Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2769058_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. oktober 2023
J.nr. 20235200237
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 359 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Charlotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 359:
”Vil ministeren kommentere artiklerne: ”Slipper for bøde: Virksomhed spulede as-
besttag med højtryksrenser” bragt i Fagbladet 3F den 22. august 2023, ”Video og
billeder af farligt arbejde: Politiet og Arbejdstilsynet bruger beviser helt forskel-
ligt” bragt i Fagbladet 3F den 23. september 2023, og ” Ekspert: 'Det er noget rod,
at Arbejdstilsynet ikke vil bruge borgeres video og billeder'” bragt i Fagbladet 3F
den 26. september 2023? I forlængelse heraf bedes oplyst, om ministeren mener, at
privates billeder og videoer af mulige overtrædelser af asbest- og arbejdsmiljøreg-
ler bør indgå i Arbejdstilsynets vurdering af, om reglerne er overtrådt, og i bekræf-
tende fald om ministeren vil præcisere dette over for Arbejdstilsynet.”
Svar:
Det ligger regeringen meget på sinde, at vi har et sundt og sikkert arbejdsmiljø i
Danmark
ikke mindst, når det handler om asbest.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet
prioriterer tilsyn med asbestarbejde meget højt. Således har Ar-
bejdstilsynet i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2023 afgivet næsten 1.900 afgø-
relser efter bekendtgørelse om asbest. Antallet har været stigende fra i gennemsnit
ca. 160 afgørelser om året i perioden 2016-2020 til over 500 afgørelser i 2022.
Når Arbejdstilsynet modtager videooptagelser og billeder, der viser udførelse af ar-
bejde, der tilsyneladende ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen, bliver det be-
handlet som en klage, som i mange tilfælde giver Arbejdstilsynet anledning til at
foretage tilsynsbesøg på arbejdsstedet.
Arbejdstilsynet har stor gavn af at modtage oplysninger om arbejdsmiljøforhold fra
alle aktører i samfundet. Det bidrager til, at tilsynet kan udføre sine opgaver og få
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om kommentar til artiklerne: Slipper for bøde: Virksomhed spulede asbesttag med højtryksrenser bragt i Fagbladet 3F den 22. august 2023, Video og billeder af farligt arbejde: Politiet og Arbejdstilsynet bruger beviser helt forskelligt bragt i Fagbladet 3F den 23. september 2023, og Ekspert: 'Det er noget rod, at Arbejdstilsynet ikke vil bruge borgeres video og billeder' bragt i Fagbladet 3F den 26. september 2023?
indblik i, hvor tilsynet bør rette sin opmærksomhed hen i forhold til arbejdsmiljø-
forholdene på tværs af alle brancher.
Arbejdstilsynet har en særlig tavshedspligt, som følger af arbejdsmiljølovens § 79,
stk. 2. Tavshedspligtbestemmelsen betyder, at tilsynet ikke over for arbejdsgiver
eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage over arbejdsmil-
jøet. Arbejdstilsynets særlige tavshedspligtsbestemmelse er indsat for at bringe ar-
bejdsmiljøloven i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 81 om arbejdstilsyn,
som fastsætter, at klager skal behandles ”strengt fortroligt”.
Hvis en klage til Ar-
bejdstilsynet ikke var omfattet af tavshedspligten i § 79, stk. 2 ville den være un-
dergivet de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen, og Arbejdstilsynet
ville derfor ikke effektivt kunne sikre den ansatte anonymitet.
Når tilsynet kører på tilsynsbesøg på baggrund af en klage, vil det allerede på
grund af tavshedspligten alene være tilsynets egne iagttagelser, observationer og
oplysninger, som indhentes i forbindelse med tilsynsbesøget, der kan danne grund-
lag for en afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet
kan derfor ikke bruge billeder eller videomateriale om arbejdsmiljøforhold fra pri-
vate borgere eller andre som direkte grundlag for en afgørelse om overtrædelse af
arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynet behandler alle klager fortroligt uanset om de kommer fra ansatte,
virksomheder, private borgere mv. Det er nødvendigt for effektivt at beskytte an-
satte mod, at den besøgte virksomhed på grund af tilsynets oplysninger og sam-
menhængen i øvrigt bliver i stand til at udlede, hvorvidt Arbejdstilsynet kommer på
baggrund af en klage fra en ansat/dennes repræsentant eller fra andre. Arbejdstilsy-
net vil derfor på et tilsynsbesøg, hverken kunne be- eller afkræfte, om besøget sker
på baggrund af en klage.
Derved vil ansatte være betrygget i, at oplysninger, som de indgiver i en klage til
Arbejdstilsynet, herunder oplysningen om at de har klaget, hverken direkte eller in-
direkte vil blive oplyst af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets besøg på virk-
somheden eller i forbindelse med Arbejdstilsynets håndhævelse af reglerne i ar-
bejdsmiljølovgivningen.
Tavshedspligtbestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2 er rettet mod Arbejds-
tilsynet. Andre myndigheder vil derfor ikke på samme måde som Arbejdstilsynet
være underlagt den særlige tavshedspligt, hvis de kommer i besiddelse af kla-
gen/oplysninger fra en klage.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
I forhold til politiet og anklagemyndighedens brug af videooptagelser fra private i
forbindelse med en efterforskning og under en straffesag har Beskæftigelsesmini-
steriet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Justitsministeriet
skal indledningsvis bemærke, at Arbejdstilsynet agerer uden for
strafferetsplejen, når tilsynet foretager kontrol- eller tilsynsbesøg. Politiet agerer
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om kommentar til artiklerne: Slipper for bøde: Virksomhed spulede asbesttag med højtryksrenser bragt i Fagbladet 3F den 22. august 2023, Video og billeder af farligt arbejde: Politiet og Arbejdstilsynet bruger beviser helt forskelligt bragt i Fagbladet 3F den 23. september 2023, og Ekspert: 'Det er noget rod, at Arbejdstilsynet ikke vil bruge borgeres video og billeder' bragt i Fagbladet 3F den 26. september 2023?
derimod inden for strafferetsplejen, når politiet efterforsker konkrete strafbare for-
hold, og politiet kan i den forbindelse bl.a. lade billeder, videooptagelser mv. indgå
i efterforskningen. Anklagemyndigheden kan efter reglerne i retsplejelovens kapi-
tel 78 fremlægge videooptagelser o.l. som bevis under straffesagen.
Politiets efterforskningsskridt og tvangsindgreb er reguleret i retsplejelovens kapi-
tel 67-75 b. Politiet kan bl.a. afhøre personer, der eksempelvis har optaget en video
af det forhold, der efterforskes, og videoen kan desuden indgå i sagen sammen med
det øvrige bevismateriale. Den pågældende kan endvidere indkaldes som vidne i
retten bl.a. med henblik på at redegøre for omstændighederne ved optagelsen. Det
vil være op til retten at bedømme, med hvilken vægt sådanne beviser skal indgå i
afgørelsen, jf. retsplejelovens § 880, 2. pkt.”
Jeg mener, at det er helt afgørende, at ansatte er betrygget i fortroligt at kunne ind-
give klager om kritisable arbejdsmiljøforhold til Arbejdstilsynet. Samtidig forven-
ter jeg, at Arbejdstilsynet har et vedvarende fokus på håndhævelsen af arbejdsmil-
jøreglerne på asbestområdet. Jeg ser frem til at drøfte spørgsmålet ifm. det ind-
kaldte samråd A d. 25. oktober.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3