Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mikkel Bjørn (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-2865
2. oktober 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 326 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mik-
kel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 326:
”
Vil ministeren
–
i forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 248
–
redegøre
for, om staten kan opfylde sine forsørgelsesforpligtelser over for kriminelle efter
Grundlovens § 75, stk. 2, ved at opstille havregrynsautomater, rugbrød, grøntsager
og postevand på udvalgte steder, hvor kriminelle udlændinge, rockere, bandemed-
lemmer og terrordømte, der er frakendt retten til forsørgelsesydelser, kan sikres et
eksistensminimum, idet de kan få danske havregryn med postevand?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som op-
lyser følgende:
”Som
det fremgår af Beskæftigelsesministeriets besvarelse af 25. august 2023 af
spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg, som der
henvises til i spørgsmålet, fremgår det af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der
ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er
berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser,
som loven herom påbyder. Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således
det offentlige at sikre et vist eksistensminimum for personer, der er omfattet af
bestemmelsen. Hjælpens størrelse og form, dvs. pengebeløb eller mad og husly,
er ikke fastsat i grundlovens § 75, stk. 2.
Der kan herudover henvises til Jens Peter Christensen, m.fl., Grundloven med
kommentarer (2015), side 485, hvor bl.a. følgende er anført:
”Det må antages at følge af grundlovens § 75, stk. 2, at bestem-
melsen ikke blot omfatter danske statsborgere, men også udlæn-
dinge, der opholder sig lovligt her i landet (modsat Ross 1980 s.
785). I U 2012.1761 H fastslog Højesteret, at en udlænding med
opholdstilladelse som flygtning var omfattet af den personkreds,