BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: MFU spm., om boligejere principielt kan være udsat for ekspropriation i Grundlovsmæssig, herunder EU-retlig, forstand i denne henseende

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

14. september 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Christine Berg

Sagsnr.: 2023-0032/46-0013

Dok.:

2946161

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del), som Folketin-

gets Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Ver-

mund (NB).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: MFU spm., om boligejere principielt kan være udsat for ekspropriation i Grundlovsmæssig, herunder EU-retlig, forstand i denne henseende

Spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg:

”Artiklen

»Boligejere ramt af strikse instrukser: Vindmøller

smadrer adgang til nye boliglån«, bragt i mediet Finans den 15.

august 2023, afdækker, at realkreditinstitutter siger nej til belå-

ning af huse, der ligger tæt på vindmøller og solceller. Vil mini-

steren redegøre for, om boligejere principielt kan være udsat for

ekspropriation i Grundlovsmæssig, herunder EU-retlig, forstand

i denne henseende? Vil ministeren i denne forbindelse inddrage

eksempler fra retspraksis på tilsvarende sager og redegøre for

forskellige synspunkter i litteraturen?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om

opstilling af vindmøller og solcelleanlæg kan udgøre ekspropriation efter

grundlovens § 73 i forhold til personer, som ejer ejendom, herunder huse, i

nærheden heraf.

Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin

ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske

ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Grundlovens § 73, stk. 1, yder beskyttelse i forbindelse med visse af stats-

magtens indgreb i borgernes ejendomsret, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,

Dansk statsret, 3. udgave (2020), s. 343. Sådanne indgreb kan tage forskel-

lige former, men der forudsættes en offentlig indgriben (”tilpligtes at afstå”).

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede betingelser skal

være opfyldt for, at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i

grundlovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejen-

dom”, som er beskyttet

efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet

være ekspropriativt (der skal være tale om ”afståelse”).

Det er almindeligt antaget, at ejendomsbegrebet skal forstås bredt, og at be-

stemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret til fast ejendom eller bestemte

fysiske genstande. Det omfatter alle rettigheder, der efter deres karakter ska-

ber grundlaget for fysiske eller juridiske personers økonomiske eksistens og

virke. Det omfatter således ikke blot den egentlige ejendomsret, men også

f.eks. begrænsede rettigheder (herunder brugs- og panterettigheder), for-

dringsrettigheder og næringsrettigheder.

Side 2/4

Det er ikke i sig selv afgørende, om rettigheden er stiftet på privatretligt eller

offentligretligt grundlag. En tilladelse, der er meddelt af en offentlig myn-

dighed (f.eks. en tilladelse til at drive næringsvirksomhed), kan således også

være beskyttet af grundloven.

For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om et ekspropriativt

indgreb (at der skal være tale om ”afståelse”), bemærkes det, at ikke ethvert

indgreb i en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, har karakter af

ekspropriation.

Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten

–

uden at der fore-

ligger ekspropriation

–

kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er be-

skyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almin-

delige regler om begrænsning i borgernes handlefrihed og i deres råden

over, hvad de ejer, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Pe-

ter Germer (1973), side 405, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven

med kommentarer, 1. udgave (2015), side 454.

Det er i statsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgsmålet

om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet

skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret,

3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen, a.st., side

412, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 291 f., og Jens

Peter Christensen m.fl., a.st., side 459 ff.

Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,

peger man navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt

eller konkret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets

intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om

indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny

eller på en tilintetgørelse af denne råden.

Som eksempler på mere sikre tilfælde af, hvornår der foreligger afståelse

efter grundlovens § 73, kan nævnes en situation, hvor fast ejendom skal

overføres til det offentlige til brug for anlæg af en ny vej eller et andet of-

fentligt anlæg. Som anført af Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 455, er

man her i den klassiske ekspropriationssituation.

Side 3/4

Er der derimod blot tale om en begrænsning i rådigheden over et ejendoms-

gode, taler det i retning af, at der ikke foreligger en afståelse, jf. bl.a. Jens

Peter Christensen m.fl., a.st., side 456. Der kan i den forbindelse henvises

til Højesterets dom af 28. februar 2006 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen,

2006, side 1539) i den såkaldte Pindstrup Mosebrug-sag. I sagen fandt Hø-

jesterets flertal, at et generelt forbud mod ændring af tilstanden af moser,

der forhindrede en virksomhed i at udnytte sine indvindingsrettigheder i en

specifik mose, ikke udgjorde en afståelse. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at

der var tale om en almindelig rådighedsbegrænsning, der rettede sig mod

alle moser og mod alle producenter af spagnum, ligesom det ikke var godt-

gjort, at den pågældende virksomhed var blevet ramt særlig hårdt. Der kan

endvidere henvises til Højesterets dom af 21. september 1998 (optrykt i

Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 1669) i den såkaldte Bræmme-sag, hvor

Højesteret fandt, at indførelse af dyrkningsfrie bræmmer ved visse vandløb

og søer ikke indebar en overførsel af en ejendomsret, men blot en begræns-

ning i bredejernes adgang til at udnytte de vandløbsnære arealer.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets besvarelse af 26. juni 2023 af spørgsmål nr. 296 (Alm. del) fra

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, hvor der er nærmere redegjort for

reglerne for erstatning til naboer ved opsætning af VE-anlæg som vindmøl-

ler og solcelleanlæg.

Side 4/4