNINGER
,
DER IKKE ER OMFATTET AF ALMENBOLIGLOVENS
§ 63
D
....................................................................14
6.3 N
ÅR UDLEJER ER EN KOMMUNE ELLER EN REGION
........................................................................................................14
6.4 D
EN REGISTREREDES RETTIGHEDER
.............................................................................................................................14
6.5 B
RUD PÅ ALMENBOLIGLOVENS
§ 63
D
...........................................................................................................................15
3
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0004.png
7. KLAGEADGANG
......................................................................................................................................................15
7.1 F
OR BOLIGORGANISATIONERNE
.....................................................................................................................................15
7.2 F
OR BEBOERNE
..............................................................................................................................................................15
8. BOLIGORGANISATIONERNES BEHANDLING AF OPLYSNINGERNE
............................................................16
8.1 B
ETINGELSER FOR BOLIGORGANISATIONENS BEHANDLING
...........................................................................................16
8.2 B
OLIGORGANISATIONERNES TAVSHEDSPLIGT
...............................................................................................................16
8.3 S
LETNING AF OPLYSNINGER
...........................................................................................................................................16
1. FORMÅLET MED VEJLEDNINGEN
Med indførelse af § 63 d i almenboligloven i 2014 blev der skabt en udtrykkelig hjemmel til, at politiet under visse
omstændigheder kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende beboere til boligorganisa-
tioner mv., der udlejer almene boliger.
Formålet med denne vejledning er at fastsætte nationale retningslinjer for, hvordan politiet skal håndtere videre-
givelsen af disse oplysninger, herunder hvordan bestemmelsen i almenboligloven § 63 d skal fortolkes, og hvilket
samspil bestemmelsen har med øvrig lovgivning.
2. ALMENBOLIGLOVENS § 63 D
2.1 Bestemmelsens
ordlyd
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”Stk. 1. Politiet kan til en boligorganisation videregive oplysninger om strafferetlige
afgørelser vedrørende forhold, som en beboer har begået inden for eller med virk-
ning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorga-
nisationen, når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde. Politiet kan tilsvarende
videregive oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udle-
jer almene boliger.
Stk. 2. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1.
Stk. 3. En boligorganisation kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 1,
i det omfang det er nødvendigt, for at oplysningerne som led i en eksisterende tryg-
hedsskabende indsats i det pågældende boligområde kan tjene som dokumentation
i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov om leje af
almene boliger.
Stk. 4. Ansatte hos og bestyrelsen i en boligorganisation har tavshedspligt med hen-
syn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152
f finder tilsvarende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der er nævnt i 1.
pkt.”.
4
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0005.png
2.2 Baggrunden for ind-
førelsen af bestemmel-
sen
Bestemmelsen i § 63 d blev indført for at skabe en udtrykkelig og klar hjemmel til,
at politiet kan videregive oplysninger til boligorganisationerne mv. om beboeres
strafferetlige afgørelser med henblik på, at boligorganisationerne i højere grad kan
skride ind overfor lejere, som chikanerer og skaber utryghed for de øvrige beboere.
Når en beboer i en almen lejebolig tilsidesætter god skik og orden i en boligorgani-
sation – og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet – er
det boligorganisationens ansvar at sikre, at overtrædelsen hører op, herunder ved
brug af opsigelse eller ophævelse af lejemålet i grove tilfælde.
Boligorganisationerne oplever dog ofte, at de mangler det bevismæssige grundlag
for at forfølge disse sager, hvorfor oplysningerne fra politiet kan være af afgørende
betydning for muligheden for håndtering af sagen samt tilvejebringelse af den for-
nødne dokumentation.
Ordningen med videregivelse af oplysninger til boligorganisationer skal således un-
derstøtte anvendelsen af opsigelses- og ophævelsesgrundene i almenlejeloven –
dvs. lette dokumentationen for, at der foreligger misligholdelse af lejemålet.
3. SAGENS START OG FORANKRING
3.1 Forankring af sa-
gerne i politikredsen
Politikredsenes håndtering af ordningen med videregivelse af oplysninger efter al-
menboliglovens § 63 d vil både skulle ske i relation til (lokal)politiets samarbejde
med boligorganisationerne og øvrige aktører i de udsatte boligområder, ved frem-
søgning af sager samt ved henvendelse fra boligorganisationerne.
Det er imidlertid også væsentligt, at der sikres en juridisk kvalitetssikring af videre-
givelsen, herunder for at vurdere om betingelserne i § 63 d, stk. 1, skønnes opfyldt.
3.2 Videregivelse på po-
litiets initiativ eller efter
anmodning
Politiets videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1, kan
både
ske på politiets initiativ og på boligorganisationens initiativ (anmodning om oplys-
ninger).
Det skønnes hensigtsmæssigt, at initiativet også kan udspringe fra politiets side,
idet boligorganisationerne kan have svært ved at vide, hvornår en verserende straf-
fesag er afgjort og altså ”time” deres henvendelse til politiet.
3.2.1 Politiets initiativ
Der opfordres til, at politiet løbende gennemgår strafferetlige afgørelser meddelt til
beboere i boligområder i politikredsen, hvor der pågår en tryghedsskabende ind-
sats, for nærmere at vurdere, hvorvidt disse afgørelser vil være omfattet af ordnin-
gen i § 63 d, og om de er relevante at videregive til en boligorganisation.
Der opfordres endvidere til en løbende dialog og samarbejde med boligorganisatio-
nerne mv. for at sikre, at hjemlen til at videregive oplysninger efter § 63 d, bliver
anvendt, hvor det konkret skønnes formålstjenligt som led i en tryghedsskabende
indsats i et givent boligområde.
Ligeledes skal dialogen og samarbejdet sikre, at politiet kun videregiver de oplys-
ninger, som boligorganisationerne rent faktisk kan/vil bruge som led i en sag om
opsigelse eller ophævelse efter almenlejelovens regler.
5
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0006.png
Tilkendegiver boligorganisationen, at en videregivelse ikke er relevant, f.eks. fordi
boligorganisationen ikke har mulighed for eller ikke agter at indlede en sag om op-
sigelse/ophævelse af den pågældende beboer, skal politiet således
ikke
videregive
oplysningerne.
Det bemærkes, at der er hjemmel i retshåndhævelseslovens § 9 til at videregive
personoplysninger (§ 10, hvis der er tale om
følsomme
personoplysninger) til boli-
gorganisationen, når det er nødvendigt med henblik på at
afsøge
om oplysningerne
kan have betydning for en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågæl-
dende boligområde. Den helt indledende videregivelse er et nødvendigt led i vare-
tagelsen af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i almenboliglovens § 63 d,
herunder ikke mindst for at sikre, at politiet ikke videregiver for mange personoplys-
ninger til boligorganisationen (princippet om dataminimering).
Det er vigtigt, at alle sagsbehandlingsskridt, herunder også den indledende dialog
med boligorganisationen i forbindelse med videregivelse af oplysninger, dokumen-
teres på sagen. Se nærmere om dokumentation og registrering i POLSAS under
punkt 5.1.
Dialog og samarbejde med øvrige aktører i de udsatte boligområder, herunder
blandt andet kommunen og medarbejdere fra den boligsociale indsats, er ligeledes
væsentlig i forhold til anvendelse af hjemlen i § 63 d.
3.2.2 Boligorganisatio-
nens anmodning
I de tilfælde hvor det er en boligorganisation mv., der anmoder politiet om at få
udleveret oplysninger, og anmodningen falder indenfor anvendelsesområdet af al-
menboliglovens § 63 d, jf. nedenfor punkt 4, skal det på samme måde vurderes, om
der kan ske en videregivelse af oplysningerne efter bestemmelsen.
Det er uden betydning for behandlingen af anmodningen, om boligorganisationen i
sin anmodning har henvist til almenboliglovens § 63 d eller f.eks. har formuleret sin
henvendelse som en anmodning om aktindsigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at almenboliglovens § 63 d regulerer, i hvilke til-
fælde politiet
kan
udlevere oplysninger til boligorganisationer mv. På den anden
side regulerer fx reglerne om aktindsigt, hvornår man som offentlig myndighed har
pligt
til at udlevere oplysninger, når en privat aktør – som fx en boligorganisation –
anmoder om oplysninger.
Er der således fremsat en anmodning, som falder indenfor almenboliglovens § 63
d’s anvendelsesområde og politiet imidlertid træffer beslutning om
ikke
at udlevere
oplysningerne, vil det – uanset hvad begrundelsen for afslaget er – være relevant
at
overveje,
om der vil være en
pligt
til at udlevere oplysningerne efter andre regel-
sæt, fx reglerne om aktindsigt i retsplejeloven (hvis anmodningen kommer fra en
privat aktør).
Vurderer politiet, at der ikke efter andre regelsæt består en pligt til at udlevere op-
lysningerne, vil der som udgangspunkt ikke være pligt til i afslaget til boligorganisa-
tionen at redegøre for, at anmodningen er vurderet efter andre regelsæt end almen-
boliglovens § 63 d.
6
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0007.png
Vurderer politiet derimod, at der vil være en pligt til at udlevere oplysningerne efter
andre regelsæt, - fx retsplejelovens regler om aktindsigt - skal oplysningerne såle-
des udleveres efter det pågældende regelsæt.
Falder anmodningen uden for anvendelsesområdet for almenboliglovens § 63 d, se
punkt 6.2.
3.3 Politiet har ikke pligt
til at videregive oplys-
ninger
Det følger af almenboliglovens § 63 d, stk. 2, at politiet
ikke
er forpligtet til at videre-
give oplysninger, uanset at der måtte være hjemmel hertil efter bestemmelsens stk.
1.
Det beror således på politiets vurdering, om oplysninger skal videregives til en boli-
gorganisation. Således vil en boligorganisation ikke efter almenboliglovens § 63 d
kunne gøre krav på oplysninger fra politiet.
Der kan – formentligt sjældent – imidlertid være en pligt til at udlevere oplysningerne
efter andre regelsæt, selvom politiet meddeler afslag efter almenboliglovens § 63 d,
stk. 2, se ovenfor punkt 3.2.2.
Se i øvrigt punkt 6.3 om situationen, hvor udlejer er en forvaltningsmyndighed.
4. BETINGELSER FOR VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGERNE
4.1 Nærmere om de en-
kelte betingelser
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvende bestemmelsen og
dermed videregive oplysninger med hjemmel i almenboliglovens § 63 d, stk. 1:
Der skal være tale om oplysninger vedrørende strafferetlige afgørelser (se
punkt 4.1.1).
Den pågældende beboer skal have begået det strafbare forhold inden for
eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i (se punkt
4.1.2) eller mod en ansat i boligorganisationen (se punkt 4.1.3).
Videregivelsen skal anses for nødvendig som led i en eksisterende, tryg-
hedsskabende indsats i det pågældende boligområde (se punkt 4.1.4).
Modtageren af oplysningen skal være en boligorganisation, en selvejende
institution, en kommune eller region, der udlejer almene boliger (se punkt
4.1.5).
Den strafferetlige afgørelse skal vedrøre en beboer (se punkt 4.1.6).
4.1.1 Oplysninger vedrø-
rende strafferetlige afgø-
relser
Med begrebet ”strafferetlige afgørelser” skal forstås domme og vedtagne bødefore-
læg. Derudover vil tiltalefrafald også være omfattet.
Oplysninger om en beboers strafferetlige afgørelse kan videregives af politiet,
7
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0008.png
selvom afgørelsen ikke er endelig.
Ankefristens udløb bør dog afventes, således at boligorganisationen i forbindelse
med videregivelsen af oplysninger kan gøres udtrykkeligt opmærksom på, at en af-
gørelse er under anke.
Det er endvidere helt afgørende, at der etableres en procedure, så det sikres, at
boligorganisationen orienteres, såfremt den strafferetlige afgørelse – der er videre-
givet oplysninger om – ændres af en højere retsinstans.
4.1.1.1 Kriminalitetens art
Der er principielt set ingen afgrænsning af, hvilken form for kriminalitet, der kan vi-
deregives oplysninger om efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1.
Der vil dog være visse former for strafbare forhold, der ikke vil kunne videregives
oplysninger om, idet betingelserne for videregivelse i bestemmelsen, ikke konkret
ses opfyldt.
Afgørende for, om oplysningerne vil kunne videregives er således, at den begåede
kriminalitet har skabt en eller anden form for uro eller utryghed i det pågældende
boligområde, og at en opsigelse/ophævelse af den pågældende beboers lejemål vil
have en indflydelse på trygheden i området.
F.eks. vil det være en forudsætning for, at kriminaliteten kan siges at have skabt uro
og utryghed blandt beboere eller ansatte i boligforeningen, at kriminaliteten er kom-
met til andre beboeres eller ansatte i boligforeningens kendskab.
Se nærmere om nødvendighedskriteriet under punkt 4.1.4.3.
4.1.2 Forhold begået in-
den for eller med virkning
i boligområdet
Det strafbare forhold skal være begået inden for eller med virkning for det boligom-
råde, som den pågældende gerningsperson bor i eller – jf. punkt 4.1.3 – mod en
ansat i boligforeningen.
At forholdet skal være begået inden for det boligområde, som den pågældende bor
i, betyder ifølge forarbejderne til bestemmelsen, at det strafbare forhold skal være
begået enten:
i den afdeling, som den pågældende bor i (herunder f.eks. i en daginstitution i
afdelingen),
på afdelingens grund, eller
på et sted, som geografisk og socialt har tæt tilknytning til den pågældende af-
deling (f.eks. på en sti, som fører forbi afdelingen eller i et beboerhus, som le-
jerne i afdelingen har adgang til).
I praksis vil det formentlig være fortolkningen af den sidstnævnte bullit, (”på et sted,
som geografisk og socialt har tæt tilknytning til den pågældende afdeling”), der kan
give anledning til overvejelser, idet afgrænsningen af bullit 1 og 2 ofte vil være klart
defineret.
I relation til sidstnævnte bullit bemærkes, at der i Danmark er stor variation i forhold
til de enkelte almene boligområder, herunder i forhold til størrelse og organisering.
Der kan således f.eks. være boligområder, hvor en række boligorganisationer – med
8
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0009.png
dertilhørende boligafdelinger – udlejer boliger, og der kan være boligområder, hvor
alene én boligorganisation udlejer boliger under én boligafdeling.
Hvorvidt det strafbare forhold er begået ”på et sted, som geografisk og socialt har
tæt tilknytning til den pågældende afdeling” vil således bero på en konkret vurdering
i hvert enkelt tilfælde, herunder også under hensyntagen til det samlede boligområ-
des størrelse.
Oplysninger om strafbare forhold, som er begået uden for selve boligområdet, men
med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, vil også være omfattet
af i § 63 d, stk. 1.
Der vil således f.eks. kunne videregives oplysninger om forhold, hvor en beboer, der
har befundet sig uden for boligområdet, har affyret skud ind i boligområdet eller har
forhindret, at politi og brandmyndigheder kunne komme ind i boligområdet ved at
blokere adgangsvejen.
Det kræves ikke, at der er tale om en virkning af en fysisk karakter, f.eks. at nogen
er blevet skudt, eller at en ejendom er brændt ned. Det er tilstrækkeligt, at det straf-
bare forhold har skabt uro og utryghed i boligområdet.
4.1.3 Mod ansat i boligor-
ganisationen
Strafbare forhold, der er begået både indenfor og uden for området mod en ansat i
boligorganisationen (f.eks. vold mod en ejendomsinspektør begået i forbindelse
med et tilfældigt møde på gaden) er omfattet af § 63 d.
Der vil kun kunne videregives oplysninger efter § 63 d, stk. 1, når videregivelsen må
anses nødvendig som led i en eksisterende, tryghedsskabende indsats i det pågæl-
dende boligområde. Det kan f.eks. dreje sig om indsatser rettet mod utryghedsska-
bende narkohandel, forebyggende indsatser overfor unge i risiko for at begå krimi-
nalitet eller blive rekrutteret til en bande.
Ordningen er tiltænkt de boligområder, der oplever særlige problemer med krimina-
litet og utryghedsskabende adfærd.
Ordningen vil derfor typisk være relevant for – men ikke afgrænset til – de af politiet
udpegede særligt udsatte boligområder (SUB-områder). Ordningen vil imidlertid
også kunne anvendes i forhold til andre udsatte boligområder, hvor der er et eksi-
sterende samarbejde mellem politiet og andre aktører, der ligeledes arbejder for at
øge trygheden i områder, herunder kommuner og boligorganisationer m.fl.
4.1.4.1 Tryghedsska-
bende indsats
Det forebyggende og tryghedsskabende samarbejde mellem politiet og andre aktø-
rer kan have karakter af både strategisk, koordinerende og udførende samarbejde.
Der findes en række forskellige strategiske samarbejdsfora i forhold til de problem-
ramte boligområder, hvor de forebyggende indsatser retningssættes (f.eks. i så-
kaldte strategiske partnerskaber). Desuden findes der forskellige tværgående sam-
arbejdsfora med fokus på at koordinere de udførende indsatser i områderne (f.eks.
indsatser målrettet unge med bekymrende adfærd). Endvidere samarbejdes der om
udførslen af konkrete forebyggende og tryghedsskabende indsatser (f.eks. vedrø-
rende kriminalpræventive oplysnings- og kampagneindsatser, polititilstedeværelse i
fritidsklubberne og gennemførelse af tryghedsvandringer).
4.1.4 Nødvendig som led
i en eksisterende, tryg-
hedsskabende indsats i
det pågældende boligom-
råde
9
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0010.png
4.1.4.2 Krav om aktualitet
Kravet om, at videregivelsen skal anses for nødvendig, indebærer endvidere, at op-
lysningerne skal have en vis aktualitet. Det forudsættes således, at det strafbare
forhold, som oplysningerne vedrører, ikke må være begået for mere end to år siden,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Det beror på politiets skøn, om der i den konkrete sag foreligger særlige omstæn-
digheder, der kan berettige en videregivelse efter de to år.
En særlig omstændighed kan f.eks. være, at der – selvom der er gået mere end to
år fra forholdet er begået – er taget sagsskridt mod at ophæve eller opsige det om-
handlede lejemål.
4.1.4.3 Nødvendig
Som nævnt i punkt 2.2 er § 63 d indført for at understøtte almene boligorganisatio-
ners mulighed for at opsige og ophæve lejemål, hvis en beboer tilsidesætter god
skik og orden efter almenlejelovens bestemmelser herom – og forholdet er af en
sådan karakter at lejerens fraflytning er påkrævet.
Det kan, jf. almenlejelovens § 81, stk. 1, f.eks. være lejers vold, trusler eller chikane
mod udlejeren eller dennes ansatte, mod andre lejere i ejendommen eller andre, der
lovligt færdes i ejendommen.
Det kan også være tilfælde, hvor lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på
ejendommen eller fællesarealer, eller tilfælde, hvor lejeren i øvrigt udøver adfærd,
som er til gene for ejendommen eller den ovenfor nævnte personkreds.
En forudsætning for at udlejer kan rejse sager om opsigelse eller ophævelse af le-
jemålet er, at udlejer har kendskab til sagerne og kan fremlægge den fornødne do-
kumentation for, at der er grundlag for at foretage opsigelse eller ophævelse. Dette
har i praksis vist sig svært, hvorfor oplysninger fra politiet – fra en straffesag – kan
være af afgørende betydning for muligheden for håndtering af sagen samt tilveje-
bringelse af den fornødne dokumentation.
Ordningen med videregivelse af oplysninger til boligorganisationer skal således un-
derstøtte anvendelsen af opsigelses- og ophævelsesgrundene i almenlejeloven –
dvs. lette dokumentationen for, at der foreligger misligholdelse af lejemålet.
Således er afgrænsningen af, hvilke oplysninger politiet kan videregive til boligorga-
nisationer afspejlet i de opsigelses- og ophævelsesgrunde, der findes i almenleje-
loven, herunder i lovens kapitel 13.
Politiet vil f.eks. kunne videregive oplysninger om, at en beboer har udøvet hærværk
på en bygning i boligområdet, har begået vold mod en anden beboer i boligområdet,
eller har stået uden for boligområdet og affyret skud ind i boligområdet.
Kravet om, at videregivelsen skal anses for nødvendig, beror således på en samlet
vurdering af, om den begåede kriminalitet konkret har skabt uro eller utryghed i det
pågældende boligområde, og om oplysningerne er egnet som dokumentation i en
sag om ophævelse eller opsigelse af den pågældende beboers lejemål.
10
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0011.png
Begge betingelser skal være opfyldt, hvis der skal videregives oplysninger efter be-
stemmelsen. F.eks. vil videregivelse ikke kunne anses for nødvendig, hvis krimina-
liteten
har
skabt uro eller utryghed i boligområdet, men oplysningerne herom ikke
anses for
egnet
til at få udsat den beboer, som skaber uro og utryghed i boligområ-
det.
Det er ikke forventningen, at politiet har indgående kendskab til de opsigelses- og
ophævelsesgrunde, der følger af almenlejeloven, og som skal inddrages som led i
vurderingen af, om der kan videregives oplysninger efter almenboliglovens § 63 d.
Den dialog med boligorganisationerne, som der opfordres til, jf. punkt 3.2.1, og som
bl.a. skal finde sted forud for videregivelsen, vil derfor være helt afgørende for at
sikre, at den modtagende boligorganisation mv. – som led i en eksisterende tryg-
hedsskabende indsats i det pågældende boligområde – har tænkt sig at bruge de
pågældende oplysninger som dokumentation i sager om opsigelse eller ophævelse
af lejemål.
4.1.5 Modtagerne af op-
lysningerne
Politiet kan i medfør af § 63 d, stk. 1,
kun
videregive oplysninger til almene boligor-
ganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der administrerer og
udlejer almene boliger (også kaldt almennyttige boliger). Der findes både almene
familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger.
Langt størsteparten af de almene boliger udlejes af de almene boligorganisationer.
Oplysningerne skal sendes til modtagerne på en måde, så oplysningerne ikke kom-
mer til uvedkommendes kendskab.
Oplysningerne skal således enten sendes som fysisk post, ved personlig udlevering
eller via e-mail, hvis dette kan gøres via en krypteret forbindelse (e-Boks via
POLSAS).
Oplysningerne skal sendes til boligorganisationens post- eller e-mailadresse, og det
bør så vidt muligt i dialog med boligorganisationen afklares, hvilken relevant person
i boligorganisationen, som brevet eller e-mailen kan stiles til (att.). Denne person
skal enten være ansat i eller repræsentere boligorganisationen (f.eks. en advokat).
4.1.6 Beboere i boligorga-
nisationen
De beboere, der kan videregives oplysninger om i henhold til § 63 d, stk. 1, er per-
soner over 15 år (jf. ”strafferetlige afgørelser”), der bor i en bolig, som udlejes af
boligorganisationen. Det vil typisk – men ikke udelukkende – være personer med
folkeregisteradresse i boligområdet, der vil kunne videregives oplysninger om.
Det er i den forbindelse uden betydning, om en beboer er lejer (står anført på leje-
kontrakten), er medlem af husstanden eller på anden måde har fået adgang til leje-
målet af lejer, da der vil kunne iværksættes opsigelse/ophævelse af et lejemål, uan-
set hvem, der har tilsidesat bestemmelserne om god skik og orden i almenlejeloven.
Lejer er således ansvarlig for, at dennes husstand/hustandsmedlemmer og andre,
der af lejeren har fået adgang til lejemålet overholder reglerne (for god skik og or-
den) i almenlejeloven, jf. hertil almenlejelovens § 81, stk. 3. Bryder et husstands-
medlem eller en person, som har fået adgang til lejemålet, reglerne i almenlejeloven
11
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0012.png
vil det kunne få den virkning, at lejer/lejemålet kan opsiges/ophæves.
I tilfælde, hvor politiet – eventuelt i dialog med boligorganisationen mv. – har opnået
kendskab til, at en person
reelt
er beboer på en adresse i boligområdet uden at dette
er registeret i folkeregistret, vil der efter omstændighederne kunne videregives op-
lysninger efter § 63 d, stk. 1. I disse tilfælde, vil det være særligt vigtigt at have en
(forudgående) dialog med boligorganisationen, for at sikre, at boligorganisationen
rent faktisk har mulighed for at bruge oplysningerne som dokumentation i en sag
om opsigelse/ophævelse.
Afgørende for, om der kan videregives oplysninger om en beboer i medfør af almen-
boliglovens § 63 d, stk. 1, er i alle tilfælde bl.a. om videregivelsen anses for egnet
og
nødvendig
– jf. punkt 4.1.4.3 – herunder om beboerens fraflytning er egnet til at
skabe ro og tryghed i boligområdet, og om boligorganisationen vil kunne bruge op-
lysninger som dokumentation i en sag om ophævelse eller opsigelse af det pågæl-
dende lejemål.
4.1.6.1 Oplysninger om
andre personer
Hvis selve dommen eller bødeforlægget videregives, kan der alene videregives op-
lysninger om den person, som den strafferetlige afgørelse vedrører. Der skal såle-
des ske tilstrækkelig anonymisering i forhold til oplysninger om andre personer end
den pågældende beboer, fx andre gerningspersoner, vidner og ofre.
Hvorvidt der kan ske videregivelse af oplysninger om andre personer – som er om-
talt i dommen eller det vedtagne bødeforlæg – vil bero på en vurdering efter reglerne
i retshåndhævelsesloven. Der vil efter reglerne i retshåndhævelsesloven være
hjemmel til at videregive oplysninger om andre personer, hvis det anses for at være
nødvendigt som led i den forebyggende indsats, jf. retshåndhævelseslovens § 9.
5. DOKUMENTATION OG REGISTRERING
5.1 Dokumentation og re-
gistrering i POLSAS
Sager, der bliver behandlet efter almenboliglovens § 63 d registreres som en
administrativ sag på journalkoden
”60190 - Andre administrative sager”.
Ved videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d – uanset om vi-
deregivelsen sker på politiets initiativ eller på baggrund af en anmodning fra en
boligorganisation mv. – bruges følgende tekst i sagens resumefelt:
”Videregivelse
af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1, til boligorga-
nisation/selvejende institution/kommune/region [X] ”
Træffes der derimod afslag efter almenboliglovens § 63 d på baggrund af en
anmodning bruges følgende tekst i sagens resumefelt:
”Afslag
på anmodning om
videregivelse
af oplysninger efter almenboliglovens §
63 d til boligorganisation/selvejende institution/kommune/region [X]”
I de – formentligt sjældne – tilfælde (jf. ovenfor punkt 3.2.2), hvor der på bag-
grund af en anmodning fra en boligorganisation mv. meddeles afslag efter al-
menboliglovens § 63 d, men hvor der er pligt til at udlevere oplysningerne efter
12
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0013.png
et andet regelsæt, skal følgende tekst bruges i sagens resumefelt:
”Videregivelse af oplysninger efter [lov om…] til boligorganisation/selvejende in-
stitution/kommune/region [X]”
5.2 Nærmere om politiets
beslutning og dokumen-
tation
Politiets beslutning om at videregive/ikke videregive oplysninger efter almenbo-
liglovens § 63 d skal sidestilles med al anden persondatabehandling og er derfor
ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Ved beslutning om videregivelse/ikke videregivelse af oplysninger efter almen-
boliglovens § 63 d skal der udarbejdes en skrivelse til boligorganisationen, der
lægges på sagen. Skrivelsen bør indeholde en beskrivelse af omstændighe-
derne for videregivelsen/ikke videregivelsen, herunder om beslutningen er truffet
på baggrund af en anmodning fra en boligorganisation eller om videregivelsen
er sket på politiets eget initiativ.
Desuden bør skrivelsen indeholde en begrundelse for politiets beslutning
(selvom beslutningen ikke er omfattet af begrundelsespligten i forvaltningslovens
§ 22, idet der ikke er tale om en forvaltningsretlig afgørelse) bl.a. for at sikre
bedre forståelse hos den boligorganisation, som får afslag, af hensyn til sagshi-
storikken samt for at sikre iagttagelsen af lighedsgrundsætningen og sagligheds-
princippet.
Er der fremsat en anmodning fra en boligorganisation mv. skal denne også læg-
ges på sagen.
6. SAMSPILLET MED ØVRIG LOVGIVNING
6.1 De generelle regler
om videregivelse af per-
sonoplysninger
Almenboliglovens § 63 d supplerer reglerne i retshåndhævelseslovens § 9 og giver
hjemmel til, at politiet lovligt kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser
til boligorganisationer mv., når videregivelsen er nødvendig som led i en trygheds-
skabende indsats.
Databeskyttelsesretlige forhold, der ikke reguleres i almenboliglovens § 63 d, skal
vurderes efter de generelle regler i retshåndhævelsesloven. Det indebærer bl.a., at
de grundlæggende principper i retshåndhævelseslovens § 4 skal iagttages, når po-
litiet videregiver personoplysninger til boligorganisationer mv. i overensstemmelse
med almenboligloven § 63 d, stk. 1.
Det betyder bl.a.,
at
politiets videregivelse skal ske i overensstemmelse med god
databehandlingsskik,
at
politiet kun må videregive relevante og tilstrækkelige per-
sonoplysninger,
at
politiet ikke må videregive flere personoplysninger end det, der
er nødvendigt for at opfylde formålet,
at
politiet kun må videregive korrekte og ajour-
førte personoplysninger, og
at
politiet skal videregive personoplysningerne på en
måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed, herunder beskyttelse mod uautoriseret el-
ler ulovlig behandling.
Principperne medfører bl.a. en pligt til at underrette boligorganisationer mv., hvis
13
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0014.png
politiet efter at have videregivet personoplysninger bliver opmærksom på, at perso-
noplysningerne er urigtige. Se f.eks. punkt 4.1.1.
Principperne medfører bl.a. også en pligt til at videregive personoplysningerne på
en måde, der sikrer, at personoplysningerne ikke kommer uvedkommende til kend-
skab. Se nærmere herom punkt 4.1.5.
6.2 Anmodninger, der
ikke er omfattet af al-
menboliglovens § 63 d
Det kan generelt siges, at enhver anmodning til politiet om udlevering af oplysninger
altid skal behandles efter det regelsæt, som giver spørgeren den videste adgang til
oplysninger (den bedste retsstilling). Dette gælder uanset indholdet af anmodnin-
gen, herunder om spørgeren beder om, at anmodningen behandles efter specifikke
retsregler eller regelsæt.
Fremsættes der en anmodning om oplysninger, der falder indenfor anvendelses-
området af almenboliglovens § 63 d, jf. ovenfor punkt 4, forudsættes denne bestem-
melse at give spørgeren den bedste retsstilling, og der vil således som udgangs-
punkt ikke være pligt til at behandle anmodningen efter andre regelsæt, jf. også
punkt 3.2.2.
Falder anmodningen derimod helt uden for anvendelsesområdet af almenbolig-
lovens § 63 d (fx, hvis der ikke foreligger en strafferetlig afgørelse eller hvis den
person, der anmodes om oplysninger om ikke er beboer i den boligorganisation,
som anmoder om oplysningerne), må det formodes, at andre regelsæt vil give spør-
geren en bedre retsstilling. Anmodningen skal i disse tilfælde behandles efter et
andet regelsæt om videregivelse af oplysninger, fx retshåndhævelsesloven eller det
relevante regelsæt om aktindsigt.
6.3 Når udlejer er en
kommune eller en re-
gion
Hvis udlejer er en kommune eller en region indebærer almenboliglovens § 63 d, stk.
2, en fravigelse af forvaltningslovens § 31.
Af forvaltningslovens § 31 følger, at en forvaltningsmyndighed (A) på begæring fra
en anden forvaltningsmyndighed (B) er forpligtet til at udlevere oplysningen til B,
hvis A er berettiget til at videregive oplysningen, og oplysningen er af betydning for
B’s sagsbehandling.
Dette udgangspunkt er imidlertid fraveget, idet det følger direkte af almenbolig-
lovens § 63 d, stk. 2, at politiet ikke er forpligtet til at videregive oplysninger til boli-
gorganisationer mv., uanset at betingelserne herfor måtte være tilstede efter be-
stemmelsens stk. 1.
6.4 Den registreredes
rettigheder
De(n) person(er), der bliver behandlet oplysninger om, i forbindelse med en sag om
videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d, har en række rettigheder
i henhold til retshåndhævelseslovens §§ 15-18.
Den registrerede har til enhver tid ret til at anmode om indsigt i, hvilke personoplys-
ninger politiet har registreret om den pågældende. Ligesom den pågældende har
ret til at anmode om, at politiet berigtiger forkerte personoplysninger, eller at politiet
sletter personoplysninger, som bliver behandlet ulovligt (personoplysninger, der
ikke er nødvendige som led i den pågældende sag).
14
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0015.png
Det er den dataansvarlige (pågældende politikreds), der skal behandle anmodnin-
ger fra de registrerede i henhold til §§ 15-18 i retshåndhævelsesloven.
Det bemærkes, at politiet
ikke
er forpligtet til at orientere den registrerede (beboe-
ren) om videregivelsen af oplysninger til en boligorganisation efter almenbolig-
lovens § 63 d, stk. 1, da hensynet til den registrerede er varetaget i almenlejeloven,
jf. retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, modsætningsvis.
En boligorganisation vil således umiddelbart ved opsigelse af lejemålet være for-
pligtet til at oplyse opsigelsesgrunden og den registreredes ret til at gøre indsigelse,
jf. almenlejelovens § 89.
6.5 Brud på almenbolig-
lovens § 63 d
Videregivelse af oplysninger skal opfylde de betingelser, som er nævnt ovenfor i
punkt 4.
Hvis politiet videregiver oplysninger, som ikke er omfattet af hjemlen i almenbolig-
lovens § 63 d, stk. 1, – eller anden relevant hjemmel – vil dette efter omstændighe-
derne kunne være et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af straf-
felovens § 152 (om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
fra en myndighedsperson).
Videregivelsen vil derudover kunne udgøre en uautoriseret videregivelse af perso-
noplysninger og et brud på persondatasikkerheden, der efter omstændighederne
skal anmeldes til Datatilsynet senest 72 timer efter, at politiet bliver bekendt med
videregivelsen, jf. retshåndhævelseslovens § 28, stk. 1, jf. § 3, nr. 10. Bliver politiet
bekendt med, at der ved en fejl er videregivet personoplysninger i strid med § 63 d,
stk. 1, i almenboligloven og reglerne i retshåndhævelsesloven, skal hændelsen
straks indberettes til Rigspolitiets Koncern IT i overensstemmelse med retnings-
linjerne i Rigspolitiets actioncard ”Indberetning af sikkerhedshændelser”.
7. KLAGEADGANG
7.1 For boligorganisa-
tionerne
Politiets beslutning om at videregive/ikke videregive oplysninger efter almenbolig-
lovens § 63 d skal sidestilles med al anden persondatabehandling og er derfor ikke
en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Politiets beslutning om at videregive/ikke videregive oplysninger er heller ikke en
politimæssig disposition, der vil kunne påklages med henblik på juridisk sagsbe-
handling.
Boligorganisationerne mv. har derfor ikke klageadgang til Rigspolitiet eller anden
administrativ myndighed.
7.2 For beboerne
Den eller de personer (de registrerede), hvis personoplysninger er blevet behandlet
i forbindelse med politiets videregivelse af oplysninger til en boligorganisation, vil
kunne klage over politiets og boligorganisations behandling af disse personoplys-
ninger.
Datatilsynet er tilsynsmyndighed for politiets og boligorganisationens behandling af
15
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764790_0016.png
personoplysninger i medfør af almenboliglovens § 63 d, og derfor vil en eventuel
klage fra den registrerede over politiets og boligorganisationens databehandling
skulle sendes til Datatilsynet.
Dog vil politiets (helt eller delvise) afslag på anmodninger i henhold til retshåndhæ-
velseslovens §§ 15-18, jf. punkt 6.4. kunne påklages til Rigspolitiet.
8.
BOLIGORGANISATIONERNES
LYSNINGERNE
8.1 Betingelser for boli-
gorganisationens be-
handling
BEHANDLING
AF
OP-
Det følger af almenboliglovens § 63 d, stk. 3, at en boligorganisations behandling af
oplysninger modtaget i medfør af § 63 d, stk. 1, kun vil være lovlig, såfremt behand-
lingen er nødvendig, for, at boligorganisationen – som led i en eksisterende, tryg-
hedsskabende indsats i boligområdet – kan bruge oplysningerne som dokumenta-
tion i en sag om opsigelse eller ophævelse af en beboers lejemål efter reglerne i
almenlejeloven.
Boligorganisationer kan ikke med hjemmel i § 63 d, stk. 3, behandle oplysninger
vedrørende strafbare forhold, når der er gået to år fra det strafbare forhold, som er
omfattet af den strafferetlige afgørelse, er begået, medmindre der er taget sagsskridt
i retning af opsigelse eller ophævelse af det omhandlede lejemål, eller der i øvrigt
foreligger særlige omstændigheder, jf. punkt 4.1.4.2 om aktualitet.
Boligorganisationen vil i forhold til de oplysninger, som den modtager i medfør af §
63 d, stk. 1, være dataansvarlig og forpligtet til at overholde reglerne i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven i supplement til de specifikke regler i
almenboligloven.
8.2 Boligorganisationer-
nes tavshedspligt
Det følger af almenboliglovens § 63 d, stk. 4, at ansatte hos og bestyrelsen i en
boligorganisation har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som de modtager
i medfør af almenboliglovens § 63 d, stk. 1, og de vil således kunne ifalde strafansvar
i medfør af bestemmelserne om tavshedspligt i straffelovens § 152 og §§ 152 c-152
f.
Boligorganisationen vil i visse tilfælde være forpligtet til at slette oplysninger, som er
modtaget i medfør af § 63 d, stk. 1, før to års-grænsen er nået, f.eks. hvis beboeren,
som oplysningerne vedrører, fraflytter boligorganisationen eller hvis oplysningerne
af andre grunde ikke længere er nødvendige i forhold til en eventuel sag om opsi-
gelse eller ophævelse.
8.3 Sletning af oplysnin-
ger
16