BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: MFU spm. om staten kan opfylde sine forsørgelsesforpligtelser over for kriminelle efter Grundlovens § 75, stk. 2, ved at opstille havregrynsautomater, rugbrød, grøntsager og postevand på udvalgte steder, hvor kriminelle udlændinge, rockere, bandemedlemmer og terrordømte, der er frakendt retten til forsørgelsesydelser, kan sikres et eksistensminimum, idet de kan få danske havregryn med postevand

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Mikkel Bjørn (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 23/07241

–

2023-4728

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

248 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel

Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 248:

”Vil

ministeren redegøre for, om man inden for Danmarks internationale forpligtel-

ser kan indføre hjemmel til frakendelse ved dom af retten til ydelser som kontant-

hjælp, uddannelseshjælp, SU, førtidspension, boligstøtte, selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse samt overgangsydelse (SHO-ydelse), der eventuelt kan erstattes

med en lavere minimal overlevelsesydelse eller ved udlevering af madkuponer til

havregryn, rugbrød og grøntsager, således at skatteyderne ikke skal ydmyges ved at

skulle betale for forsørgelsen af kriminelle, der gentagende gange dømmes for per-

sonfarlig kriminalitet?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som op-

lyser følgende:

”1.

Det fremgår af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke kan ernære sig eller

sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det

offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påby-

der.

Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således det offentlige at sikre et vist

eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen. Hjælpens

størrelse og form, dvs. pengebeløb eller mad og husly, er ikke fastsat i grundlo-

vens § 75, stk. 2.

Ved dom af 15. februar 2012 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side

1761) i den såkaldte »Starthjælpssag« har Højesteret fastslået, at grundlovens §

75, stk. 2, må forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et eksistens-

minimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen, og at de ved domsto-

lene kan få prøvet, om kravet er opfyldt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: MFU spm. om staten kan opfylde sine forsørgelsesforpligtelser over for kriminelle efter Grundlovens § 75, stk. 2, ved at opstille havregrynsautomater, rugbrød, grøntsager og postevand på udvalgte steder, hvor kriminelle udlændinge, rockere, bandemedlemmer og terrordømte, der er frakendt retten til forsørgelsesydelser, kan sikres et eksistensminimum, idet de kan få danske havregryn med postevand

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke inden for rammerne af grundlo-

vens § 75, stk. 2, er muligt at indføre en ordning, hvor en person ved dom kan

frakendes retten til offentlige forsørgelsesydelser, hvis den pågældende gen-

tagne gange dømmes for personfarlig kriminalitet, uden at den pågældende på

anden vis sikres et eksistensminimum af det offentlige.

En ordning, der holder sig inden for rammerne af grundlovens § 75, stk. 2,

vurderes som udgangspunkt ikke at rejse spørgsmål i forhold til Danmarks in-

ternationale forpligtelser, i det omfang ordningen er forenelig med forbuddet

mod diskrimination i EMRK artikel 14, jf. artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.”

Jeg kan i det hele henholde mig til svaret fra Justitsministeriet.

Supplerende kan jeg oplyse, at kontanthjælpssystemet anses for at være det under-

ste økonomiske sikkerhedsnet, og at offentlige forsørgelsesydelser som udgangs-

punkt udbetales uafhængigt af, om ydelsesmodtageren tidligere har modtaget dom

for et strafbart forhold og har afsonet dommen.

Der er dog indført 3-årige karantæneordninger i ydelsessystemet for personer, der

er dømt for nærmere angivne strafbare forhold.

Det gælder dels for personer, der straffes for overtrædelse af visse bestemmelser i

straffeloven for forhold begået i udlandet eller overtrædelse af udrejseforbud fastsat

i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. (fremmedkri-

gere), hvis de samtidig med det strafbare forhold har modtaget visse nærmere an-

givne ydelser.

Det gælder desuden for personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er

omfattet af straffelovens § 81 a (banderelateret kriminalitet), § 244, stk. 2 (genta-

gen vold i nære relationer), hvis forholdet er begået mod et barn, eller § 245, stk. 1,

3. pkt. (grov vold mod mindreårig i nære relationer).

Karantæneordningerne indebærer, at:

1) den dømte i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne mod-

tage kontanthjælp med et niveau svarende til satsen for selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse eller overgangsydelse (SHO),

2) de 3 år ikke medregnes ved beregning af optjening af retten til uddannelseshjælp

eller kontanthjælp for den dømte,

3) den dømte vil blive udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, bar-

selsdagpenge og visse andre ydelser i den 3-årige karantæneperiode.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister