Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2657481_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 69 (Alm. del) af
18. januar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og
Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvor meget ville bundskatten skulle hæves i de år, der mangler finansiering af fremrykning af
udgifter til Forsvaret, for at tilvejebringe samme finansiering, som ved en afskaffelse af stor bede-
dag, og hvad vil en forøgelse af bundskatten på dette niveau koste pr. person i de forskellige ind-
komstdeciler i kroner og øre og som pct. af disponibel indkomst?
Svar
Regeringen vil fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar
og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030,
jf. Ansvar for Danmark af december
2022.
Der er ikke taget stilling til indfasningsprofilen for løftet af forsvarsudgif-
terne til 2 pct. af BNP i 2030.
En afskaffelse af store bededag skønnes at styrke den strukturelle offentlige saldo
med i omegnen af 3 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
1
En afskaffelse skøn-
nes at forøge arbejdsudbuddet med ca. 8.500 fuldtidspersoner.
For at opnå et tilsvarende varigt finansieringsbidrag via en forhøjelse af bundskat-
ten vil det kræve, at bundskatten hæves med 0,3 pct.-point fra 12,09 pct. til 12,39
pct.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af forhøjelse af bundskatten
Saldovirkning
Umiddelbar Efter tilba- Efter tilbage-
virkning
geløb
løb og adfærd
Mia. kr.
Forhøjelse med af
bundskatten med 0,3
pct.-point.
4,2
3,2
3,0
Velstands- Fordelings-
virkning målt virkning målt
ved BNP
ved Gini
Mia. kr.
-0,9
Pct.-point
-0,01
Arbejdsudbud
Fuldtidspersoner
-900
Anm.: Det er lagt til grund, at der foretages en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst.
Arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Virkningen på den strukturelle saldo er opgjort inkl. skønnede merudgifter til sygedagpenge og pasningstil-
bud på i alt ca. 0,2 mia. kr., og det er forudsat, at virkningen af at afskaffe en helligdag på reguleringen af ind-
komstoverførslerne neutraliseres,
jf. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om hvor meget ville bundskatten skulle hæves i de år, der mangler finansiering af fremrykning af udgifter til Forsvaret, for at tilvejebringe samme finansiering, som ved en afskaffelse af stor bededag
2657481_0002.png
Side 2 af 2
En forhøjelse af bundskattesatsen med 0,3 pct.-point skønnes at bidrage til en ne-
gativ arbejdsudbudsvirkning svarende til 900 fuldtidspersoner, som afspejler sig i
en velstandsreduktion på 0,9 mia. kr. målt ved virkningen på BNP. En forhøjelse
af bundskatten vil således afspejle sig i en arbejdsudbudsvirkning, der er 9.400
fuldtidspersoner lavere end ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Forhøjes bundskatten med 0,3 pct.-point vurderes det at bidrage til en reduktion i
indkomstforskellene med 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Skattestigningen udgør i gennemsnit 170 kr. årligt for de 10 pct. med de laveste di-
sponible indkomster, mens den udgør 1.640 kr. årligt for de 10 pct. med de høje-
ste disponible indkomster. Set over hele befolkningen udgør stigningen 690 kr. pr.
person,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Virkning af skattestigningen på befolkningens disponible indkomster inddelt i indkomstdeciler af
den disponible indkomst
Indkomstdecil
5.
6.
-580
-0,31
-660
-0,32
Hele
bef.
-690
-0,31
1.
Kroner pr. person
I pct. af disponibel indkomst
-170
-0,20
2.
-340
-0,26
3.
-420
-0,27
4.
-490
-0,29
7.
-740
-0,33
8.
9.
10.
-1.640
-0,31
-850 -1.030
-0,33
-0,34
Anm.: I opgørelsen af kroner pr. person er der taget udgangspunkt i familiens faktiske skattestigning fordelt ligeligt
på personerne i familien. Virkningen opgjort i pct. af den disponible indkomst tager udgangspunkt i den
familieækvivalerede skatteændring og disponible indkomst, dvs. forbrugsværdien af indkomsten hvor der
tages højde for stordriftsfordelen ved at være flere i familien om de fælles udgifter. Det seneste år, hvor
Finansministeriet har adgang til detaljerede data til opgørelse af befolkningens disponible indkomster er
2019. I opgørelsen er disse disponible indkomster beregningsteknisk fremskrevet til 2023-niveau ved en
simpel opregning på 3 pct. årligt. Den gennemsnitlige virkning i kroner er afrundet til nærmeste 10 kr.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister