Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2656912_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Pelle Dragsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 696
6. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
44 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez
(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).
Spørgsmål nr. 44:
Hvilket signal synes ministeren, at den sender til pensionister m.v., der jf. rege-
ringens Økonomiske Redegørelse fra august 2022 er særligt hårdt ramt på købe-
kraften som følge af inflationen, at de offentlige ydelser ikke skal stige som følge
af den stigning i lønindkomst, som regeringen forventer vil ske som følge af afskaf-
felsen af store bededag? Vil ministeren i den forbindelse forholde sig til, at man
bl.a. under kritik fra arbejdsmarkedets parter har præsenteret lovforslaget midt i en
overenskomstforhandling,
der bl.a. af FAOS’ forskere er blevet vurderet som ”de
vanskeligste forhandlinger i mange år” sammenholdt med satsreguleringslovens
regler om, at ydelserne kun vil stige på sigt
og inflationspresset for pensionister
m.v. dermed vil aftage
i det omfang lønnen stiger, hvilket i høj grad påvirkes af
udfaldet af OK23-forhandlingerne?
Der henvises bl.a. til FAOS’ udgivelse ”For-
ligsmuligheder under høj inflation
– Analyse af optakten til OK23” fra december
2022.
Svar:
Regeringen følger udviklingen i inflationen tæt og har lige præsenteret en økono-
misk ramme for en ny inflationspakke og indkaldt Folketingets partier til forhand-
ling. Vi er også opmærksomme på, at prisstigningerne kan gøre særlig ondt på pen-
sionisterne m.fl. Derfor vil vi blandt andet gerne hjælpe de ældre og trængte børne-
familier med størst behov. Ambitionen er at indgå en bred aftale.
Det er vigtigt at adskille lovforslaget og inflationen, fordi inflationen ikke forventes
at være varig, hvorimod regeringen foreslår, at afskaffelsen af store bededag skal
være permanent.
Til spørgsmålets første del bemærkes det, at reguleringen af indkomstoverførsler
følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år tidligere. Det be-
mærkes, at de der er i arbejde isoleret set med dette lovforslag, kun oplever en løn-
stigning som følge af afskaffelsen af store bededag, fordi de arbejder mere. Rege-
ringen ønsker derfor at neutralisere den virkning på reguleringen af indkomstover-
førslerne, der følger af de beskæftigedes stigende arbejdstid.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om hvilket signal ministeren synes, at den sender til pensionister m.v., der jf. regeringens Økonomiske Redegørelse fra august 2022 er særligt hårdt ramt på købekraften som følge af inflationen, at de offentlige ydelser ikke skal stige som følge af den stigning i lønindkomst, som regeringen forventer vil ske som følge af afskaffelsen af store bededag
Til spørgsmålets anden del vil jeg gerne slå fast, at regeringen har stor respekt for
den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter, som er fundamentet
for det velfungerende arbejdsmarked og det velfærdssamfund, som vi har i Dan-
mark. På den baggrund besluttede regeringen af hensyn til de igangværende over-
enskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked (OK23) at fremsætte lov-
forslaget så hurtigt som muligt for Folketinget, så der hurtigst muligt kan komme
klarhed over retstilstanden. Dette skal selvsagt også ses i lyset af den store debat,
der var om regeringens forslag allerede forud for at lovforslaget blev præsenteret
og sendt i høring.
Regeringen er ikke part i overenskomstforhandlingerne. Jeg har tillid til, at arbejds-
markedets parter kan finde hinanden ved forhandlingsbordet, som de så mange
gange har gjort tidligere. Også når det er svært.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2