Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Pelle Dragsted (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 719
13. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
32 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez og Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 32:
”Kan ministeren bekræfte, at dem, der i dag lever op til kriterierne for tilkendelse
af seniorpension, at de får det tildelt? Kan ministeren ligeledes bekræfte, at dem,
der lever op til kriterierne for seniorpension, før den nye lovgivning træder i kraft,
ikke oplever at få forringet den ordning, de har været stillet i udsigt?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at der endnu ikke er fremsat eller vedtaget
lovgivning som følge af forslaget til en sammenlægning af seniorpension og tidlig
pension i regeringsgrundlaget,
Ansvar for Danmark,
fra december 2022.
Regeringen har lanceret et samlet ambitiøst reformprogram med en lang række for-
skellige elementer, herunder også på det førtidige tilbagetrækningsområde. Det ar-
bejder vi videre med og vil inddrage relevante partier og forligskredse om den kon-
krete udmøntning, når det bliver aktuelt.
Da der ikke er fremsat eller vedtaget ny lovgivning vedrørende seniorpension mv.,
gør de eksisterende regler sig stadigt gældende. Det er regeringens udgangspunkt,
at personer, der allerede er omfattet af en ordning, fortsætter på den ordning, de er
på.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister