Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peter Skaarup
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023
–
762
6. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
39 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter
Skaarup (DD) (MFU).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor høj beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit er
for flygtninge og familiesammenførte efter et, tre, fem og ti års ophold i Dan-
mark?”
Svar:
I følgende besvarelse tages der udgangspunkt i indvandrere, der kom til Danmark i
perioden 2007-2011 med opholdsgrundlaget asyl mv. og familiesammenføring
(herefter indvandrere). Det skal bemærkes, at nogle indvandrere kan have fået asyl
eller familiesammenføring som et midlertidigt opholdsgrundlag ved ankomst til
Danmark. De vil indgå i denne opgørelse.
Beskæftigelsesfrekvensen angives for de 16-64-årige i befolkningen på opgørelses-
tidspunktet. Personer, der udvandrer i perioden vil derfor heller ikke indgå i popu-
lationen, efter de er udvandret. Størrelsen på populationen kan derfor ændre sig
over tid.
32 pct. af indvandrerne er i lønmodtagerbeskæftigelse efter ét års ophold i Dan-
mark,
jf. figur 1.
Beskæftigelsesfrekvensen er stigende, jo længere ophold perso-
nerne har i Danmark. Efter 10 års ophold i Danmark er 60 pct. af gruppen af ind-
vandrere i lønmodtagerbeskæftigelse.