Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 6248
13. oktober 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 350 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Be-
skæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 350:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange personer der har fået tilkendt tidlig pension,
herunder hvor mange der får udbetalt ydelsen? Vil ministeren videre redegøre for,
hvor stor en andel af de personer, der er berettiget til tidlig pension, der er i mål-
gruppen for seniorpension? Der henvises til ministerens besvarelse under åbent
samråd i Beskæftigelsesudvalget den 13. september 2023, jf. BEU alm. del sam-
rådsspørgsmål S.”
Svar:
Tidlig pension er en rettighedsbaseret tilbagetrækningsordning, som giver mulig-
hed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalde-
ren. Retten til tidlig pension tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.
Således giver 42, 43 og 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet hhv. et, to og tre års
ret til tidlig pension. Det har siden den 1. august 2021 været muligt at søge om og
få tildelt ret til tidlig pension. I perioden fra den 1. august 2021 til den 31. august
2023 har ca. 61.300 personer fået tildelt ret til tidlig pension. I august 2023 var der
ca. 12.100 personer, der fik udbetalt tidlig pension.
Seniorpension er en visitationsbaseret tilbagetrækningsordning, som giver mulig-
hed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til seks år før folkepensionsal-
deren. Tilkendelse af seniorpension kræver en langvarig tilknytning til arbejdsmar-
kedet (20-25 år) samt en varigt nedsat arbejdsevne på højest 15 timer om ugen in-
den for seneste erhverv. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet skønner
over antal personer, der forventes at modtage seniorpension ud i årene. Det er dog
ikke muligt at opgøre den konkrete målgruppe for seniorpension, eftersom man
ikke kan observere arbejdsevnen ift. seneste job for personer, der ikke har søgt om
seniorpension. Det skyldes, at Seniorpensionsheden først ifm. ansøgningen foreta-
ger en vurdering af, om den enkelte person opfylder kriterierne og dermed kan
overgå til seniorpension.
Det kan dog observeres, at der blandt personer på seniorpension er en betydelig an-
del, der ligeledes har ret til tidlig pension. Det skønnes, at godt en tredjedel af seni-
orpensionisterne, som kan være på tidlig pension i 2029-2031, også vil have ret til