Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2660632_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Lorentzen Dehnhardt
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/00993
2023-822
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
58 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 58:
”Vil
ministeren gøre rede for om praksis som beskrevet i Ankestyrelsens princip-
meddelelse 28-20 er i overensstemmelse med handicapkonventionen? Til baggrund
henvises der til vedlagte bilag.”
Svar:
Regeringen arbejder løbende på at sikre, at alle mennesker med handicap får en
større tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at på be-
skæftigelsesområdet er det ikke afgørende, om en sygemelding, udfordring på ar-
bejdsmarkedet eller behov for tilpasning eller kompensation stammer fra et psykisk
eller fysisk handicap. Det afgørende er, hvad den enkelte kan bidrage med, og
hvordan vi bedst understøtter dette.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til besvarelse af spørgsmålet op-
lyst, at:
”Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
vurderer på baggrund af bidrag fra
Ankestyrelsen til besvarelse af spørgsmålet, at Ankestyrelsens praksis som beskre-
vet i deres principmeddelelse 28-20
er i overensstemmelse med FN’s Handicap-
konvention”.
Jeg henholder mig til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering.
FNs Handicapkonvention (artikel 1) slår fast, at personer med handicap omfatter
personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funkti-
onsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og
effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Med konventionen (artikel 27, litra k) skal Danmark sikre og fremme virkeliggørel-
sen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: MFU spm. om, hvad ministeren vil gøre for at imødegå den diskrimination som Ankestyrelsens principmeddelelse 28-20 er udtryk for
med deres beskæftigelse, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning,
til bl.a. at fremme ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfast-
holdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap.
EU-domstolen har i dom fra 2013 i Ring og Werge-sagerne slået fast, at sygdom og
handicap ikke er synonymer, men at sygdom kan medføre en funktionsnedsættelse
og dermed et handicap.
Lov om sygedagpenge har til formål at yde økonomisk kompensation ved fravær
på grund af sygdom samt at medvirke til, at den sygemeldte genvinder arbejdsev-
nen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
Retten til sygedagpenge under sygefravær er betinget af, at en person er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom. Dette følger af sygedagpengelovens § 7, stk. 1.
Der skal med andre ord være tale om en uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens
forstand.
Ankestyrelsens principmeddelelse 28-20 belyser, hvornår der er tale om egen syg-
dom og uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.
Jeg har indhentet følgende bidrag fra Ankestyrelsen til besvarelse af spørgsmålet:
”I forhold til sygemeldinger på grund af sociale forhold og forstyrrelser i
person-
lighedsstrukturen havde Ankestyrelsen inden udarbejdelsen af principmeddelelse
28-20 set flere sager, hvor borgere med forstyrrelser i personlighedsstrukturen fik
afslag på sygedagpenge fra kommunen med den begrundelse, at der ikke var tale
om egen sygdom, uden at der i den konkrete sygedagpengesag var indhentet til-
strækkelige oplysninger til at vurdere, om det var de sociale forhold, borgers for-
styrrelser i personlighedsstrukturen, eller sygdom, der havde en indvirkning på ar-
bejdsevnen.
Der er med principmeddelelse 28-20 ikke tale om en ændring af Ankestyrelsens
hidtidige praksis for vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens for-
stand.
Som det fremgår af principmeddelelse 28-20, er formålet med sygedagpengeloven
at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, samt at medvirke
til, at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet
hurtigst muligt.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Det fremgår af sygedagpengelovens § 7.
Afgørelsen af, hvorvidt en person kan anses for uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens ind-
virkning på personens arbejdsevne.
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: MFU spm. om, hvad ministeren vil gøre for at imødegå den diskrimination som Ankestyrelsens principmeddelelse 28-20 er udtryk for
Det betyder, at en person, der har en sygdom, men hvor sygdommen ikke har en
indvirkning på arbejdsevnen, ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens for-
stand.
Det taler for, at en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, hvis
den sygemeldte tidligere har været i stand til at varetage et arbejde eller tage en ud-
dannelse, og der er sket en forringelse af den sygemeldtes arbejdsevne. Det taler
også for, at der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, hvis
der er iværksat behandling med henblik på at genskabe den sygemeldtes arbejds-
evne.
Dette gælder uanset, om den pågældende har forstyrrelser i personlighedsstrukturen
eller ej.
Som det fremgår af principmeddelelse 28-20 beror afgørelsen af, om der er tale om
uarbejdsdygtighed, på en konkret og individuel vurdering af lidelsens karakter og
indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Det vil i vurderingen af, om en syge-
meldt er uarbejdsdygtig, være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt der er
sket en forværring af den sygemeldtes helbredstilstand.
Endelig er det, som det fremgår af principmeddelelse 28-20, ikke afgørende for,
om der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, at der kan
stilles en konkret diagnose, eller at sygdommen er en anerkendt lidelse. Afgørende
er, om den sygemeldte har symptomer, som indvirker på den sygemeldtes arbejds-
evne, og som medfører, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig.
Hvis en borger oplever, at kommunens anvendelse af principmeddelelse 28-20 i
kommunens afgørelse om sygedagpenge sker i strid med sygedagpengelovens § 7,
kan kommunens afgørelse påklages til Ankestyrelsen.”
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3