Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
6. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 87 (Alm. del) af
19. januar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og
ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren utvetydigt bekræfte, at det foreslåede løntillæg i lovforslaget om
afskaffelse af store bededag holdes uden for reguleringsordningen, og kan
ministeren dermed utvetydigt bekræfte, at offentligt ansatte ikke risikerer at miste
den kompensation
–
helt eller delvist
–
som regeringen lægger op til skal tilkomme
lønmodtagere via løntillægget, mod at regeringen fjerner én af lønmodtagernes
fridage?
Svar
De offentlige reguleringsordninger aftales i de centrale overenskomstforlig mellem
parterne. Dette skete senest ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.
Reguleringsordningerne udligner 80 pct. af forskellen mellem den private lønudvik-
ling og hhv. den statslige, regionale og kommunale lønudvikling. Lønudviklingen
opgøres af Danmarks Statistik i det implicitte lønindeks, der måler lønudviklingen
pr. time. I det implicitte lønindeks opgøres lønudviklingen således med afsæt i den
gennemsnitlige timeløn, som medregner regelmæssige, men ikke uregelmæssige løn-
dele.
Hensigten med lovforslaget er, at lønmodtagerne lønkompenseres i samme omfang
som arbejdstiden stiger. Det gælder både for ansatte i den private sektor og i de
offentlige delsektorer (staten, regionerne og kommunerne), som har hver deres re-
guleringsordning.
Således vil timelønnen være uændret både i den private og de offentlige delsektorer,
og derved bør lovforslaget i udgangspunktet ikke få betydning for udmøntningen
fra reguleringsordningerne.
Der kan være tekniske forhold under Danmarks Statistiks indarbejdelse af lønkom-
pensationen i opgørelserne af lønudviklingen, som i forventeligt mindre omfang
utilsigtet kan påvirke reguleringsordningerne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K