Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2750721_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Pia Kjærsgaard (DF).
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 5889
15. september 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
316 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia
Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 316:
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre pensionisternes økonomi, jf. Ældre Sa-
gens analyse: ”Ny analyse: Pensionister hårdest ramt af inflationen” fra den 23. au-
gust 2023, hvoraf det fremgår, at pensionisternes realindkomst i gennemsnit er faldet
med over 7 pct. fra 2020 til 2023?
Direkte link: https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/nyheder/ny-ana-
lyse-pensionister-haardest-ramt-af-inflationen.”
Svar:
Som jeg tidligere har skrevet til udvalget, er jeg meget opmærksom på, at vi har
været igennem en periode med ekstraordinært høje prisstigninger. Det har alle dan-
skere mærket, men det rammer naturligvis ekstra hårdt hos de personer og familier,
der i forvejen har mindst. Regeringen har haft fokus på at yde målrettet økonomisk
støtte til de grupper, hvor inflationen har ramt ekstra hårdt. Det vil sige de grupper,
der har begrænsede indkomster, og som har vanskeligt ved at øge deres indkomst,
fx i begrænset omfang har mulighed at arbejde mere.
Hjælpen har ikke mindst været målrettet pensionister. Senest er der udbetalt et eks-
tra skattefrit engangsbeløb på 5.000 kr. i 2023 til de folkepensionister, der er beret-
tiget til ældrechecken.
Et bredt udsnit at folketingets partier har bakket op om disse initiativer om målret-
tet økonomisk støtte, der er en tilgang, som er i tråd med, hvad økonomer har anbe-
falet i en tid med høj inflation. Det er således helt afgørende at finde de rette balan-
cer.
I forhold til satsreguleringen af offentlige ydelser, så reguleres fx folkepensionen i
dag med udgangspunkt i den faktiske lønudvikling på det private arbejdsmarked.
Historisk set har det over tid været til gavn for modtagerne, at folkepensionen har
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 316: MFU spm. om hvad ministeren agter at gøre for at sikre pensionisternes økonomi, jf. Ældre Sagens analyse: Ny analyse: Pensionister hårdest ramt af inflationen fra den 23. august 2023, hvoraf det fremgår, at pensionisternes realindkomst i gennemsnit er faldet med over 7 pct. fra 2020 til 2023
været underlagt denne regulering. Det har det i kraft af, at lønningerne over de sid-
ste årtier samlet set er steget mere end priserne, og derfor er størrelsen på folkepen-
sionen generelt også steget mere end inflationen. Realværdien af ydelsen set i for-
hold til den generelle prisudvikling har således været stigende. Grundlæggende er
mekanismen altså velfungerende og har været til gavn for ydelsesmodtagerne. I re-
geringen har vi derfor ingen aktuelle planer om at ændre den nuværende meka-
nisme alene på grund af en periode med høje priser.
Konkret har vi, jf. regeringsgrundlaget, et ønske om at forhøje den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken), der er målrettet de økonomisk svageste folkepensi-
onister Dernæst er hele spørgsmålet om, hvordan vi skaber det bedst mulige ar-
bejdsmarked for seniorer vigtigt. Regeringen ønsker at gøre det mere attraktivt for
flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet. Vi har blandt andet haft fokus på de
økonomiske incitamenter, og har afskaffet modregningen for det, man tjener ved
siden af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det er med til at flere seni-
orer med ro i maven kan tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2