Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
2747032_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023-6699
Doknr.
747495
Dato
06-09-2023
Folketingets Boligudvalg har d. 1. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 110 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for, at regeringens
finanslovsforslag for 2024 fjerner tilskud til etablering af almene boliger på
småøer og ø-kommuner, jf. 15.41.10.30 og 15.41.10.35 på Social-, Bolig- og
Ældreministeriets ressort?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen,
som oplyser følgende:
”De to konti, som nævnes i spørgsmålet, § 15.41.10.30 Tilskud til etablering af
almene boliger på småøer, Udbetaling Danmark og § 15.41.10.35. Tilskud til
almene boliger i ø-kommuner og Bornholms Regionskommune, er en del af
hovedkontoen § 15.10.10. Blandede byer.
Kontoen for blandede byer vedrører udmøntningen af de afsatte midler i
Fonden for blandede byer, som blev oprettet i henhold til lov om leje af almene
boliger og lov om kommunernes styrelse (Etablering af fonden for blandede
byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte mv.)
af 21. juni 2022, og som udmøntning af Aftalen mellem den daværende S-
regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Kristendemokraterne om etableringen af fonden for blandede byer - flere billige
boliger og en vej ud af hjemløshed af november 2021.
I henhold til den indgåede aftale er der afsat i alt 20 mio. kr. til flere boliger på
småøerne og de større øer. I aftalen står: Parterne er derfor enige om at
afsætte en pulje på 10 mio. kr. i alt i 2022-2023 til etablering af almene boliger i
ø-kommunerne og Bornholms Regionskommune, samt en pulje på 10 mio. kr. i
alt i 2022-2023 til etablering af almene boliger på de danske småøer.
Bevillingerne er i overensstemmelse med aftalen opført på finansloven med 5
mio. kr. årligt i 2022 og 2023 til hver ordning.
Ifølge aftalen er der således ikke afsat midler i 2024, og det er baggrunden for,
at der ikke optræder en bevilling på de to konti på forslag til finanslov for 2024”.
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvad der ligger til grund for, at regeringens finanslovsforslag for 2024 fjerner tilskud til etablering af almene boliger på småøer og ø-kommuner
2747032_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2