BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm., om udviklingen i indtægterne fra henholdsvis efterlønsbidrag og medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser og udgifterne til henholdsvis udbetaling af efterløn og arbejdsløshedsdagpenge

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 5402

6. november 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. september stillet følgende spørgsmål nr.

348 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 348:

”Vil

ministeren

–

set i lyset af den nuværende situation med høj beskæftigelse

–

re-

degøre for udviklingen i indtægterne fra henholdsvis efterlønsbidrag og medlems-

bidrag fra arbejdsløshedskasser og udgifterne til henholdsvis udbetaling af efterløn

og arbejdsløshedsdagpenge?”

Svar:

Udgifterne til dagpenge er i høj grad afhængig af konjunkturen på arbejdsmarkedet.

I de sidste ti år er udgifterne til dagpenge overordnet set faldet fra ca. 26,3 mia. kr.

i 2012 til ca. 13,7 mia. kr. i 2022 (2024-pl). I samme periode har statens indtægter

fra det obligatoriske medlemsbidrag ligget relativt stabilt mellem 9,4-9,7 mia. kr.

(2024-pl),

jf. tabel 1.

Det stabile niveau i indtægterne fra det obligatoriske med-

lemsbidrag skyldes, at antallet af medlemmer af a-kasserne har været forholdsvis

konstant over årene.

Det bemærkes, at den statslige støtte til dagpengesystemet finansieres via de gene-

relle indtægter fra skatter og afgifter. De statslige indtægter fra medlemsbidrag er

derfor ikke øremærket til finansiering af dagpenge, men indgår i statens samlede

indtægter. Man kan derfor ikke sige, at dagpengesystemet er selvfinansierende i det

tilfælde, hvor indtægterne fra det obligatoriske medlemsbidrag er på niveau med

udgifterne til dagpenge.

Tabel 1

Dagpengeudgifter og indtægter fra medlemsbidrag, 2012-2022

Mio. kr. 2024-pl

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Dagpengeudgifter

26.259

23.167

20.322

19.061

17.822

18.005

17.028

Indtægter fra medlemsbidrag

9.645

9.538

9.490

9.472

9.440

9.451

9.435

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm., om udviklingen i indtægterne fra henholdsvis efterlønsbidrag og medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser og udgifterne til henholdsvis udbetaling af efterløn og arbejdsløshedsdagpenge

2019

2020

2021

2022

Kilde: Statsregnskabstal 2012-2022 og egne beregninger.

17.478

24.039

20.346

13.693

9.441

9.556

9.718

9.693

Udgifterne til efterlønsordningen (efterløn og skattefri præmie) har også været fal-

dende perioden fra ca. 24,1 mia. kr. i 2012 til ca. 9,1 mia. kr. i 2022 (2024-pl),

jf.

tabel 2.

Tabel 2

Efterlønsbidrag og udgifter til efterlønsordningen. 2012-2022

Mio. kr. 2024-pl

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Udgifter til efterlønsordning

24.143

22.624

21.210

19.040

16.985

15.356

12.469

10.144

10.261

10.476

9.092

Indtægter fra efterlønsbidrag

-29.110

3.221

2.941

2.748

2.579

2.491

-1.980

2.074

1.644

1.636

-3.842

Anm.:

udgifter til efterlønsordningen er indeholdt udgifter til efterløn og skattefri præmie. I indtægter fra efterlønsbidrag

er indeholdt indtægter fra efterlønsbidrag fratrukket udgifter til ordinær tilbagebetaling af efterlønsbidrag, kontant skatte-

fri tilbagebetaling af efterlønsbidrag og - i 2022

–

kompensation til borgere, der overgår til tidlig pension fra efterløn. I

2012, 2018 og 2022 har der været mulighed for at få hidtidige indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit.

Kilde: Regnskabstal og egne beregninger

I samme periode har indtægterne fra efterlønsbidrag med nogle få større udsving

været svagt faldende. I årene 2012, 2018 og 2022 har der dog været mulighed for at

få hidtidige indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit, hvorfor

der i disse år reelt set har været tale om en samlet nettoudgift.

Ligesom det er tilfældet for dagpengeområdet, er de statslige indtægter fra det fri-

villige efterlønsbidrag ikke øremærket til finansiering af efterlønsordningen, men

indgår i statens samlede indtægter. Man kan derfor ikke sige, at efterlønsordningen

er selvfinansierende i det tilfælde, hvor indtægterne fra det frivillige efterlønsbi-

drag er på niveau med udgifterne til efterløn og skattefri præmie.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister