Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20235200180 / 2023-
5403
29. september 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
309 (alm. del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 309:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 25/7-23 fra Hans Erik Meyer vedrø-
rende dødsulykke på Danish Crown, jf. BEU alm. del - bilag 227?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg slå fast, at den konkrete dødsulykke på Danish Crown
slagteriet i Blans, som spørgsmålet tager udgangspunkt i, er dybt tragisk og berører
mig meget. Sikkerheden skal være i orden på danske arbejdspladser, og ingen må
miste livet ved at gå på arbejde. Én dødsulykke er altid én for meget.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, der oplyser
følgende:
”Arbejdstilsynet
modtog en anmeldelse om en arbejdsulykke på virksomheden Da-
nish Crown i Blans den 13. juni 2023 og gennemførte samme dag et tilsyn.
Som opfølgning på ulykken har Arbejdstilsynet besøgt virksomheden i alt tre
gange for at føre tilsyn med de ansattes sikkerhed ved anvendelsen af to forskellige
maskiner: en kassevasker, der var involveret i den pågældende ulykke, og en kar-
vasker. Ved besøgene havde Arbejdstilsynet en formodning om, at hverken kasse-
vaskeren eller karvaskeren opfyldte kravene i direktiv 98/37/EF om maskiner (Ma-
skindirektivet) med senere ændringer og dermed de krav til indretning, som følger
af Sikkerhedsstyrelsens regelsæt. Arbejdstilsynet har således ressortansvar for reg-
ler om anvendelse af CE-mærkede maskiner, mens Sikkerhedsstyrelsen har ressort-
ansvar for indretning af CE-mærkede maskiner på det tidspunkt de markedsføres
(altså før de tages i brug). Arbejdstilsynet anmodede derfor Sikkerhedsstyrelsen om
en vurdering af maskinernes overensstemmelse med kravene i maskindirektivet.
Sikkerhedsstyrelsen vurderede, at kassevaskeren og karvaskeren ikke opfylder ma-
skindirektivets krav.
Tilsynene har resulteret i tre strakspåbud til Danish Crown i forhold til anvendelsen
af kassevaskeren. Strakspåbuddene skal sikre, at kassevaskeren er taget ud af drift,
indtil fejl og mangler på anlægget på forsvarlig måde er udbedret. På baggrund af
vurderingen fra Sikkerhedsstyrelsen har Arbejdstilsynet også givet påbud med frist