Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2657558_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Pelle Dragsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 696
6. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
20 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Pelle
Dragsted (EL) (MFU).
Spørgsmål nr. 90:
”Hvilke
konsekvenser får det for hhv. offentligt og privatansattes løn, hvis regerin-
gen flytter store bededag til en søndag? Der ønskes en række eksempler med ud-
gangspunkt i de mest udbredte overenskomster blandt offentligt og privatansatte?
Ministeren bedes i sit skøn holde gevinsten ved det foreslåede løntillæg op mod ta-
bet fra det foreslåede bortfald af overenskomstmæssige tillæg m.v. for på den måde
at skønne over den reelle, indkomstmæssige nettovirkning af regeringens foreslå-
ede indgreb for hhv. månedslønnede og timelønnede?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har indhentet et bidrag fra Finansministeriet, der har op-
lyst følgende:
”Hvis store bededag flyttes til en søndag, vil det, som i regeringens forslag, stadig
betyde en årlig arbejdsdag mere, hvorfor der vil være samme behov for at give
kompensation gennem et løntillæg. Statsansatte, der er ansat efter akademikerover-
enskomsten, modtager ikke ulempegodtgørelse for arbejde på søgnehelligdage eller
søndage efter overenskomsten.
Statsansatte, der er omfattet af OAO- og LC-/CO10-fællesoverenskomsterne og
statens arbejdstidsaftale mv. eller tilsvarende regler (herefter benævnt ”øvrige
stats-
ansatte”), modtager efter de centrale regler den samme ulempegodtgørelse, uanset
om der er tale om en søgnehelligdag, en helligdag, der ligger på en søndag, eller en
almindelig søndag. Efter disse regler vil de lønmæssige konsekvenser for årslønnen
før skat ved at flytte store bededag til en søndag være de samme, som hvis store be-
dedag afskaffes. Det bemærkes, at de centrale regler kan være fraveget lokalt.
Hvad enten store bededag flyttes til en søndag eller afskaffes helt, vil det have løn-
mæssige konsekvenser sammenlignet med i dag. De lønmæssige konsekvenser af-
hænger af, om den ansatte er måneds- eller timelønnet, for nuværende arbejder på
store bededag,
og om der er tale om ”øvrige statsansatte” eller ansatte i henhold til
akademikeroverenskomsten.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om hvilke konsekvenser får det for hhv. offentligt og privatansattes løn, hvis regeringen flytter store bededag til en søndag
Blandt de månedslønnede, der udgør godt 97 pct. af de statsansatte, vil en stor
gruppe af de månedslønnede få en højere årsløn før skat, da de kompenseres for
den øgede arbejdstid gennem et tilsvarende løntillæg. Det gælder for statsansatte
omfattet af
akademikeroverenskomsten og ”øvrige statsansatte”,
som i dag ikke ar-
bejder på store bededag. En anden gruppe af månedslønnede vil også få en højere
årsløn før skat, svarende til løntillægget fratrukket hidtil modtaget ulempegodtgø-
relse, der har en mindre værdi end løntillægget. Dette gælder
for ”øvrige statsan-
satte”,
som i dag arbejder på store bededag.
For de timelønnede, der udgør under 3 pct. af de statsansatte, vil den øgede ar-
bejdstid enten medfører en højere årsløn før skat, svarende til den øgede arbejdstid
fratrukket hidtil modtaget ulempegodtgørelse eller en uændret årsløn før skat. Det
kan fx være studentermedhjælpere.”
Betydningen af lovforslaget for lønmodtagere i regioner, kommuner og i den pri-
vate sektor afhænger af de konkrete løn- og arbejdsvilkår, som den pågældende
lønmodtager er omfattet af. Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til disse
vilkår.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2