BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 13/9-23 om konsekvenser af regeringens seniorpensionsforslag, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd S om forringelser af seniorpension

den 13. september 2023 kl. 13.30

–

14.30.

DET TALTE ORD GÆLDER

25. august 2023

J.nr. 2023 - 5577

CAPA

Ida Kirstine Wåhlin Thyboe

Samrådsspørgsmål S, stillet af Karsten Hønge (SF):

”Beregninger

viser, at en forringelse af seniorpensionen i tråd med regeringsgrundlaget, vil ramme

10.000 borgere, hvoraf kun 1.250 borgere vil fortsætte i almindelige jobs, jf. artiklen »Nye beregninger

viser, hvor mange danskere der vil blive ramt af regeringens seniorpensionsforslag« på dr.dk den 17.

juli 2023. Vil regeringen på den baggrund redegøre for, hvorfor den mener, det er rimeligt over for hårdt-

arbejdende og nedslidte borgere at udskyde muligheden for en værdig tilbagetrækning i flere år, særligt

når det har en så relativt lille effekt på arbejdsudbuddet, som Beskæftigelsesministeriet anslår? Derud-

over bedes regeringen også vurdere, hvorvidt det er rimeligt at nedlægge en ordning, der sidste år blev

søgt af 80.600 borgere, når nu arbejdsudbudskonsekvensen er så relativt lavt, jf. pressemeddelelsen

»På to år har 80.600 borgere søgt om ret til tidlig pension« på bm.dk den 1. august 2023.

”

[Indledning]

Tak til Karsten Hønge for at indkalde til dette sam-

råd om seniorpension.

Jeg synes, at meget af det, der bliver indledt med,

er både rigtigt og vigtigt. Jeg vil gerne starte med

at slå fast, at vi i regeringen er optaget af, at der er

gode muligheder for, at borgere kan trække sig

værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet.

Vores tilbagetrækningssystem skal holde hånden

under dem, som ikke kan arbejde helt til folkepen-

sionsalderen. Og der spiller seniorpensionsordnin-

gen en rolle.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 13/9-23 om konsekvenser af regeringens seniorpensionsforslag, jf. BEU alm. del - samrådsspm. S

Vi kan samtidig se i tallene, at der er rigtig mange

der søger seniorpension. Regeringen har senest i

forbindelse med sit finanslovsforslag for 2024 op-

justeret skønnet for, hvor mange der vil være på

seniorpensionsordningen. Og det er markant flere,

end forventningen i den oprindelige aftale.

Det betyder, at vi løbende skal holde øje med,

hvordan de forskellige tilbagetrækningsordninger

udvikler sig, særligt når de er så nye. Vi har et an-

svar for, at der er balance i de ordninger, vi laver.

og et ansvar for at vores pensionssystem er tids-

svarende og opfylder de nødvendige hensyn.

Det er et arbejde, vi skal i gang med. Vi skal sikre,

at vores pensionssystem er i balance.

[Vigtigheden af pensionssystemet]

I Danmark har vi et af verdens bedste pensionssy-

stemer. Det er en af hjørnestenene i vores vel-

færdssamfund. Og det er med til at sikre, at man

har et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Det kan vi

godt være stolte af. Til trods for, at der er uenighe-

der om, hvordan vi griber det an, så kan vi i fælles-

skab grundlæggende være stolte af at have et af

verdens bedste pensionssystemer.

Indretningen af vores pensionssystem er ikke bare

afgørende for holdbarheden af de offentlige

finanser. Det er også noget, som danskerne plan-

lægger efter.

Det er noget der har stor indflydelse på vores liv

–

og afslutningen af vores arbejdsliv.

Det gælder ikke mindst for de mennesker, der ikke

kan arbejde helt frem til folkepensionsalderen. Det

er noget Socialdemokratiet har været meget opta-

gede af.

Vi er optagede af, at den stigende folkepensionsal-

der ledsages af tryghed om, at man har retten til en

værdig vej ud.

Det gælder uanset alder, at hvis du er for syg til at

arbejde, skal du selvfølgelig ikke arbejde - det har

vi forskellige ordninger til.

Samtidig skal der være en tryghed for de mange

mennesker, som har haft lange og ofte hårde ar-

bejdsliv. De skal have retten, og muligheden for at

trække sig tilbage, inden de er slidt helt ned.

Vi har i dag to veje tidligt ud af arbejdsmarkedet.

Den visiterede vej

–

med blandt andet seniorpen-

sion og den rettighedsbaserede vej i form af ret til

tidlig pension.

Og det er min

–

og regeringens

–

klare holdning, at

de to ordninger komplimenterer hinanden godt.

[Seniorpension og tidlig pension]

Tilbagetrækningsområdet har været genstand for

stor politisk debat og store forandringer gennem ti-

den. Bare inden for de seneste år er der kommet to

helt nye ordninger til.

I 2019 kom seniorpension, og i 2020 blev ret til

tidlig pension indført.

Det er to relativt nye ordninger, og vi følger dem

tæt. De er stadig under indfasning, og det er derfor

vigtigt at følge, om de udvikler sig som forventet,

og om der er en balance i mellem ordningerne.

Seniorpension giver mulighed for at trække sig til-

bage fra arbejdsmarkedet op til seks år før folke-

pensionsalderen med en ydelse på op til næsten

20.000 kr.

Seniorpension er for dem, der har en nedsat ar-

bejdsevne på højest 15 timer om ugen. Vel at

mærke alene vurderet i forhold til seneste job - og

ikke bredt på hele arbejdsmarkedet.

Sidste år var der omkring 19.300 fuldtidspersoner,

på seniorpension. Det er omkring 2.700 flere, end

vi havde forventet.

Næste år forventer vi, at der er 29.200 fuldtidsper-

soner på seniorpension. Det er 11.500 flere end

forventet. Der er altså markant højere aktivitet i se-

niorpension end forventet.

Tidlig pension er ikke afhængig af en lægelig vur-

dering, men er en ret, du kan planlægge ud fra. Det

vil sige, at du ikke skal bevise, at du er dårlig -

men kan have den i lommen.

Det er en ret for dem med de længste og ofte hår-

deste arbejdsliv og med et ydelsesniveau på om-

kring 14.000 kr. om måneden.

Det har nu i to år været muligt at søge om ret til

tidlig pension. Mere end 80.000 borgere har søgt,

og næsten 60.000 borgere har fået tildelt retten.

Det vil sige, at næsten 60.000 borgere har den

tryghed med i lommen.

Det skal man ikke undervurdere

–

at man har en

dato man kan se hen imod. De ved, at de kan

trække sig tilbage, hvis kræfterne en dag slipper

op.

Men vi kan også se, at færre har benyttet retten til

tidlig pension end forventet. Og vi kan se, at der er

et vist overlap i adgangen til de to ordninger.

Konklusionen er, at begge ordninger afviger væ-

sentligt fra det forventede, og det giver selvfølge-

lig anledning til at følge udviklingen tæt.

Vi skal sikre os, at der er den rigtige målretning i

ordningerne, og at ordningerne samtidig understøt-

ter hinanden frem for konkurrerer med hinanden.

[Seniorer og diskrimination]

Værdig tilbagetrækning handler i mine øjne også

om, at det er attraktivt for seniorer at fortsætte med

at arbejde, hvis de kan og vil.

Beskæftigelsen blandt seniorer har generelt set væ-

ret stigende over de seneste cirka 30 år. Og det er

utroligt glædeligt, at vi har fået skabt flere arbejds-

pladser og ordninger, der giver folk mod på at

blive længere på arbejdsmarkedet.

Det har vi i fællesskab gjort meget for politisk. Se-

nest har vi afskaffet den såkaldte ægtefællemod-

regning for folke-, senior- og førtidspensionister.

Og vi har afskaffet modregningen for det, man tje-

ner ved siden af folkepensionens grundbeløb og

pensionstillæg.

Det er et udtryk for, at vi fra Folketingets side har

fokus på at fjerne de barrierer, der kan være for se-

niorer på arbejdsmarkedet. Men der er også dis-

kussioner, som vi er nødt til at adressere. Og det

oplever jeg også der er et ønske om.

Fra undersøgelser ved vi, at seniorer har større ri-

siko for at stå uden job i længere tid, når de er

blevet ledige. Og vi ved, at seniorer oplever, at de

bliver valgt fra på grund af deres alder.

Det skal vi gøre op med. For hvis man kan og vil,

skal der være mulighed for at arbejde.

Det er en vigtig diskussion at have ved siden af til-

bagetrækning.

[Fortsat pres på arbejdsmarkedet]

Beskæftigelsen har slået rekord i Danmark i

mange måneder i træk. Og det er positivt for dansk

økonomi.

Men det betyder også, at der er virksomheder og

dele af velfærden, hvor der er udfordringer med at

rekruttere arbejdskraft. Og udfordringerne bliver

ikke mindre i fremtiden.

Vi ser ind i en tid, hvor der bliver flere børn og æl-

dre, og hvor antallet af borgere i den erhvervsdyg-

tige alder vil falde. Der er seniorer en vigtig del af

løsningen.

Vi skal fælles skabe nogle balancer, når vi fortsat

hæver pensionsalderen og lever længere. Der skal

være en ret til tidlig pension. Vi skal se på visite-

rede muligheder for dem, som ikke kan mere. Og

vi skal skabe et rummeligt arbejdsmarked, for dem

der kan og vil.

[Afslutning]

Det handler samlet set om at fremtidssikre vores

arbejdsmarked og finde de rette balancer. Det er

jeg meget optaget af.

Tak for en anledning til at tale om det i dag.

Tak for ordet.