Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christina Olumeko
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. oktober 2023
J.nr. 23/10979
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
320 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 320:
”Vil
ministeren oversende en opgørelse over de samlede administrative udgifter
hos Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og ATP inkl. skrift-
lige og telefoniske henvendelser fra borgere, når for meget udbetalt pension un-
der kr. 1.000. konstateres, og hvor rettelse samt opkrævning iværksættes? Op-
gørelsen ønskes opgjort inkl. ændringer af årsopgørelser, registrering hos
Gældsstyrelsen, tilbageførsel af indbetalinger til Obligatorisk Pensionsordning
og administrationen
forbundet med endelig opkrævning eller betalingsordning.”
Svar:
I dag beregnes, opgøres og efterreguleres pension efter den såkaldte kalenderårs-
model. Reglerne herom trådte i kraft den 1. januar 2015. Reglerne blev netop ind-
ført med det formål at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af
social pension ved at genbruge data fra skatteforvaltningens forskudsopgørelse og
årsopgørelse. Reglerne betyder, at pensionisterne selv har ansvaret for at forskuds-
opgøre korrekt, da de løbende pensionsudbetalinger blandt andet beregnes på bag-
grund af forskudsopgørelsen. Når årsopgørelsen foreligger opgøres pensionen en-
deligt. Hvis pensionisten har fået for meget udbetalt pension kan der opstå et tilba-
gebetalingskrav.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Skatteministeriet, der oplyser
følgende:
”Skatteministeriet har indhentet bidrag fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen til be-
svarelse af spørgsmålet: