BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor stort et tillæg, der kunne gives til dagpengene i 4., 5. og 6. måned, hvis man brugte enten 100 mio. kr. om året (efter tilbageløb, men før adfærd) eller 250 mio. kr. om året (efter tilbageløb og efter adfærd), til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 1081

30. maj 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

5 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 5:

”

Vil ministeren redegøre for, hvor stort et tillæg, der kunne gives til dagpengene i

4., 5. og 6. måned, hvis man brugte enten 100 mio. kr. om året (efter tilbageløb,

men før adfærd) eller 250 mio. kr. om året (efter tilbageløb og efter adfærd)?

Tillæggene skal indrettes med samme kriterier som beskæftigelsestillægget, der

blev indført med ’En ny reformpakke for dansk økonomi’ af den 21. januar 2022.”

Svar:

I aftalen

En ny reformpakke for dansk økonomi

blev aftalepartierne enige om at

indføre et beskæftigelsestillæg til de dagpengemodtagere, der har været i beskæfti-

gelse i 2 ud af de seneste 3 år samt været medlem af en a-kasse i de seneste 4 år.

Beskæftigelsestillægget består i et tillæg på ca. 3.700 kr. i de første tre måneder af

dagpengeperioden.

Yderligere tillæg i hhv. 4., 5. og 6. måned og i 7., 8. og 9. måned vurderes at med-

føre yderligere merudgifter og reduktioner i den strukturelle beskæftigelse. Det

skyldes, at yderligere tillæg vil hhv. øge tilgangen til og mindske afgangen fra dag-

penge, og dermed påvirke afgangsmønsteret i dagpengesystemet.

Det tekniske, empiriske og evidensmæssige grundlag for konsekvensberegninger

på dagpengeområdet udspringer af Dagpengekommissionens arbejde og beregnes

hovedsageligt i dagpengemodellen. Beregningsmetoden er således baseret på den

evidens, der ligger til grund for kommissionens arbejde, og modellen tager ud-

gangspunkt i et ydelsessystem med en dagpengeperiode, som er ens på tværs af al-

mindelige dagpengemodtagere og dimittender, og hvor der er en fast afgrænset pe-

riode for hele gruppen med én konstant dagpengesats igennem hele perioden.

I forbindelse med aftalen

En ny reformpakke for dansk økonomi

er det som nævnt

indført et tillæg i dagpengesystemet. Ved besvarelsen af nærværende spørgsmål har

Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet afsøgt mulighederne for metode-

mæssigt at skønne over virkningen af yderligere tillæg. Men med afsæt i konsolide-

rede beregningsmetoder vurderes det på nuværende tidspunkt ikke at være muligt

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor stort et tillæg, der kunne gives til dagpengene i 4., 5. og 6. måned, hvis man brugte enten 100 mio. kr. om året (efter tilbageløb, men før adfærd) eller 250 mio. kr. om året (efter tilbageløb og efter adfærd), til beskæftigelsesministeren

at skønne retvisende over de samlede effekter af flere ydelsesændringer på én gang

i form af yderligere tillæg.

Ændringer i form af tillæg i starten af dagpengeperioden påvirker adfærden via til-

gangen i perioden op til og via afgangen fra ledighed i den periode, hvor man mod-

tager tillægget. I forhold til afgangs- og tilgangsmønstret er der imidlertid to mod-

satrettede effekter, der påvirker adfærden: Dels vil

færre

personer forventes at afgå

i starten af perioden og dels vil

flere

personer forventes at afgå op til bortfaldet af

tillægget. Ved at indføre flere niveauer af tillæg vil disse to effekter modvirke hin-

anden på de tidspunkter, hvor de ændrede tillæg træder i kraft, hvilket komplicerer

beregningen betydeligt. Da det datagrundlag, der ligger til grund for de nuværende

regnemetoder samtidigt ikke inkluderer sådanne tillæg, er det vanskeligt at fast-

lægge størrelsesordenen af nettovirkningen af de modsatrettede adfærdseffekter i

forlængelse af hinanden. Hertil kommer, at det rent teknisk vil kræve en mere fint-

masket modellering af dagpengesystemet end den nuværende beregningsmetode

(dagpengemodellen) er baseret på.

Det er derfor alene de direkte effekter (uden adfærd), der skønnes over i nærvæ-

rende svar. Det betyder derfor også, at det kun er muligt at svare på første dels-

pørgsmål med hensyn til at indføre et tillæg i 4., 5. og 6. måned for 100 mio. kr. ef-

ter skat og tilbageløb (uden adfærd). Det er således ikke muligt at svare på andet

delspørgsmål, da der spørges til muligheden for at indføre et tillæg i 4., 5. og 6.

måned for 250 mio. kr. efter skat, tilbageløb og

adfærd.

Da skønnet ikke afspejler effekten af ændret adfærd skal det endvidere bemærkes,

at de direkte effekter efter skat og tilbageløb før adfærd er mindre end de forven-

tede offentlige provenumæssige konsekvenser, og dermed for de samlede merud-

gifter, som yderligere tillæg ville indebære.

Det skønnes, at være muligt at indføre et tillæg på 2.915 kr. (2023-niveau) i forlæn-

gelse af beskæftigelsestillægget i 4., 5. og 6. måned, hvilket vurderes at medføre di-

rekte merudgifter på ca. 100 mio. efter skat og tilbageløb, men

uden

adfærd.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af yderligere tillæg efter beskæftigelsestillæg-

get i 4., 5. og 6. måned

Mio. kr. (2023-pl)

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Tillæg i 4., 5. og 6.

måned på 2.915 kr.

-130

-100

Anm.: Ved flere niveauer af tillæg vil der være to effekter, der påvirker afgangs- og tilgangsmønstret; dels at færre

personer forventes at afgå i starten af perioden og dels at flere personer forventes at afgå op til bortfaldet af

tillægget. Disse to effekter vil modvirke hinanden på de tidspunkter, hvor de ændrede tillæg træder i kraft, og

det er derfor vanskeligt at skønne over nettovirkningen af disse adfærdseffekter. Det er derfor kun den umid-

delbare økonomi, der fremgår. Økonomien er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., og derfor afvige ved summe-

ring.

Kilde: FLEUR, eIndkomst og beregninger på baggrund af Dagpengemodellen.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der som følge af de seneste ændringer fra afta-

len om

En ny reformpakke for dansk økonomi

arbejdes på en opdatering af dagpen-

gemodellen.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister