Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2764788_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7060
Doknr.
754028
Dato
12-10-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 14. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 114 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 114:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 7. september 2023 fra Brøndby
Strand projektet vedrørende foretræde om almenlovens § 63 d, jf. BOU alm.
del - bilag 75.
Svar:
Sekretariatslederen for Brøndby Strand projektet har på vegne af
Boligorganisationerne i Brøndby Strand henvendt sig til Folketingets
Boligudvalg og anmodet om at få foretræde for udvalget. Boligorganisationerne
ønsker her at drøfte almenboliglovens § 63 d.
Bestemmelsen i almenboliglovens § 63 d, stk. 1, giver politiet mulighed for at
videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold, som en
beboer har begået inden for eller med virkning i det boligområde, som den
pågældende bor i. Der kan også videregives oplysninger om strafferetlige
afgørelser, som er begået mod en ansat i boligorganisationen. I begge tilfælde
skal politiet anse videregivelsen for nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde.
Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1. Dog skal
politiet efter anmodning fra en udlejer videregive oplysninger om strafferetlige
domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven, jf. almenboliglovens §
63 d, stk. 2.
Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, omfatter de typer af kriminalitet, der på
grund af deres karakter og grovhed vurderes at være særligt egnet til at skabe
utryghed i et boligområde, og som derfor efter aftaleparternes opfattelse er så
væsentlige, at de i udgangspunktet kan begrunde en ophævelse. Det drejer sig
om groft hærværk, indbrudstyveri, vold, trusler, afpresning, røveri,
brandstiftelse, vold mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes
arbejde, ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder,
salg af euforiserende stoffer, voldtægt og drab.
Boligorganisationerne skriver, at de ikke mener, at § 63 d virker tilstrækkeligt
effektivt, fordi boligorganisationerne ikke bliver orienteret af politiet om domme
for kriminalitet begået i og i umiddelbar tilknytning til boligområdet.
1
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764788_0002.png
Her vil jeg henlede udvalgets opmærksomhed på, at politiet har udarbejdet
nationale retningslinjer for videregivelse af oplysninger om domme og strafbare
forhold til politikredsene.
Retningslinjerne er tilgængelige via svar fra justitsministeren på BOU alm. del
spørgsmål nr. 163 af 21. august 2020., som er vedlagt som bilag og kan tilgås
her:
BOU, Alm.del - 2019-20 - Spørgsmål 163: MFU spm. om udkast til
retningslinjer for politiets udlevering af domme over beboere til
boligorganisationer m.v., til justitsministeren / Folketinget (ft.dk).
Vejledningen er fortsat gældende, men under revidering med henblik på at
beskrive ændringen i almenboliglovens § 63 d, stk. 2, der forpligter politiet til
efter anmodning fra en udlejer at videregive oplysninger om strafferetlige
domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger.
Generelt vil jeg bemærke, at kriminalitetsforebyggende arbejde i almene
boligafdelinger er afgørende for at sikre trygge og gode boligområder, ligesom
det i den forbindelse er vigtigt at bruge lovgivningens muligheder for at opsige
lejere, der skaber utryghed for naboerne, hvor de bor.
Herudover problematiserer boligorganisationerne fra Brøndby Strand, at
kriminalitetskriteriet i definitionen af bl.a. udsatte boligområder opgøres på
domme afsagt for kriminalitet uanset hvor denne er begået, jf.
almenboliglovens § 61 a, når lejere kan opsiges for kriminalitet begået i en
radius på en km. fra, boligområdet, jf. almenlejeloven § 90 stk. 1, nr. 10.
Kriterierne for udsatte boligområder anvendes til at identificere boligområder,
hvor beboersammensætningen adskiller sig markant fra det omkringliggende
samfund. Her vurderes et højt antal lejere med en dom for overtrædelse af
straffeloven mv. at give et billede af trygheden i området, de herskende normer
hos nogle beboere og tilgængelige rollemodeller for børn i boligområderne.
Mulighederne for at mere effektivt at opsige og ophæve lejemål på baggrund af
domme afsagt for grov kriminalitet begået i, eller i en radius på op til én
kilometer fra den dømtes bopæl, bygger på reglerne i lejelovgivningen om god
ro og orden og har et mere snævert formål om at sikre den lokale tryghed.
Jeg ser ikke en modsætning mellem kriminalitetskriterieriet i definitionen af
parallelsamfund, udsatte boligområder og forebyggelsesområder, og så
mulighederne i lejelovgivningen for at opsige og ophæve lejemål for at sikre
god ro og orden og tryghed i boligområder.
Afslutningsvis kan det bemærkes, at henvendelsen fra boligorganisationerne i
Brøndby Strand til Folketingets Boligudvalg, giver indtryk af, at der arbejdes
seriøst med at sikre trygheden i boligområdet. Jeg vil forvente, at dette arbejde
også involverer samarbejde bl.a. med det lokale politi, kommunen og andre
relevante lokale aktører.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d
2764788_0003.png
Bilag:
Bilag 1: Svar fra justitsministeren på spørgsmål nr. 163 (Alm. del) fra
Folketingets Boligudvalg
Bilag 2: Vejledning om politiets videregivelse af oplysninger om strafferetlige
afgørelser til boligorganisationer mv.
3