Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2765073_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7059
Doknr.
754323
Dato
12-10-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 14. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 113 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 113:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 30. august 2023 fra SYNERGI m.fl.
vedrørende grønne og sunde boliger i hele landet samt power point
præsentation fra foretrædet den 14. september 2023, jf. BOU alm. del - bilag
70 og 79.”
Svar:
SYNERGI og Landdistrikternes Fællesråd har lanceret udspillet,
Grønne og
sunde boliger i hele landet,
med Cevea, Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk El-
Forbund som medafsendere. Udspillet indeholder 10 initiativer.
Da initiativerne knytter sig til forskellige ressortområder, har jeg bedt om bidrag
til besvarelsen af udvalgsspørgsmålet fra hhv. Kirkeministeriet (KM),
Skatteministeriet (SKM), Erhvervsministeriet (EM) samt Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet (KEFM).
Nedenfor er en oversigt over de 10 initiativer foreslået af SYNERGI m.fl. fordelt
på de respektive ministerier:
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Titel på initiativ
Udarbejd en handlingsplan
Målret eksisterende statslige tilskudspuljer
Grønt renoveringsfradrag
Statsgaranterede lån til udskiftning af gas- og oliefyr samt
energirenovering
Styrket rådgivning og information
Flere almene seniorvenlige boliger skal sikre grøn boligrotation
Garantistillelse for renoveringer med begrænset
finansieringsadgang
Øge og målrette puljen til landsbyfornyelse
Energimærkning og renoveringspas
Afsæt midler til etablering af varmefællesskaber i mindre
landsbyer uden fjernvarme
Ministerium
KM
KEFM
SKM
EM
KEFM
SBÆM
EM
SBÆM
KEFM
KEFM
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/8-23 fra SYNERGI m.fl. vedr. grønne og sunder boliger i hele landet samt power point præsentation fra foretrædet den 14/9-23 m.v.
2765073_0002.png
I det følgende kommenteres på initiativerne, først hvad angår de to initiativer,
der vedrører mit eget ressort. Dernæst kommenterer Kirkeministeriet,
Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og til slut Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet på de initiativer, der vedrører deres ressort.
Vedr. initiativ 6: Flere almene seniorvenlige boliger skal sikre grøn boligrotation
Som en del af udmøntningen af Grøn boligaftale 2020 er der i perioden 2021-
2026 afsat 30,3 mio. kr. til tilskud til etablering af almene boliger på småøerne
og i økommunerne; Fanø, Samsø, Læsø og Ærø.
I forbindelse med etablering af Fonden for blandende byer er der i 2022 afsat
yderligere 10 mio. kr. til tilskud til etablering af almene boliger i økommunerne;
Fanø, Læsø, Samsø og Ærø samt i Regionskommune Bornholm. Derudover er
der afsat 10 mio. kr. til tilskud til etablering af almene boliger på småøerne i
perioden 2022-2026.
Baggrunden for dette har været udfordringer med at etablere almene boliger
inden for maksimumsbeløbet bl.a. på grund af øgede byggeomkostninger, der
gør sig gældende for øerne. Landsbyer med op til 2.500 indbyggere vurderes
ikke at have samme udfordringer.
Mit indtryk er, at der her efterspørges en mere lempelig tilgang til nedrivning af
tomme almene boliger i landdistrikter og yderområder.
Vedr. initiativ 8: Øge og målrette puljen til landsbyfornyelse
Midlerne til landsbyfornyelse afsættes årligt på finansloven. I 2023 er puljen på
98 mio. kr. suppleret med yderligere 53 mio. kr. fra uforbrugte midler fra 2014 til
2021, hvilket samlet udgør 151 mio. kr. i 2023. Tidligere har puljen været
større, men erfaringer har vist, at ikke alle midler blev anvendt årligt.
Det kan i øvrigt oplyses, at der på regeringens finanslovsforslag i årene 2024-
2027 årligt er afsat 80 mio. kr. til landsbyfornyelse. Dette faste beløb giver
kommunerne vished om, at der kontinuerligt bidrages til byfornyelsesindsatsen
i landets landsbyer.
I forhold til forslaget om at øge refusionsprocenten fra de nuværende 60 pct. til
80 pct. vil jeg gerne påpege, at det er vigtigt at opretholde et
interessefællesskab, hvor kommunerne også bærer en passende andel af
udgifterne i forbindelse med landsbyfornyelse. De nuværende 60 pct. i statslig
refusionsgodtgørelse afspejler, efter min opfattelse, en passende balance, hvor
kommunerne selv bidrager til finansieringen af deres projekter, samtidig med at
staten støtter en positiv udvikling i landdistrikterne.
Bidrag fra Kirkeministeriet
Vedr. initiativ 1: Udarbejd en handlingsplan
”Regeringen
arbejder for et Danmark i geografisk balance, hvor det er attraktivt
at leve, bo og arbejde i hele landet. Dette er omdrejningspunktet for
regeringens kommende landdistriktspolitiske udspil. Udspillet skal være med til
at styrke landdistrikter, lokalsamfund og øer og finde løsninger, som er helt tæt
på borgerne. Der vil bl.a. være fokus på, at det skal være lettere at bo i hele
landet.
Synergi, Landdistrikternes Fællesråd, Cevea, Dansk El-Forbund og Tekniq
Arbejdsgiverne har leveret vigtige input og konkrete anbefalinger, der kan
bidrage til grønne og sunde boliger i hele landet. De vil indgå i det videre
2
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/8-23 fra SYNERGI m.fl. vedr. grønne og sunder boliger i hele landet samt power point præsentation fra foretrædet den 14/9-23 m.v.
2765073_0003.png
arbejde med at udarbejde et nyt landdistriktspolitisk udspil. I forbindelse med
udarbejdelsen af det landdistriktspolitiske udspil, gennemføres en bred og
inddragende proces i efteråret 2023, hvor der afholdes en række møder med
bl.a. borgere og interessenter på landdistriktsområdet.”
Bidrag fra Skatteministeriet
Vedr. initiativ 3:
Grønt renoveringsfradrag
”Med det anførte forslag kan der drages paralleller til det tidligere
håndværkerfradrag. Håndværkerfradraget indebar, at boligejere fik fradragsret
for visse typer private udgifter til bl.a. grøn istandsættelse af hjemmet eller en
fritidsbolig. Håndværkerfradraget er afskaffet med virkning fra den 1. april
2022, jf. lov nr. 376 af 28. marts 2022.
Afskaffelsen blev fra 2023 skønnet til at indebære et umiddelbart merprovenu
på 600 mio. kr. og 370 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Afskaffelsen skal ses
i lyset af den daværende konjunktursituation og i sammenhæng med
efterspørgslen på håndværkere. Det blev på daværende tidspunkt vurderet, at
Danmarks økonomiske situation nødvendiggjorde, at finanspolitikken blev
strammet med det formål at understøtte fremdriften i den danske økonomi.
Derudover viste Skatteministeriets analyse af ordningen, at motivationen for at
benytte sig af håndværksydelser kun i mindre grad skyldtes
fradragsmuligheden. Det var således en relativt lille andel af brugerne, som
svarede, at de fik udført arbejdet, fordi der kunne opnås fradrag for
lønomkostninger, jf. Skatteøkonomiske Redegørelse 2021. Af den grund blev
det konkluderet, at fradraget ikke havde en større mærkbar effekt på borgernes
adfærd, da arbejdet ville blive udført alligevel.
Ønsker man at påvirke forbrugsadfærd på klima og miljøområdet, håndteres
dette som udgangspunkt bedst i afgiftssystemet, hvorimod
indkomstskattesystemet har til formål at sikre, at borgernes indkomster
beskattes ens. Det er derfor også vanskeligt at målrette og administrere et nyt
håndværkerfradrag efter indkomst, ejendomsvurdering og geografisk placering,
uden samtidigt at gå på kompromis med dette formål. Dertil kommer, at
fradraget sandsynligvis ikke vil få en mærkbar effekt
på boligejernes adfærd.”
Bidrag fra Erhvervsministeriet
Vedr. initiativ 4: Statsgaranterede lån til udskiftning af gas- og oliefyr samt
energirenovering
”Der
henvises til Erhvervsministerens besvarelse af BOU 115 (alm. del) stillet
af boligudvalget den 14. september 2023.”
Vedr. initiativ 7: Garantistillelse for renoveringer med begrænset
finansieringsadgang
”Danmarks
Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er en statslig lånefond, der har
til hovedformål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv og bidrage til
en bæredygtig og grøn omstilling.
EIFO yder finansiering til en bred vifte af virksomheder, herunder også
virksomheder, der ønsker at gennemføre energirenoveringer som led i en grøn
omstilling. EIFO kan imidlertid ikke yde lån til private som led i sine nuværende
aktiviteter. EIFO har ikke lovhjemlen eller ekspertisen til at yde den nødvendige
rådgivning af privatkunder i forbindelse med beslutning om energirenovering af
boliger.
3
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/8-23 fra SYNERGI m.fl. vedr. grønne og sunder boliger i hele landet samt power point præsentation fra foretrædet den 14/9-23 m.v.
2765073_0004.png
Det bemærkes desuden, at en eventuel omprioritering af midler, der i dag er
afsat til andre formål i EIFO vil betyde, at EIFO ville have mindre kapacitet til at
yde finansieringer inden for sit nuværende formål, herunder bl.a. til at
understøtte den grønne omstilling i danske virksomheder, hvor midlerne så vil
mangle ude i virksomhederne.”
Bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Vedr. følgende initiativer:
Initiativ 2: Målret eksisterende statslige tilskudspuljer
Initiativ 5: Styrket rådgivning og information
Initiativ 9: Energimærkning og renoveringspas
Initiativ 10: Afsæt midler til etablering af varmefællesskaber i mindre
landsbyer uden fjernvarm
”Regeringen
støtter ambitionen om at gøre boliger grønnere, både gennem
grønnere varmekilder og øget energieffektivitet.
Med
klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er der fastsat en ambition om,
at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035. For at
sætte fart på udrulningen af grønnere og mere energieffektiv varme, er der
igangsat en række indsatser. Disse inkluderer bl.a. en aftale med
Kommunernes Landsforening (KL) om fremskyndet varmeplanlægning og klar
besked til borgerne i 2022, styrket rådgivning om bl.a. udfasning af olie- og
gasfyr, samt energibesparelser i boliger gennem Energistyrelsens
rådgivningstjeneste SparEnergi.dk. Regeringen har derudover i marts nedsat
den nationale energikrisestab (NEKST), som bl.a. skal komme med forslag til
hurtigere udrulning af grønne varmekilder, herunder både fjernvarme og
varmepumper.
Regeringen har afsat yderligere 440 mio. kroner til tilskudspuljerne oprettet
med
Energiaftale 2018
og
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020,
så endnu
flere danskere kan konvertere olie- og gasfyret til fjernvarme eller en
varmepumpe eller energirenovere. Der er nu i alt afsat 4,9 mia. kr. i perioden
2020-2026. Det bemærkes, at flere af tilskudspuljerne til udfasning af olie- og
gas samt energiforbedringer allerede til dels er målrettet boliger i
landdistrikterne; Varmepumpepuljen er målrettet områder uden for potentielle
eller eksisterende fjernvarmeområder, og energirenoveringspuljen er målrettet
boliger med energimærkerne E, F og G. Der ses desuden løbende på, hvordan
man kan få en effektiv udnyttelse af puljerne.
Energieffektivitet er en væsentlig del af den danske energipolitik, og Danmark
har bl.a. arbejdet for et højt ambitionsniveau i det nyligt vedtagne omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv (EED) i EU. Det samme forventes ligeledes at blive
tilfældet med det kommende bygningsdirektiv (EPBD), der er under forhandling
i EU. De to direktiver vil medføre en række nye krav, som skal understøtte
energieffektiviseringsdagsordenen, herunder eksempelvis nye krav til
rådgivning og informationsindsatser samt energimærkningsordningen.
Endelig bemærkes det, at regeringen er opmærksomme på den efterspørgsel,
der er for klare rammer for termonet, og at der skal skabes klarhed herom.
Emnet behandles også i NEKST, herunder hvordan de ser, at termonet bedst
organiseres i praksis.”
4
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/8-23 fra SYNERGI m.fl. vedr. grønne og sunder boliger i hele landet samt power point præsentation fra foretrædet den 14/9-23 m.v.
2765073_0005.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - BOU alm. del
svar på spm. 115
5