Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2656923_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Pelle Dragsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 696
6. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
45 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez
(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).
Spørgsmål nr. 45:
”Er det regeringens plan at skære 700 mio. kr. af folkepensionen, Arne-pensionen,
dagpengene m.v. uanset hvad, selvom det f.eks. måtte vise sig, at lovforslaget om
store bededag ikke får det forventede gennemslag på arbejdstiden og dermed det
løntal, som de sociale ydelser reguleres i forhold til?”
Svar:
Der er krig i Europa, og Ukraine har brug for vores hjælp. Vi kommer til at skulle
støtte dem endnu mere. For at hjælpe dem, men i høj grad også for at passe på Dan-
mark. Vi skal varigt have løftet vores forsvar og leve op til vores forpligtelser til
NATO. Det koster penge, og dem finder vi på en solidarisk måde ved at bede dan-
skerne om at arbejde én dag mere om året og dermed gøre store bededag til en al-
mindelig arbejdsdag fra 2024.
Hvis man ikke gør store bededag til en almindelig arbejdsdag og samtidig vil løfte
vores forsvar og sikkerhed, så vil pengene mangle et andet sted. Vi vil i så fald ikke
have råd til fx at løfte vores psykiatriområde, hvor vi som samfund har svigtet i for
lang tid, eller vi kan ikke sætte turbo på den grønne omstilling.
Formålet med lovforslaget er netop at sikre, at store bededag bliver en almindelig
ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at lønmodtagere, der får forøget de-
res arbejdstid som følge heraf, får løn herfor.
Det er lagt til grund for beregningen af konsekvenserne af afskaffelsen af store be-
dedag, at forslagets lønstigning for de beskæftigede på 0,45 pct. fra 2024 via satsre-
guleringer (to år forskudt) med gældende regler vil øge overførselsindkomsterne
tilsvarende i 2026. Der vil være fuldt gennemslag på overførselsindkomsterne i
2026, da årslønstigningen vil slå fuldt igennem som følge af, at standardarbejdsti-
den øges med en fuld arbejdsdag.
Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på reguleringen af indkomstover-
førslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid. Regeringen lægger op til at gen-
nemføre en étårig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om, hvordan den foreslåede mindreregulering af sociale ydelser vil fordele sig på tværs af ydelsestyper
foretages et étårigt procentmæssigt fradrag i den årlige regulering af indkomstover-
førslerne svarende til lønstigningen for de beskæftigede på 0,45 pct.
Regeringen vil drøfte ændringen med relevante forligskredse og på den baggrund
fremsætte et lovforslag, der udmønter neutraliseringen. Den konkrete model, der
skal udmønte neutraliseringen, er således ikke fastlagt endnu.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2