BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om andre eksempler på, at fraværet af kendskab til empiri, der modsiger finansministeriets forudgående antagelse om en ikke uvæsentlig konsekvens af et tiltag, leder finansministeren til faktisk at antage, at der er en ikke uvæsentlig konsekvens af et tiltag

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 54 (Alm. del) af

17. februar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Har ministeren andre eksempler på, at fraværet af kendskab til empiri, der

modsiger finansministeriets forudgående antagelse om en ikke uvæsentlig

konsekvens af et tiltag, leder finansministeren til faktisk at antage, at der er en ikke

uvæsentlig konsekvens af et tiltag? Der henvises til finansministeriets

argumentation vedrørende de økonomiske forudsætninger bag lovforslaget om

store bededag.

Svar

Finansministeriets helt overordnede princip er, at der skal udarbejdes så retvi-

sende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-politiske tiltag på-

virker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Det indebærer

blandt andet, at der så vidt muligt skal indregnes afledte virkninger, når disse vur-

deres at være relevante,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet (2012).

Finansministeriet står løbende i situationer, hvor det er nødvendigt at skønne over

et tiltag, hvor det ikke er muligt at trække på empiri fra direkte sammenlignelige

tidligere ændringer.

I sådanne situationer kan det være vanskeligt at skønne over tiltagets samlede virk-

ning, og derfor kan det i de tilfælde være mest retvisende alene at basere et skøn

på forslagets umiddelbare mekaniske virkning og se bort fra dynamiske effekter

(adfærdsvirkninger).

I andre tilfælde vil det dog være sådan, at størrelsen af de virkninger, der ligger ud

over den mekaniske virkning (adfærdsvirkningen), vil have et entydigt teoretisk

fortegn. Det forudsættes, at det er en sådan situation, der spørges til.

Hvis adfærdseffekterne entydigt peger i en retning, vil det

ikke

være retvisende

(middelret) at lægge den mekaniske virkning til grund for vurderingen af et tiltag. I

https://fm.dk/media/18074/regneprincipper_og_modelanvendelse_i_finansministeriet_a.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om andre eksempler på, at fraværet af kendskab til empiri, der modsiger finansministeriets forudgående antagelse om en ikke uvæsentlig konsekvens af et tiltag, leder finansministeren til faktisk at antage, at der er en ikke uvæsentlig konsekvens af et tiltag

Side 2 af 2

sådanne situationer tilstræber Finansministeriet, at give de bedst mulige skøn base-

ret på en samlet vurdering af tilsvarende tiltag med tilgængelig empiri, økonomisk

teori og erfaringer på området.

I forhold til afskaffelsen af Store bededag som helligdag bemærker Finansministe-

riet, at den umiddelbare virkning på arbejdsudbuddet vil være, at beskæftigede

som udgangspunkt arbejder en dag mere om året. Det svarer til at antage, at af-

skaffelsen af Store bededag vil have fuldt gennemslag på de faktiske timer.

Erfaringer fra bl.a. tidligere ændringer af den aftalte arbejdstid peger dog på, at en

del af de beskæftigede vil tilpasse deres arbejdstid, så gennemslaget bliver mindre

end en-til-en på den faktiske arbejdstid. Der er derfor behov for at skønne over

denne adfærdsvirkning, for at kunne give en retvisende vurdering af forslaget om

at afskaffe Store bededag.

Som Finansministeriet fx har redegjort for i en teknisk gennemgang af lovforslag

L13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

for be-

skæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar og i en faglig briefing for journalister og

organisationer tirsdag den 31. januar, så skønnes det, at der er tilstrækkeligt empi-

risk og teoretisk belæg for at forudsætte et gennemslag på ¾ på den faktiske ar-

bejdstid.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister