Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 786
20. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar stillet følgende spørgsmål nr. 65
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 65:
”Hvor
mange personer tilgår årligt seniorpensionsordningen i årene 2021-2031, og
hvor mange personer vil blive berørt i de enkelte år, hvis ordningen afskaffes? Op-
gørelserne bedes opdelt på hhv. tilgangen og bestanden og hhv. 6, 5, 4, 3, 2 og 1 år
før folkepensionsalderen?”
Foreløbigt svar:
Der udarbejdes nye skøn for en række ordninger på Beskæftigelsesministeriets om-
råde, herunder seniorpension, i forbindelse med forberedelsen af det kommende års
forslag til finanslov. På grund af valgudskrivelsen sidste år er de seneste skøn fra
finanslovforslaget for 2023, som blev præsenteret ultimo august 2022.
Regeringen fremsætter inden længe et nyt finanslovsforslag for 2023, hvor der også
vil indgå nye skøn for seniorpension (tilgang og bestand). Det er forventningen, at
der er tale om en opjustering ift. de nuværende skøn og at der således vil være æn-
dringer ift. det præsenterede i august 2022.
I forbindelse med finanslovsforslaget budgetteres der frem til 2026. En opdatering
af udviklingen frem til 2030 vil først foreligge i forbindelse med næste mellemfri-
stede fremskrivning (Danmarks Konvergensprogram 2023). Danmarks Konver-
gensprogram til EU offentliggøres normalt i april eller første del af maj. Der vil
blive svaret endeligt på spørgsmålet herefter.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister