BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

DANMARKS UAFHÆNGIGE

JURIDISKE TÆNKETANK

Rapport:

Strafferetlige vildskud

- Andre følger af strafbare handlinger end straf

Af Gerd Siding

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Strafferetlige vildskud

- Andre følger af strafbare handlinger end straf

Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Fruebjergvej 3. 2100 København Ø

www.justitia-int.org

[email protected]

Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og

frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af

konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik

på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.

Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Rapporten er blevet til med støtte fra:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Indhold

Resume og anbefalinger

Indledning

Straffelovens § 78, stk. 1, og det skarpe adækvanskriterium

Eksempler på andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde), som

er indført i 2013 eller senere

Henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet

Vilkår om godkendelse af økonomiske dispositioner

Opholds- og kontaktforbud

Opholdsforbud m.v. til personer, som er dømt for seksualforbrydelser

Opholdsforbud m.v. til personer som er dømt for kriminalitet i tilknytning til rocker- og bandemiljøet

Opholdsforbud m.v. til personer, som er dømt efter straffelovens bestemmelser om terror

Opholdsforbud m.v. af andre grunde

Udsættelse af beboelseslejemål

Begrænsninger i adgangen til at få del i forældremyndighed og samvær

Forældreansvarsloven

Serviceloven

Begrænsning af retten til sociale ydelser

Justitias samlede overvejelser og anbefalinger

Øget opmærksomhed på, at lovfæstede retsfølger kun rammer domfældte

Øget opmærksomhed på, at andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde)

alene bør have til formål at undgå en nærliggende fare for misbrug

Øget sammenhæng i brugen af sanktioner og andre retsfølger

Øget gennemsigtighed i brugen af sanktioner og andre retsfølger

Øget opmærksomhed på databeskyttelse

Øget opmærksomhed på Danmarks øvrige internationale forpligtelser

Øget inddragelse af Straffelovrådet

Metode

Bilag 1: Oversigt over lovgivning 2013 til 2023

Bilag 2: Oversigt over lovgivning forud for 2013

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Resume og anbefalinger

Når en person findes skyldig i at have begået et strafbart forhold, skal der fastsættes en straf.

De almindelige straffe i Danmark er fængsel og bøde.

Men retten kan også pålægge den dømte andre følger, for eksempel – hvis den dømte er under 18

år - en ungdomssanktion eller at efterkomme en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Retten

kan endvidere bestemme, at den dømte skal frakendes retten til at arbejde med børn eller til at

arbejde som for eksempel taxichauffør, dørmand, læge eller advokat, at den dømte ikke må færdes

eller opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder eller kontakte bestemte personer, at

den dømte ikke må køre bil, skal udvises eller miste sin danske indfødsret (sit statsborgerskab).

At begå en strafbar handling kan imidlertid også have andre følger, som retten ikke skal tage stilling

til under straffesagen, men som også er lovfæstede.

Som eksempel på denne type af følger kan nævnes, at den dømte og eventuelt også den dømtes

familie sættes ud af den lejlighed, hvor den dømte bor, at den dømte mister forældremyndigheden

over eller retten til samvær med sine børn, eller at den dømtes ret til sociale ydelser begrænses i en

periode efter dommen.

I de seneste 10 år har regeringen og Folketingets kreativitet været stor, og der er vedtaget et bety-

deligt antal love, som giver nye og anderledes muligheder for at pålægge dømte personer andre

følger af strafbare forhold end almindelig straf (fængsel og bøde), end vi tidligere har set, og som

kan have stor betydning for den dømte efter, at den almindelige straf er udstået.

Særligt i de tilfælde, hvor sådanne følger ikke fastsættes af retten under straffesagen, kan dette siges

at ramme mere tilfældigt. Desuden får sådanne følger mindre opmærksomhed i den offentlige debat

om, hvorvidt vi som samfund straffer retfærdigt.

Justitia har på den baggrund fundet anledning til at se nærmere på nogle af de love om følger af

strafbare handlinger, som er vedtaget inden for de sidste 10 år, og komme med følgende anbefalin-

ger:

1. Øget opmærksomhed på, at lovfæstede retsfølger kun rammer domfældte

2. Øget opmærksomhed på, at andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde) alene

bør have til formål at undgå en nærliggende fare for misbrug

3. Øget sammenhæng i brugen af sanktioner og andre retsfølger

4. Øget gennemsigtighed i brugen af sanktioner og andre retsfølger

5. Øget opmærksomhed på databeskyttelse

6. Øget opmærksomhed på Danmarks internationale forpligtelser

7. Øget inddragelse af Straffelovrådet

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Justitias samlede anbefalinger

Øget opmærksomhed på, at lovfæstede retsfølger kun rammer dom-

fældte

Justitia anbefaler at det tilstræbes, at lovfæstede retsfølger af strafbare hand-

linger alene rammer den, som forbrydelsen kan tilregnes. Det vil sige dom-

fældte

Øget opmærksomhed på, at andre retsfølger end almindelig straf (fæng-

sel og bøde) alene bør have til formål at undgå en nærliggende fare for

misbrug

Justitia anbefaler at lovgivningsmagten i højere grad forholder sig til det krav

om, at andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde) alene bør have

til formål at undgå en nærliggende fare for misbrug, som straffelovens § 78 er

udtryk for, i forbindelse med det lovforberedende arbejde og Folketingets be-

handling af lovbestemmelser om andre følger af strafbare handlinger end al-

mindelig straf (fængsel og bøde),

Justitia anbefaler at spørgsmålet om, hvilken betydning det bør have, at en

person pålægges andre følger end almindelig straf (fængsel og bøde) i forbin-

delse med en straffesag, omtales i Rigsadvokatmeddelelsen (Rigsadvokatens

instruks til landets anklagere om behandling af straffesager).

Øget sammenhæng i brugen af sanktioner og andre retsfølger

Justitia anbefaler tilbageholdenhed med at skabe nye muligheder for at på-

lægge domfældte andre retsfølger af strafbart forhold end almindelig straf

(fængsel og bøde), herunder navnlig retsfølger, hvis betydning afhænger af

tiltaltes personlige forhold.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Øget gennemsigtighed i brugen af sanktioner og andre retsfølger

Justitia anbefaler at det i højere grad sikres, at der er statistiske oplysninger

m.v. til rådighed om de forskellige retsfølger og anvendelsen af dem,

Justitia anbefaler at der i højere grad følges op på lovgivning, som introducerer

nye og andre retsfølger af strafbare handlinger end almindelig straf (fængsel

og bøde) for eksempel ved, at det ved vedtagelse af love herom bestemmes,

at loven efter en periode skal evalueres, eller ved at den ordning, som vedtages,

efter en periode udpeges som anklagerfagligt fokusområde med den virkning,

at Statsadvokaten i en periode følger området tæt og efterfølgende udarbejder

en redegørelse.

Øget opmærksomhed på databeskyttelse

Justitia anbefaler at opmærksomheden på databeskyttelse øges i lovgivnings-

processen,

Justitia anbefaler at det tilstræbes at undgå at fastsætte retsfølger, som forud-

sætter videregivelse af oplysninger om strafbart forhold til særligt private uden

domfældtes samtykke.

Øget opmærksomhed på Danmarks øvrige internationale forpligtelser

Justitia anbefaler at opmærksomheden på Danmarks internationale forpligtel-

ser øges i lovgivningsprocessen,

Justitia anbefaler at det tilstræbes, at al lovgivning med sikkerhed er inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Øget inddragelse af Straffelovrådet

Justitia anbefaler at Straffelovrådet i højere grad inddrages i lovgivningsar-

bejde, som vedrører fastsættelse af retsfølger af strafbare forhold. Det gælder

især, når regeringen ønsker at indføre nye sanktionsformer som for eksempel

henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet eller nye former for opholds- og

kontaktforbud, eller at fravige principper, som tidligere er fulgt i lovgivningen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Indledning

Når en person, som er over den kriminelle lavalder

, findes skyldig i at have begået et strafbart for-

hold, skal der i forlængelse heraf træffes bestemmelse om, hvordan dette skal straffes

De almindelige straffe i Danmark er fængsel og bøde

Bøder efter straffeloven fastsættes som dagbøder

, mens andre bøder som udgangspunkt fastsættes

som sumbøder. Bøder kan være på få hundrede kroner eller på flere millioner kroner alt afhængig af

forbrydelsens art og grovhed.

Fængsel idømmes på livstid eller på tid. En tidsbestemt fængselsstraf kan ikke være under 7 dage

eller over 16 år. I særlige tilfælde kan der dog idømmes fængsel på tid i 20 år

En fængselsstraf kan være ubetinget eller betinget. En betinget fængselsstraf skal ikke afsones, hvis

den dømte overholder de vilkår, som er fastsat i dommen

Det vil altid være et vilkår i en betinget dom, at den dømte ikke begår ny kriminalitet i den prøvetid,

der er fastsat i dommen

. Andre vilkår kan være for eksempel, at den dømte skal udføre samfunds-

tjeneste i et bestemt antal timer, eller at den dømte skal gå i misbrugsbehandling, men der kan også

fastsættes vilkår om, at den dømte skal efterkomme afgørelser fra Kriminalforsorgen, kommunen

eller Ungdomskriminalitetsnævnet om forskellige forhold

Retten kan også i medfør af straffeloven

træffe afgørelse om, at den dømte skal frakendes retten til

at arbejde med børn eller til at arbejde som for eksempel taxichauffør, dørmand, læge eller advokat.

Endvidere kan retten træffe afgørelse om, at en dømt person ikke må færdes eller opholde sig i et

eller flere nærmere afgrænsede områder eller kontakte bestemte personer

I medfør af andre love kan retten under straffesagen endvidere træffe afgørelse om for eksempel

frakendelse af kørekort, udvisning eller fortabelse af dansk indfødsret (statsborgerskab).

Det vil sige over 15 år, jf.

straffelovens § 15

Personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. I

stedet kan der under straffesagen træffes afgørelse om, at den dømte skal undergive sig en anden foranstaltning, for eksempel ambu-

lant psykiatrisk behandling eller psykiatrisk behandling under indlæggelse. Også hvis den dømte er mentalt retarderet eller har svæk-

kede psykiske funktioner, kan det under straffesagen bestemmes, at den dømte skal undergive sig en anden foranstaltning end straf. I

helt særlige tilfælde kan det desuden komme på tale at dømme en person til forvaring i stedet for fængsel. Se nærmere straffelovens §

16 og §§ 68-70.

Straffeloven § 31

Straffeloven § 51

Straffeloven § 33

Der kan også afsiges delvist betinget dom, hvorefter en del af fængselsstraffen skal afsones, og en anden del ikke skal afsones, hvis

den dømte overholder de vilkår, som er fastsat i dommen, jf. straffelovens § 58

Straffeloven § 56

Straffeloven § 62 og § 57

Straffeloven § 79

Straffeloven § 79 a og b

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

At begå en strafbar handling kan imidlertid også have andre følger, som retten ikke skal tage stilling

til under straffesagen, men som også er lovfæstede.

Som eksempel på denne type af følger kan nævnes, at den dømte og eventuelt også den dømtes

familie sættes ud af den lejlighed

, hvor den dømte bor, at den dømte mister forældremyndigheden

over eller retten til samvær med sine børn

, eller at den dømtes ret til sociale ydelser begrænses i

en periode efter dommen

Hurwitz benævner under et retsfølger, som ikke har karakter af almindelig straf (fængsel og bøde),

som ”accessoriske retsfølger”

1415

og anfører videre, at det ved anvendelsen heraf ofte vil være natur-

ligt, at ”hovedstraffen” fastsættes under hensyn til det indgreb, som den accessoriske retsfølge ud-

gør. Det følger da også af straffeloven,

at retten, når den fastsætter en straf, kan tage hensyn til,

om sagen får andre følger for den dømte. Det siger imidlertid sig selv, at en sådan hensyntagen

forudsætter, at retten under straffesagen får kendskab til for eksempel, at den dømte som følge af

sagen vil blive sat ud af sin lejlighed eller miste forældremyndigheden over sit barn. Det vil langt fra

altid være tilfældet. For eksempel kan retten ikke tage hensyn til udfaldet af en sag om forældre-

myndighed, som først anlægges efter straffesagens afslutning.

I de seneste 10 år er der vedtaget flere love, som giver nye og anderledes muligheder for at pålægge

dømte personer andre følger af strafbare forhold end almindelig straf (fængsel og bøde), herunder

også følger, som har betydning for den dømte efter, at den almindelige straf er udstået.

Særligt i de tilfælde, hvor sådanne følger ikke fastsættes af retten under straffesagen, kan dette siges

at ramme mere tilfældigt. Desuden får sådanne følger mindre opmærksomhed i den offentlige debat

om, hvorvidt vi som samfund straffer retfærdigt.

Straffelovrådet skriver i ”Betænkning 1531 om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og dom-

stole” fra 2012

”Efter Straffelovrådets opfattelse er der store fordele forbundet med et højt infor-

mationsniveau vedrørende, hvad strafniveauet faktisk er for forskellige forbrydelser.

Et højt informationsniveau om strafniveauet bidrager til en ensartet retspraksis, dvs.

til, at lovovertrædere, der under sammenlignelige omstændigheder har begået for-

brydelser af lignende grovhed, behandles ens. Et højt informationsniveau vil således

Lejeloven § 182, stk. 1, nr. 10, og almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10

Forældreansvarsloven § 4 a

Lov om social pension § 46 d og § 46 f, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 45 d og 45 f,

arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 a og § 87 b, barselslovens § 49 b og 49 c, sygedagpengelovens § 71 b og 71 c, lov om fleksydelse §

22 a og § 22 b og lov om aktiv socialpolitik § 10 f og § 10 h

Stephan Hurwitz: Den danske kriminalret, 4. reviderede udg. v. Knud Waaben, Gads Forlag, 1971, s. 36

Se tillige Jørn Vestergaard: Strafferetlige sanktioner, 2. udgave, Gjellerup, 2017, s. 7 samt s. 113 ff og Henning Fuglsang Sørensen:

Straffen, Karnov Group, 2021, s. 75 ff og s. 117 ff

Straffeloven § 82 og § 83

Betænkning 1531/2012 om Strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

kunne være med til at styrke borgernes retssikkerhed, herunder i form af bedre mu-

ligheder for at forudsige, hvilken straf der kan forventes i en konkret sag.

Et højt informationsniveau om strafniveauet bidrager til, at domstolenes beslutnin-

ger om principielle ændringer i strafniveauet kan træffes på et oplyst grundlag.

Et højt informationsniveau om strafniveauet bidrager endvidere til, at lovgivnings-

magtens beslutninger om ændringer i strafniveauet ligeledes kan træffes på et op-

lyst grundlag.

Endelig og ikke mindst bidrager et højt informationsniveau om strafniveauet til, at

den politiske og offentlige debat om strafniveauet kan bygge på fakta frem for på

gisninger og myter.”

Justitia har på den baggrund fundet anledning til at se nærmere på nogle af de love om følger af

strafbare handlinger, som er vedtaget inden for de sidste 10 år, og som giver mulighed for at på-

lægge dømte personer eller i visse tilfælde endda deres familie, følger af strafbare forhold, der ikke

kan klassificeres som straf i klassisk forstand.

Det skal understreges, at Justitias gennemgang ikke er udtømmende, og at der således også i anden

lovgivning, end den som gennemgås her, kan være mulighed for at pålægge dømte personer eller

deres familier andre følger af strafbare forhold end straf.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Straffelovens § 78, stk. 1, og det skarpe adækvanskriterium

Straffelovens § 78, stk. 1, har følgende ordlyd:

”§

78.

Strafbart forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til

virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.”

Bestemmelsen er indsat i straffeloven i 1951

på grundlag af en betænkning afgivet af straffelovs-

kommissionen

Straffelovskommissionen skriver i betænkningen blandt andet

”Konklusionen bliver, at lovgivningen må afskaffe vandelskrav for udøvelsen af bor-

gerlige rettigheder og blot inden for et begrænset område hjemle udelukkelse fra

en rettighed, når der som følge af et strafbart forhold er grund til at befrygte en

nærliggende fare for misbrug, eller når iøvrigt overbevisende grunde fører til en

vandelsregel i speciallovgivningen”

I bemærkningerne til det udkast til bestemmelsen, som er indeholdt i betænkningen, er det endvi-

dere anført

, at:

”Kommissionen tillægger det stor betydning, at revisionslovens grundtanke, som

betyder et afgørende brud med hidtil gældende ret, udtales i straffeloven. Gennem-

førelsen af en sådan regel må ses som udtryk for, at lovgivningsmagten principielt

har taget afstand fra rettighedsfortabelse som følge af strafbart forhold. Det må

være en naturlig følge heraf, at der under alle omstændigheder ikke i fremtidige

særlove indføjes bestemmelser, der er i strid med dette grundsynspunkt, uden for-

udgående forhandling mellem vedkommende fagministerium og justitsministeriet.

…

Den foreslåede udtalelse vil, med forbehold af valgret

og valgbarhed, efter kom-

missionens forslag dække alle almindelige borgerlige rettigheder som næringsbrev

og sønæringsbevis, ret til at opnå invalide- og aldersrente, ret til at gøre militærtje-

neste, opnå jagttegn, førerbevis etc.

Lov nr. 286 af 18. juni 1951 om ændring af reglerne om fortabelse af rettigheder som følge af straf

Betænkning angående fortabelse af rettigheder som følge af straf afgivet af Straffelovskommissionen, 1950

S. 16

S. 25

Valgretsbetingelserne fremgik til dels af grundloven og en ændring heraf forudsatte derfor en ændring af grundloven. Denne blev

gennemført i 1953.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

…

Som omtalt i indledningen har kommissionen valgt at formulere vandelskravet som

et skarpt adækvanskriterium, der ikke lader plads åben for betragtninger over for-

nøden agtelse og tillid, hvis ingen fare for misbrug kan befrygtes. — Ordene „så-

fremt det udviste forhold begrunder .. .." indeholder en forudsætning både med

hensyn til forholdets karakter og tidspunktet for dets begåelse.”

Det skarpe adækvanskriterium, der er båret af hensynet til resocialisering af lovovertrædere, kan også

formuleres som et krav om, at andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde) alene bør

have til formål at undgå en nærliggende fare for misbrug.

I betragtning af, at straffelovens § 78 ikke er ændret siden 1951

, er det bemærkelsesværdigt, at

man bortset fra i forbindelse med ændringen af straffelovens § 236 i 2013 ikke har forholdt sig til

bestemmelsen eller det princip, som bestemmelsen er udtryk for, i forarbejderne til de nyere be-

stemmelser om andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf (fængsel og bøde), som

denne rapport beskriver.

Hvis man ønsker at gøre op med dette princip, bør det være bevidst og ske på baggrund af grundige

overvejelser om de forhold, som taler henholdsvis for og imod at forlade dette princip.

Også på den baggrund er der grund til at se nærmere på de seneste 10 års lovgivning om andre

følger af strafbare forhold end almindelig straf (fængsel og bøde).

Se om den historiske udvikling med hensyn til æresstraffe og rettighedstab samt om straffelovens §§ 78-79 Knud Waaben: Strafferet-

tens almindelige del II, sanktionslæren, 4. udg. , Thomson - Gadjura, 1999, s. 135 ff

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Eksempler på andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og

bøde), som er indført i 2013 eller senere

Henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet

Beskrivelse af ordningen

Ungdomskriminalitetsnævnet

behandler sager vedrørende 10-17-årige børn og unge. I denne rap-

port behandles imidlertid kun de retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som kan opstå i forbindelse

med henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet af sager vedrørende 15-17-årige, det vil sige per-

soner over den kriminelle lavalder

15-17-årige kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet både i forbindelse med en betinget dom

og i forbindelse med en dom om ubetinget fængsel. Det følger af lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet og forslaget

til loven, at henvisning som udgangspunkt skal ske, når en 15-17-årig

idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser omfattet af

straffelovens kapitel 25 om ”forbrydelser mod liv og legeme”, kapitel 26 om ”forbrydelser mod den

personlige frihed”, straffelovens § 119 og § 119 b om vold, chikane m.v. mod offentligt ansatte, § 123

om vidnetrusler, § 180 om brandstiftelse, § 216-225 om seksualforbrydelser, § 266 om trusler, § 281

om afpresning og § 288 om røveri. Henvisning skal desuden som udgangspunkt ske, når en 15-17-

årig idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet ved overtræ-

delse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og den unge samtidig

vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. Hvis der på tidspunktet for afsigelse

af dom om en betinget fængselsstraf, prøveløsladelse eller løsladelse er mindre end tre måneder til,

at den dømte fylder 18 år, skal henvisning dog ikke ske.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge såkaldte straksreaktioner

, som kan bestå i at bidrage til

at genoprette skader, den unge har forvoldt, eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende

formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Desuden kan Ungdomskriminalitetsnævnet fast-

sætte såkaldte forbedringsforløb. Forbedringsforløbene fastsættes som en handleplan med en va-

righed af op til to år

. Handleplanen skal angive en eller flere konkrete foranstaltninger for den unge,

som vurderes egnede i forhold til vedkommendes problemer og behov. Det kan som led i handle-

planen bestemmes, at den unge skal være hjemme på bestemte tidspunkter, tage ophold i en ung-

domsklub, på et uddannelsessted el.lign., modtage praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjem-

met, familiebehandling eller behandling af sine problemer, tage døgnophold eller indgå i en aflast-

ningsordning efter reglerne i serviceloven, have udpeget en fast kontaktperson, have formidlet prak-

tiktilbud eller modtage anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk

Jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

For så vidt angår Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af sager vedrørende 10-14-årige henvises til Justitias

høringssvar

i forbin-

delse med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet og den

efterfølgende ændring

af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

samt til

Justitia, Red Barnet og Børn Vilkårs rapport fra maj 2023 om børn og unges retssikkerhed i Ungdomskriminalitetsnævnet.

L 84, fremsat den 28. oktober 2018 af justitsministeren

Jf. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 12.

For 10-14-årige dog op til 4 år, jf. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 13.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

pædagogisk støtte. Endvidere kan Ungdomskriminalitetsnævnet træffe afgørelse om, at en ung skal

anbringes uden for hjemmet.

Lovgivningsarbejdet

Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet den 1. januar 2019. Oprettelsen, skete på baggrund af

en politisk aftale

, der blev indgået i forlængelse af et regeringsudspil

. Ifølge regeringsudspillet

havde kriminaliteten blandt udspillets målgruppe – de 10-17-årige – gennem en længere årrække

været faldende, og formålet med oprettelsen var at sikre, at der så tidligt som muligt bliver sat ind

over for børn og unge, som er på vej ind i en kriminel løbebane.

I forbindelse med høringen

over et udkast til lovforslaget udtalte Justitita, blandt andet, at de 15-

17-årige inden nævnsbehandlingen er dømt under en straffesag i forbindelse med hvilken, der også

kan være truffet afgørelse om forebyggende tiltag og dermed bør være gjort endeligt op med de

strafferetlige tiltag i anledning af sagen. Justitia udtalte videre, at retsgarantierne i forbindelse med

en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet er ringere

end i forbindelse med en afgørelse truffet af et af de kommunale børne- og ungeudvalg. Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater bemærkede, at Ungdomskriminalitetsnævnet har en betydelig pønal

funktion, og at det derfor er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at ansatte i politiet skal fungere

som medlemmer af nævnet. Det må antages, at de ansatte i politiet, som vil blive udpeget som

medlemmer af nævnet, i vid udstrækning vil være tilknyttet politiets forebyggende SSP-arbejde

Det indebærer risiko for ødelæggelse af den tillid, som er oparbejdet mellem en kriminalitetstruet

ung og SSP-medarbejderen. Advokatrådet tilsluttede sig bemærkningerne om nævnets sammen-

sætning fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater og bemærkede yderligere, at der også burde ud-

peges en advokat som medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Børne- og kulturchefforeningen og Dansk Socialrådgiverforening anførte blandt andet, at ungdoms-

kriminaliteten gennem en årrække havde været faldende, og at foreningerne var bekymrede for, om

lovforslaget ville understøtte målsætningen om, at alle børn og unge skal bringes ud af kriminalitet

og tilbage i fællesskabet. KL udtalte, at der med lovforslaget blev etableret et parallelt system, hvor

Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse på en række områder, som hidtil har henhørt un-

der kommunerne. Børnerådet fandt på tilsvarende vis oprettelsen af en ungekriminalforsorg bekym-

rende og bemærkede tillige med en række andre organisationer, at det bør være kommunerne, som

varetager tilsynet og sikrer børns trivsel og udvikling. Børnerådet fandt det endvidere stigmatise-

rende, at 15-17-årige efter at have udstået deres straf skal møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, og

at der i den forbindelse kan træffes afgørelse om, at den unge skal fremstilles for nævnet med bistand

fra politiet. Børns Vilkår fandt det bekymrende, at politiet indgår i så mange roller omkring og i

Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet

Alle handlinger har konsekvenser

Høringssvar del 1 høringssvar del 2

Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi i de enkelte kommuner.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

nævnet

. Det kriminalpræventive råd og BUPL udtalte blandt andet, at pålæg af en straksreaktion i

form af samfundsnyttigt arbejde kan forveksles med straf.

Datatilsynet noterede sig, at lovudkastets bestemmelser om politiets, anklagemyndighedens og kri-

minalforsorgens adgang til udveksling af personoplysninger efter Justitsministeriets opfattelse var

udtryk for en national særregel i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

De kritiske høringssvar gav ikke anledning til væsentlige ændringer af lovforslaget

, men alene til

nogle få ændringer af lovteksten og præciseringer af bemærkningerne til loven. Blandt andet blev

det under henvisning til FN’s børnekonvention i formålsbestemmelsen i § 1 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet tilføjet, at Ungdomskriminalitetsnævnets indsatser skal fastlægges og gennem-

føres for barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges

egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges

og familiens forhold. Der blev endvidere indføjet en bestemmelse om, at Ungdomskriminalitetsnæv-

net i sager om anbringelse uden for hjemmet af 15-17-årige skal bistås af en børnesagkyndig, som

dog ikke har stemmeret i nævnet.

Opfølgning og statistiske oplysninger

Justitsministeriet har den 10. maj 2023 offentliggjort rapporten ”Effektmåling med fokus på recidiv.

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”

, som er udarbejdet af Justitsministeriets Forsk-

ningskontor. Af rapporten fremgår det blandt andet, at der ikke kan dokumenteres en kriminalpræ-

ventiv effekt over for 15-17-årige på baggrund af den undersøgelse som ligger til grund for rappor-

ten.

Sager vedrørende 15-17-årige i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2021

2021

Henviste sager

Foranstaltning

Ingen foranstaltning

540

402

173

Forbedringsforløb i alt

Anbringelse på åbent anbringelsessted

Anbringelse på delvis lukket døgninstitution

Anbringelse på sikret døgninstitution

399

146

Ved oprettelsen stillede politiet sekretariatsbistand til rådighed for Ungdomskriminalitetsnævnet. Denne opgave er nu overgået til

Domstolsstyrelsen

Høringsoversigten med Justitsministeriets bemærkninger

Effektmåling med fokus på recidiv

Kilde:

Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2021

. Tallene summer ikke op til 100 procent, dels fordi visse kategorier er udeladt

i oversigten, dels fordi der ikke er overensstemmelse mellem antallet af henviste/modtagne sager og afgjorte sager i et givent år

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Overvejelser vedrørende ordningen fra Justitia og andre

Justitia udgav i maj 2023 sammen med Red Barnet og Børns Vilkår en rapport om børn og unges

retssikkerhed i Ungdomskriminalitetsnævnet

. I rapporten konkluderes det blandt andet, at Ung-

domskriminalitetsnævnet medvirker til, at der hurtigt sættes ind i sager, hvor børn og unge er i risiko

for at havne i en kriminel løbebane. Før oprettelsen af nævnet var behandlingstiden i kommunerne

for denne type sager uforholdsmæssigt lang, og det blev politisk vurderet, at indsatserne for at få

barnet eller den unge på ret kurs ikke blev iværksat hurtigt nok. Det anføres videre i rapporten, at

der endnu ikke foreligger tilstrækkelig viden til at vurdere, om målet om, at børn og unge hjælpes

ud af kriminalitet, faktisk opnås med nævnsprocessen, og det anbefales blandt andet, at muligheden

for at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser øges, således at der skabes parallelitet

mellem klagereglerne i serviceloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Endvidere an-

befales det at skærpe kravene til sagernes oplysning og inddragelsen af barnet eller den unge samt

at skabe mulighed for, at Ungdomskriminalitetsnævnets møder afholdes i neutrale og børne/unge-

venlige lokaler.

Det fremgår af rapporten, at de 15-17-årige kan opleve nævnets afgørelse om et forbedringsforløb

som en form for dobbeltstraf.

En kommunal sagsbehandler har således til brug for rapporten om børn og unges retssikker-

hed i Ungdomskriminalitetsnævnet udtalt: ”Hvis man først er over 15 år og får en dom, og så

skal man efterfølgende have et forbedringsforløb eller en straksreaktion i Ungdomskrimina-

litetsnævnet. Det har de ret svært ved at forstå. Der siger de, at det er en dobbeltstraf.”

I tråd hermed har advokat Erbil Kaya til brug for nærværende rapport oplyst, at der ikke er

nogen tvivl om, at en stor del af de af hans klienter, som henvises til Ungdomskriminalitets-

nævnet, opfatter henvisningen som en ekstra straf og er forundrede over, at de skal i retten

igen, idet de opfatter mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet som et retsmøde.

I samme retning har en ung, som er interviewet til brug for rapporten om børn og unges

retssikkerhed i Ungdomskriminalitetsnævnet udtalt, at mødet i nævnet nærmest var som om,

han skulle i retten.

Børn og unges retssikkerhed i Ungdomskriminalitetsnævnet

S. 64, øverst

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Vilkår om godkendelse af økonomiske dispositioner

Beskrivelse af ordningen

Med virkning fra den 1. juli 2022 blev der i straffeloven

desuden indført mulighed for, at retten i en

betinget dom kan fastsætte vilkår om, at den dømte skal opnå Kriminalforsorgens godkendelse af

økonomiske dispositioner, der overstiger en beløbsgrænse fastsat af retten, og rette sig efter Krimi-

nalforsorgens bestemmelser om at anvende indtægter og formue til at indfri gæld til det offentlige.

Det er en betingelse for fastsættelsen af vilkår som beskrevet, at den dømte på gerningstidspunktet

var mellem 18 og 25 år, og at dommen vedrører overtrædelse straffelovens § 119, § 119 a og § 119

b om vold, chikane m.v. mod offentligt ansatte, § 123 om vidnetrusler, § 134 a om deltagelse i slags-

mål, § 244, stk. 1, om simpel vold, § 252, stk. 1, om fareforvoldelse, § 260, stk. 1, om ulovlig tvang, §

266 om trusler, § 291 om hærværk eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved salg eller

overdragelse med henblik på senere salg. Vilkåret ophører automatisk et år efter endelig dom.

Efter bestemmelsens forarbejder

er ordningen med godkendelse af økonomiske dispositioner

tænkt som et resocialiserende og kriminalitetsforebyggende element med det formål at støtte den

dømte i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde og dermed hjælpe vedkom-

mende til at fravælge et liv med kriminalitet. Det forudsættes i forarbejderne, at der i alle tilfælde,

hvor den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare udgangspunkt og uden hensyn til den

dømtes økonomiske forhold, eller om der er foretaget en personundersøgelse

, skal fastsættes et

særvilkår om økonomisk kontrol.

Lovgivningsarbejdet

Straffeloven, der oprindelig er fra 1930, har altid indeholdt mulighed for at fastsætte vilkår af for-

skellig art i forbindelse med en betinget dom. Ved en lovændring i 1961

blev der i straffelovens §

57 indføjet eksempler på sådanne vilkår. Blandt de nævnte eksempler er, at den dømte skal rette sig

efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og for-

mue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser. Ifølge ændringslovens forarbejder

var et sådant

vilkår blevet anvendt én gang i 1958.

I forbindelse med den offentlige høring

over et udkast til lovforslaget udtalte Det Kriminalpræven-

tive Råd sig kritisk, idet rådet anførte blandt andet, at kontrol og mistillid kan have en negativ effekt

og anspore den unge til at omgå kontrollen, for eksempel ved at stifte kontant gæld til forkerte

personer. Organisationen Hjælp voldsofre var af samme opfattelse, mens SSP Samrådet anførte, at

sanktionen burde målrettes unge, hvis økonomiske situation har været drivkraften for den kriminelle

adfærd. Institut for Menneskerettigheder bemærkede, at straffeloven allerede indeholdt mulighed

Straffeloven § 57 a

Lovforslag nr. 162 af 6. april 2022

Af retsplejelovens § 808 fremgår det, at der under en straffesag skal tilvejebringes de oplysninger om tiltaltes personlige forhold, som

må antages at være af betydning for fastsættelsen af straffen.

Lov nr. 163 af 31. maj 1961

Forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov, Folketingstidende 1960-61, 2. samling, tillæg A, sp. 545

Høringssvar

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

for at pålægge en dømt person at følge Kriminalforsorgens anvisninger i økonomisk henseende

og videre, at et vilkår som det angivne må anses for at udgøre en begrænsning i den dømtes ret til

ejendom efter artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til EMRK og et indgreb i retten til respekt for privatlivet

efter artikel 8 i EMRK, hvorfor der må stilles krav om, at et sådant vilkår ikke fastsættes medmindre,

der i hver enkelt tilfælde er foretaget en konkret vurdering af, om vilkåret vil være relevant og hen-

sigtsmæssigt. Landsforeningen af Forsvarsadvokater anførte i sit høringssvar, at der ikke var nogen

sammenhæng mellem de kriminalitetsformer, som var omfattet af bestemmelsen, og den foreslåede

sanktion.

Fra Det Kriminalpræventive Råds høringssvar af 23. marts 2022:

”… kontrol og mistillid kan have en negativ effekt og anspore den unge til at omgå kontrol-

len, fx ved at stifte kontant gæld til forkerte personer. Dermed er der risiko for, at de økono-

miske problemer forværres, og at de gode intentioner får den modsatte effekt.”

Fra Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 23. marts 2022:

”Instituttet finder det problematisk, at den dømte som det klare udgangspunkt skal under-

lægges økonomisk kontrol, da ordningen derved medfører en generel formodning for, at

den dømtes rettigheder begrænses, uden at dette vurderes at være påkrævet for at undgå

recidiv.

Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler, at særvilkår om økonomisk kontrol ikke som

udgangspunkt fastsættes, men at domstolene kan fastsætte vilkåret ud fra en konkret vur-

dering af, om det vil være hensigtsmæssigt.”

Fra Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar af 23. marts 2022:

”Landsforeningen finder det meget betænkeligt at indføre en adgang til fastsættelse af øko-

nomiske kontrolfaciliteter overfor unge der idømmes betingede sanktioner for de i den fore-

slåede § 57 a opregnede forseelser.

De opregnede forseelser ses (måske med § 291 og lov om euf. som begrænsede undtagel-

ser) ingen sammenhæng at have med ansvarlig økonomisk adfærd, hvorfor der på ingen

måde forekommer at være en for hverken den dømte eller omverdenen forståelig sammen-

hæng imellem forseelsen og sanktionen.”

De kritiske høringssvar førte ikke til væsentlige ændringer af lovforslaget. Med hensyn til Institut for

Menneskerettigheders bemærkning, anførte Justitsministeriet

, at den foreslåede ordning, hvorefter

Jf. straffeloven § 57, nr. 7

Høringsoversigt med Justitsministeriets kommentarer

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

domstolene har mulighed for undtagelsesvis ikke at fastsætte vilkår om økonomisk kontrol, på til-

strækkelig vis sikrer, at særvilkåret om økonomisk kontrol idømmes på baggrund af en konkret vur-

dering

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget

fremgår blandt andet, at det ikke forud for hørin-

gen over udkastet havde været muligt for Rigsadvokaten og Kriminalforsorgen at identificere sager

fra de seneste fem år, hvor den allerede eksisterende mulighed for i forbindelse med en betinget

dom at fastsætte et særvilkår om økonomisk administration var benyttet, og at Kriminalforsorgen

med stor sandsynlighed inden for en længere årrække ikke havde behandlet sager, hvor domstolene

havde fastsat dette særvilkår.

I besvarelsen af et spørgsmål fra Retsudvalget

om, hvilken evidens, der forelå for, at et særvilkår

om økonomisk kriminalitet virker kriminalitetsforebyggende, oplyste justitsministeren uden at refe-

rere til nogen specifikke undersøgelser, at det vides fra undersøgelser, at svære økonomiske vilkår

kan bidrage til at øge risikoen for, at nogle personer begår kriminalitet. Justitsministeren oplyste

videre, at ministeren var åben for at ”bidrage til den faglige evidens” vedrørende den tilsigtede kri-

minalitetsforebyggende virkning.

Statistiske oplysninger

Kriminalforsorgen har ved brev af 10. maj 2023 oplyst, at Kriminalforsorgen i perioden 1. juli 2022 –

1. april 2023 har registreret to sager om udmøntning af tilsyn med overholdelse af økonomiske vilkår

efter straffelovens § 57 a.

Overvejelser vedrørende ordningen fra Justitia og andre

Justitia er enig med en række af de hørte organisationer og myndigheder i, at det er vanskeligt at se

sammenhængen mellem de lovovertrædelser, som er omfattet af bestemmelsen, og behovet for at

fastsætte vilkår om godkendelse af økonomiske dispositioner uden konkret begrundelse. Ligeledes

er Justitia enig i, at et sådant vilkår kan være hæmmende for resocialisering, idet den kan give dom-

fældte et incitament til at optage gæld på det ”grå marked”.

Lovgivningen forekommer på den baggrund uigennemtænkt og må karakteriseres som ren symbol-

lovgivning

. Da straffelovens § 57 allerede indeholdt hjemmel til at fastsætte vilkår om indskrænk-

ninger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser i de

tilfælde, hvor der konkret er behov for det, må lovgivningen også betegnes som overflødig. Den

omstændighed, at den eksisterende hjemmel ikke blev brugt, kan efter Justitias opfattelse ikke føre

til en anden vurdering, men understreger tværtimod, at den nye bestemmelse om vilkår om god-

kendelse af økonomiske dispositioner er overflødig.

Lovændringen er tillige omtalt i Justitias statusrapport

Retssikkerhed 2022.

Pkt. 3.5.1

Besvarelse af spørgsmål 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 162/2021-22

Dette understreges af, at et vilkår i henhold til straffelovens § 57 a automatisk ophører et år efter endelig dom, mens den tidsmæssige

udstrækning af vilkår efter straffelovens § 57 fastsættes efter en konkret vurdering.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Opholds- og kontaktforbud

Opholdsforbud m.v. til personer, som er dømt for seksualfor-

brydelser

Beskrivelse af ordningen

Efter straffelovens § 236

har det siden 1930’erne været muligt som led i en straffesag at give per-

soner, som blev dømt for visse seksualforbrydelser, pålæg om ikke at indfinde sig bestemte steder

eller om ikke at lade børn under 18 år tage ophold hos sig samt begrænse dømte personers adgang

til at tage ophold hos eller besøge personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år. Forbud

efter straffelovens § 236 omfatter ikke kontakt, ophold eller færden, som af særlige grunde må anses

for beføjet.

Lovgivningsarbejdet

På anbefaling af Straffelovrådet blev bestemmelsen i 2013 væsentligt revideret. Straffelovrådet an-

førte i den betænkning

, som lå til grund for ændringen, blandt andet, at formålet med et pålæg

efter straffelovens § 236 vil være at søge at forebygge, at en person, der dømmes for seksuel kræn-

kelse af navnlig et barn, på ny begår et seksuelt overgreb. I overensstemmelse hermed og i lyset af,

at der efter omstændighederne kan være tale om et betydeligt indgreb i forhold til en dømt person,

som har udstået sin straf, bør et pålæg efter bestemmelsen forudsætte, at det efter karakteren af

den begåede kriminalitet sammenholdt med oplysningerne om den dømtes personlige forhold og

omstændighederne i øvrigt må antages, at der foreligger en konkret risiko for, at den dømte vil begå

ny, ligeartet kriminalitet, og at et pålæg konkret vil være egnet til at imødegå denne risiko.

Desuden anførte Straffelovrådet, at der bør gås frem efter reglerne i lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning, hvis den forurettede eller dennes nærmeste ønsker beskyttelse mod at blive kontak-

tet, herunder opsøgt, af en person, som er dømt for seksualforbrydelser.

Endelig anførte Straffelovrådet, at frakendelse af retten til for eksempel at have børn i pleje eller

tilbyde privat børnepasning bør ske efter straffelovens § 79, mens begrænsning af en dømt persons

kontakt med egne børn bør ske efter den sociale lovgivning. For så vidt angår stedbørn, børns besøg

hos den dømte og kontakt til børn via internettet, bør der imidlertid være mulighed for, at retten i

forbindelse med straffesagen kan give begrænsende pålæg til den dømte.

Straffeloven § 236

Betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser,

bd. 1

bd. 2

(kapitel 24, afsnit 4)

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Straffelovrådet anbefalede desuden, at reglerne om den tidsmæssige udstrækning af pålæg efter

straffelovens § 236 blev ændret således, at de svarede til reglerne herom i straffelovens § 78 og §

Justitsministeriet tilsluttede sig det, som Straffelovrådet havde anført, i bemærkningerne til det lov-

forslag

fra 2013, hvorved moderniseringen blev gennemført, og straffeloven blev herefter ændret

i overensstemmelse med Straffelovådets anbefalinger. Det indebar blandt andet, at en tidligere del

af bestemmelsen, hvorefter der kunne nedlægges forbud mod at færdes på bestemte typer af steder

udgik, idet Straffelovrådet fandt, at en sådan ordning ville forudsætte videregivelse af oplysninger,

der af hensyn til persondatabeskyttelsen ville nødvendiggøre en forholdsvis omfattende retlig regu-

lering.

Hovedpointer i Straffelovrådets anbefalinger fra 2013 vedrørende opholdsfor-

bud m.v. til personer, som er dømt for seksualforbrydelser

•

Opholdsforbud m.v. er et betydeligt indgreb i forhold til en dømt person, som

har udstået sin straf.

Opholdsforbud m.v. bør derfor være konkret egnede til at forebygge nye sek-

suelle overgreb.

Der bør ligeledes kun nedlægges opholdsforbud m.v., når der er en konkret

risiko for nye seksuelle overgreb.

Opholdsforbud m.v. efter straffelovens § 236 bør ikke anvendes, når der kan

gås frem efter reglerne om rettighedsfrakendelse i straffelovens § 78 eller §

79 og/eller reglerne om tilhold m.v. i lov om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning.

Forbud mod at færdes på bestemte typer af steder forudsætter videregivelse

af oplysninger af en sådan karakter, at det nødvendiggør en forholdsvis om-

fattende retlig regulering.

•

Straffelovrådets betænkning, som indeholdt et lovudkast, der var i overensstemmelse med Straffe-

lovrådets anbefalinger, blev sendt i offentlig høring, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger

vedrørende straffelovens § 236

. Justitsministeriets lovforslag blev derimod ikke sendt i offentlig

høring inden fremsættelsen.

Ændringen af reglerne i 2019

Allerede i 2019 blev reglerne i straffelovens § 236 imidlertid skærpet

, idet rækkevidden af og ad-

gangen til at meddele forbud blev udvidet, ligesom det blev udgangspunktet, at pålæg efter be-

stemmelsen skal gives uden tidsbegrænsning. Desuden blev der indført regler om, at politiet skal

Straffelovens § 79, stk. 3, lyder sådan: Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde

spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3,

indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1.

pkt. nævnte 5 års frist er forløbet

L 141, fremsat den 6. februar 2013 af justitsministeren

Høringssvar

Lov nr. 1425 af 17. december 2019

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

føre tilsyn med den dømtes overholdelse af pålæg efter bestemmelsen og om, at politiet som led i

tilsynet uden retskendelse kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den

dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf samt foretage undersøgelse af breve og andre

papirer og genstande, som den dømte råder over, og medtage disse med henblik på at undersøge

deres indhold, hvis det er nødvendigt. Endelig blev strafferammen for overtrædelse af et pålæg hæ-

vet fra fængsel indtil 4 måneder til fængsel indtil 2 år.

Ændringen var et af initiativerne i regeringsudspillet ”Styrket indsats mod pædofilidømte”

. I forbin-

delse med høringen

over et udkast til lovforslaget udtalte Justitia, at de foreslåede ændringer in-

debar så væsentlige indgreb i dømtes frihedsrettigheder og ret til privatliv, at det fortsat burde være

udgangspunktet, at forbud m.v. er tidsbestemte. Justitia anbefalede endvidere, at der blev givet mu-

lighed for, at en dømt person efter en periode kan indbringe spørgsmålet om opretholdelse af et

forbud for domstolene, og at bestemmelserne om politiets tilsyn udgik af forslaget, idet disse var

uproportionale, eller at Folketinget i det mindste årligt monitorerede tilsynet. Endelig anbefalede

Justitia, at den foreslåede adgang til videregivelse af oplysninger til private om udstedte forbud ud-

gik.

Østre Landsret udtalte blandt andet, at lovforslagets skærpede bestemmelser i relation til retsvirk-

ningen af et forbud, herunder navnlig den obligatoriske retsfølge om fastsættelsen af et tilsyn, hvor

dømte seksualforbrydere som hovedregel på ubestemt tid skal tåle indgreb i boligens ukrænkelighed

m.v., vil skulle inddrages ved domstolenes proportionalitetsafvejning af, om der i det hele taget bør

fastsættes et forbud. Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Advokatrådet, Retspolitisk Forening og

Institut for Menneskerettigheder udtalte sig også kritisk om politiets beføjelser i forbindelse med

tilsynet og den foreslåede adgang til videregivelse af oplysninger til private om udstedte forbud. SSP

Samrådet, Red Barnet og Hjælp Voldsofre udtalte sig i samme retning, idet SSP Samrådet yderligere

anførte, at mange seksuelle overgreb begås af unge mod andre børn og unge, og at det særligt i

denne sammenhæng kan være stigmatiserende og medføre risiko for fastholdelse i negativ kriminel

adfærd, hvis en ung under 18 år bliver pålagt et opholdsforbud.

Datatilsynet opfordrede i sit høringssvar til, at Justitsministeriet i lovforslaget berørte kravet om da-

taminimering i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3, særligt i forhold til politiets eventuelle opbevaring

af overskudsinformation fra de genstande, politiet kan medtage med henblik på undersøgelse. End-

videre opfordrede Datatilsynet til, at det i lovforslaget blev tydeliggjort, at politiet skal foretage en

vurdering af, om en konkret videregivelse af personoplysninger er nødvendig, ligesom det burde

præciseres, hvilke oplysninger om en dømt person, politiet kan videregive til private, samt med hvil-

ken hjemmel og på hvilken måde private skal håndtere personoplysninger, de måtte modtage i med-

før af lovforslaget.

Styrket indsats mod pædofilidømte

Høringssvar

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

De kritiske bemærkninger førte ikke til en egentlig ændring af lovforslaget, men til en række præci-

seringer af lovteksten og bemærkningerne til lovforslaget, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om

videregivelse af oplysninger om domfældte til private.

Ændringen af reglerne i 2022

Igen i 2022 blev straffelovens § 236 ændret

, idet det som noget nyt blev muligt også at give en

person, som dømmes for seksualforbrydelser mod børn, forbud mod at udrejse. Et forbud mod ud-

rejse kan ikke gives tidsubegrænset, men alene på tid fra et til fem år, idet udstrækningen af forbud-

det dog forlænges tilsvarende, hvis en domfældt i forbuddets løbetid er frihedsberøvet på grund af

et strafbart forhold. Politiet kan under særlige omstændigheder give tilladelse til, at en person, som

er pålagt udrejseforbud, kan foretage en specifik rejse.

Ændringen var et af initiativerne i regeringsudspillet ”Værn mod voksne, der krænker børn”

I for-

bindelse med høringen

over et udkast til lovforslaget udtalte Advokatrådet blandt andet, at der var

tale om et meget indgribende tiltag, der fremstod som en retlig nyskabelse. I det lys savnede Advo-

katrådet, at man i lovudkastet forholdt sig til eventuelle udenlandske erfaringer og foreneligheden

med Danmarks internationale forpligtelser. Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Danske Advo-

kater udtalte sig i samme retning, idet Danske Advokater yderligere foreslog at overveje en løsning,

hvorefter et udrejseforbud kunne begrænses til at omfatte bestemte lande. Institut for Menneske-

rettigheder anførte, at et indgreb i bevægelsesfriheden som et udrejseforbud kan være et indgreb i

blandt andet retten til familieliv som fastslået i EMRK artikel 8. Institut for Menneskerettigheder an-

befalede desuden en udvidet adgang til efter domsafsigelsen at indbringe udrejseforbuddet for

domstolene med henblik på vurdering af, om udrejseforbuddet stadig er velbegrundet og proporti-

onalt eller, om domfældtes forhold er så forandrede, at det ikke længere er tilfældet.

De kritiske bemærkninger førte ikke til ændringer af lovforslaget for så vidt angår spørgsmålet om

udrejseforbud.

Straffelovens § 236 som affattet ved lov

nr. 633 12. juni 2013

§ 236. Når nogen dømmes efter §§ 216 eller

222, § 223, stk. 2, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§

216 eller 222, § 223, stk. 2, eller § 224, stk.

1, § 228, jf. en af de foregående bestem-

melser, § 232 eller § 262 a, stk. 2, kan der

ved dommen gives den pågældende for-

bud mod

Straffelovens § 236 efter lovændringerne i 2019 og 2022

§ 236. Når nogen dømmes efter §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2,

§ 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, eller § 224,

stk. 1, § 228, jf. en af de foregående bestemmelser, § 232 eller

§ 262 a, stk. 2, kan der ved dommen gives den pågældende

forbud mod

Lov nr. 226 af 15. februar 2022

”Værn

mod voksne der krænker børn”

Høringssvar

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

1) at opholde sig eller færdes i et nærmere

afgrænset område i nærheden af gernings-

stedet (opholdsforbud),

2) uden politiets tilladelse at lade børn un-

der 18 år tage ophold i sin bolig eller selv

tage ophold hos personer, hos hvem der

opholder sig børn under 18 år (boligfor-

bud),

3) at modtage besøg af børn under 18 år,

der ikke er ledsaget af en voksen (besøgs-

forbud), eller

4) gennem internettet eller et lignende sy-

stem til spredning af information at søge at

kontakte børn under 18 år, der ikke kender

den dømte (kontaktforbud).

Stk. 2. Forbud efter stk. 1 omfatter ikke

kontakt, ophold eller færden, som af sær-

lige grunde må anses for beføjet. Forbud

efter stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter ikke den

dømtes børn eller adoptivbørn.

1) at opholde sig eller færdes i

nærmere afgrænsede områ-

der, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny

lovovertrædelse af lignende beskaffenhed

(opholdsforbud),

2) uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold

i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der

opholder sig børn under 18 år (boligforbud),

3) at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget

af en voksen (besøgsforbud),

4) gennem internettet eller et lignende system til spredning af

information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke ken-

der den dømte (kontaktforbud), eller

5) at udrejse (udrejseforbud).

Stk. 2. Forbud efter stk. 1 omfatter ikke kontakt, ophold eller

færden, som af særlige grunde må anses for beføjet. Forbud

efter stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter ikke den dømtes børn eller

adoptivbørn.

Politiet kan under særlige omstændigheder

skriftligt meddele tilladelse til, at en person, der er med-

delt forbud efter stk. 1, nr. 5, kan foretage en specifik rejse.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1, nr. 1-4, kan gives, når det efter ka-

rakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den

dømtes person, herunder om tidligere kriminalitet, må anta-

ges,

at der er fare for,

at den dømte vil begå ny lovovertræ-

delse af lignende beskaffenhed, og at forbuddet vil være egnet

til at forebygge denne fare.

Stk. 3. Forbud kan gives, når det efter ka-

rakteren af det begåede forhold og oplys-

ningerne om den dømtes person, herunder

om tidligere kriminalitet, må antages, at

der er nærliggende fare for, at den dømte

vil begå ny lovovertrædelse af lignende be-

skaffenhed, og at forbuddet vil være egnet

til at forebygge denne fare.

Stk. 4.

Forbud efter stk. 1, nr. 5, kan gives, når det efter

karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om

den dømtes person, herunder om tidligere kriminalitet, må

antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny lov-

overtrædelse af lignende beskaffenhed i udlandet, og at

forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare.

Stk. 4. Forbud gives på tid fra 1 til 5 år reg-

net fra endelig dom eller indtil videre.

Stk. 5. Forbud gives indtil videre, jf. dog stk. 6. Forbud kan

dog gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.

Stk. 6. Forbud efter stk. 1, nr. 5, gives på tid fra 1 til 5 år

regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf el-

ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-

rakter forlænges forbuddet tilsvarende.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Stk. 5. Forbud må ikke stå i misforhold til

den herved forvoldte forstyrrelse af den

pågældendes forhold, hensynet til dem,

som forbuddet skal beskytte, og karakte-

ren af det begåede forhold.

Stk. 6. Når forbud er givet indtil videre, kan

den dømte efter 5 års forløb regnet fra en-

delig dom forlange, at anklagemyndighe-

den indbringer spørgsmålet om forbud-

dets opretholdelse for retten. Når særlige

omstændigheder taler for det, kan justits-

ministeren tillade, at indbringelse for ret-

ten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsva-

rende anvendelse. Afgørelsen træffes ved

kendelse. Hvis afgørelsen går ud på, at for-

buddet helt eller delvis opretholdes, kan

spørgsmålet på ny indbringes for retten,

dog tidligst efter 2 års forløb.

Stk. 7. Forbud må ikke stå i misforhold til den herved forvoldte

forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til dem,

som forbuddet skal beskytte, og karakteren af det begåede

forhold.

Stk. 8. Når forbud er givet indtil videre, kan den dømte efter 5

års forløb regnet fra endelig dom forlange, at anklagemyndig-

heden indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse

for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan

justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidli-

gere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen

træffes ved kendelse. Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet

helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes

for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.

Stk. 9. Når et forbud er givet efter stk. 1, nr. 5, kan den

dømte efter 1 års forløb regnet fra løsladelse eller udskriv-

ning forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgs-

målet om forbuddets opretholdelse for retten. Når særlige

omstændigheder taler for det, kan justitsministeren til-

lade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved ken-

delse. Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller

delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for

retten, dog tidligst efter 1 års forløb.

Stk. 7. Overtrædelse af et forbud efter stk.

1 straffes med fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 10. Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med

fængsel indtil 2 år.

Stk. 11. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af

forbud efter stk. 1, nr. 1-4. Politiet kan som led i tilsynets

gennemførelse uden retskendelse skaffe sig adgang til den

dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder

over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet kan endvi-

dere uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og

andre papirer og andre genstande, som den dømte råder

over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på

undersøgelse af deres indhold.

Stk. 12. Tilsyn efter stk. 11 skal udføres så skånsomt, som

omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet

skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Stk. 13. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere

og ledere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke

personer der har fået forbud efter stk. 1, nr. 1, mod at op-

holde sig eller færdes i den pågældende virksomhed, insti-

tution m.v. Videregivelse må kun ske i det omfang, det er

nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 1, nr. 1. Op-

lysningerne må kun behandles af modtagerne i det om-

fang, det er nødvendigt af hensyn til håndhævelse af for-

buddet.

Stk. 14. Modtagerne har tavshedspligt med hensyn til de i

stk. 13 nævnte oplysninger. Det samme gælder andre per-

soner, som i medfør af regler fastsat efter stk. 15, nr. 3, kan

behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152

f finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

1) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 11, herunder

om tilsynets hyppighed,

2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk.

13,

3) modtagernes tavshedspligt og opbevaring og behand-

ling af oplysninger som nævnt i stk. 13, herunder om, at

oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af an-

dre ansatte end de i stk. 13 nævnte,

4) klage over politiets dispositioner i forbindelse med til-

syn som nævnt i stk. 11,

5) tilladelser efter stk. 2, 3. pkt., herunder om indgivelse af

ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilla-

delser, og

6) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør

af nr. 3.

Opfølgning

Straffelovens § 236 er udpeget som anklagerfagligt fokusområde i 2023

. Det betyder, at alle by-

retsdomme, hvor der er nedlagt påstand om forbud efter bestemmelsen, eller hvor tiltalen vedrører

overtrædelse af forbud, skal forelægges Statsadvokaten inden ankefristens udløb. Desuden skal det

løbende vurderes, om afgørelser i henhold til bestemmelsen skal optages i anklagemyndighedens

vidensdatabase. Ved afslutningen af fokusområdet vil der blive udarbejdet en opsamling af Ankla-

gemyndigheden.

Anklagerfaglige fokusområder 2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Opholdsforbud m.v. til personer som er dømt for kriminalitet i

tilknytning til rocker- og bandemiljøet

Sideløbende med ændringerne af straffelovens § 236 er der siden 2017 indføjet yderligere tre be-

stemmelser i straffeloven, som giver mulighed for at pålægge dømte personer forskellige former for

opholds- og kontaktforbud.

Beskrivelse af ordningen

Opholdsforbud efter straffelovens § 79 a kan gives dels til personer, som idømmes ubetinget fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der

er omfattet af straffelovens § 81 a om kriminalitet i rocker- og bandemiljøet, dels til personer, som

idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og

som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-

nalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Opholdsforbud gives

på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende. I modsætning til,

hvad der gælder for forbud efter straffelovens § 236, der ikke omfatter kontakt, ophold eller færden,

som af særlige grunde må anses for beføjet, kræver

færden eller ophold i et område omfattet af et

opholdsforbud efter straffelovens § 79 a

forudgående tilladelse fra politiet. Også i modsætning til,

hvad der er tilfældet, for så vidt angår pålæg efter straffelovens § 236, er straffen for overtrædelse af

et pålæg efter straffelovens § 79 a fastsat ved en særskilt bestemmelse, nemlig straffelovens § 124 a,

stk. 1, hvorefter en overtrædelse af et forbud efter straffelovens § 79 a straffes med fængsel indtil 2

år.

Lovgivningsarbejdet

Straffelovens § 79 a blev indsat i straffeloven i 2017

på baggrund af en forudgående politisk aftale

mellem en række af Folketingets partier

. I forbindelse med høringen

over et udkast til lovforslaget

udtalte Institut for Menneskerettigheder sig kritisk om dette, idet instituttet anførte blandt andet, at

det ikke fremgik klart af lovudkastet, hvilke kriterier, som skal indgå ved vurderingen af, om det er

proportionalt at idømme en person et opholdsforbud, ligesom det ikke af udkastet til lovforslaget

fremgik, at det er en forudsætning for at pålægge en person et opholdsforbud, at vedkommende

udgør en konkret fremadrettet fare for den offentlige sikkerhed. Instituttet henledte desuden op-

mærksomheden på, at begrænsning af en persons konventionsbeskyttede bevægelsesfrihed også

kan udgøre et indgreb i den konventionsbeskyttede ret til familieliv og bemærkede, at spørgsmålet

om, hvorvidt en retsfølge af den påtænkte karakter fortsat er retfærdiggjort i det konkrete tilfælde

regelmæssigt bør kunne tages op til overvejelse. Retspolitisk forening og Advokatrådet tilsluttede

sig dette. Fængselsforbundet, Det Kriminalpræventive Råd og Foreningen af kommunale social-

Lov nr. 1402 af 5. december 2017

Bandepakke III

Høringssvar

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark bemærkede, at et opholdsforbud kan vanskeliggøre

arbejdet med resocialisering af dømte, hvis den dømte som følge af dommen ikke må opholde sig i

områder, hvor den dømte har familie eller aktiviteter, som kan støtte vedkommende i en kriminali-

tetsfri tilværelse. FTF pegede på, at et opholdsforbud kan være arbejdshindrende for en tidligere

dømt og dermed også hindrende for resocialisering. Foreningen af kommunale social- sundheds-

og arbejdsmarkedschefer i Danmark anførte endvidere, at et opholdsforbud ét sted, kan føre til, at

kriminaliteten ”flytter” til et andet sted. Landsforeningen af Forsvarsadvokater udtalte, at et opholds-

forbud må betegnes som en hård tillægsstraf. Advokatrådet påpegede, at bestemmelsen, som den

var formuleret i udkastet til lovforslag, medfører risiko for, at der sker en forskydning af den døm-

mende magt fra domstolene til politiet, idet bestemmelsen lægger op til, at der ved dom fastsættes

brede forbud, som politiet så kan dispensere fra. Herved får politiet udstrakte beføjelser over den

enkelte borgers personlige frihed efter udstået straf.

De kritiske bemærkninger førte ikke til egentlige ændringer af lovforslaget, men kun til nogle få

justeringer af mere teknisk karakter. I den kommenterede høringsoversigt

anførte Justitisministe-

riet blandt andet, at det er ministeriets opfattelse, at dømte inden for rammerne af EMRK kan på-

lægges opholdsforbud, men at det i sidste ende er domstolene, som i de konkrete sager træffer

afgørelse herom.

Opfølgning og statistiske oplysninger

Ordningen blev i 2021 evalueret af Rigspolitiet og Rigsadvokaten

. Evalueringen indeholder en

række statistiske oplysninger, jf. nedenfor. Desuden er det i evalueringen anført, at politiet og ankla-

gemyndigheden overordnet har gode erfaringer med anvendelse af opholdsforbud efter bestem-

melsen, idet et opholdsforbud blandt andet kan være et effektivt redskab til at fjerne bandemedlem-

mer fra deres sædvanlige nærmiljø. Opholdsforbud medfører dog ikke nødvendigvis mindre uro eller

færre konflikter, men kan i nogle tilfælde medføre, at en gruppering i perioder er svækket eller har

mindre aktivitet i de berørte områder. Endelig er det i evalueringen anført, at domstolene foretager

en samlet proportionalitetsafvejning og har lagt en restriktiv linje ved fastsættelsen af opholdsfor-

buds geografiske udstrækning, således at domstolene er tilbageholdende med at idømme opholds-

forbud, der gælder for hele kommuner.

Antal personer som i perioden 2018-21 er pålagt opholdsforbud ved endelig dom

Antal personer som i perioden 2019-21 er sigtet for overtrædelse af et opholdsfor-

bud

Antal sigtelser i perioden 2019-21 for overtrædelse af et opholdsforbud

Antal personer som i perioden 2019-21 har modtaget endelig dom for overtrædelse

af et opholdsforbud

Kommenteret høringsoversigt

Rigspolitiets brev til Justitsministeriet af 31. januar 2022

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Opholdsforbud m.v. til personer, som er dømt efter straffelo-

vens bestemmelser om terror

Beskrivelse af ordningen

Opholds- og kontaktforbud efter straffelovens § 79 b kan gives til personer, som idømmes ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der

er omfattet af straffelovens bestemmelser om terror. Forbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra

endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter forlænges forbuddet tilsvarende. Politiet fører på tilsvarende vis som efter straffelovens §

236 tilsyn med, at den dømte overholder eventuelle opholds- og kontaktforbud efter straffelovens §

79 b, og kan altså som led i tilsynet uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og

andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf samt foretage under-

søgelse af breve og andre papirer og genstande, som den dømte råder over, og medtage disse med

henblik på at undersøge deres indhold, hvis det er nødvendigt. I modsætning til, hvad der gælder

for forbud efter straffelovens § 236, der ikke omfatter kontakt, ophold eller færden, som af særlige

grunde må anses for beføjet, kræver

færden, ophold og kontakt omfattet af et forbud efter bestem-

melsen

forudgående tilladelse fra politiet. Også i modsætning til, hvad der er tilfældet, for så vidt

angår pålæg efter straffelovens § 236, er straffen for overtrædelse af et pålæg efter straffelovens §

79 b fastsat ved en særskilt bestemmelse, nemlig straffelovens § 124 a, stk. 1, hvorefter en overtræ-

delse af et forbud efter straffelovens § 79 b straffes med fængsel indtil 2 år.

Lovgivningsarbejdet

Bestemmelsen blev indsat i straffeloven i 2020

på initiativ af regeringen

. Af lovforslaget fremgår,

at initiativet var inspireret af den tidligere indsatte regel i straffelovens § 79 a. I forbindelse med

høringen

over et udkast til lovforslaget anbefalede Justitia en udvidet adgang til at indbringe

spørgsmålet om opretholdelse af pålagte opholds- og kontaktforbud for domstolene samt fastsæt-

telse af mere klare rammer for tilsynet med overholdelsen af pålagte opholds- og kontaktforbud,

herunder krav om indhentelse af forudgående retskendelse i de tilfælde, hvor politiet som led i til-

synet ønsker at foretage tvangsindgreb. Dommerforeningen bemærkede blandt andet, at bemærk-

ningerne i lovudkastet ikke forholdt sig til den mulige begrænsning af forsamlings- og foreningsfri-

heden, som et opholdsforbud kunne indebære, og som var omtalt i Højesterets dom af 16. august

1999

, der handlede om, hvorvidt § 1 i lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (»rock-

erloven«) var i strid med grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed. Østre Landsret kritiserede, at ud-

kastet til lovforslag ikke i tilstrækkeligt omfang forholdt sig til de indgreb i en række friheds- og

menneskerettigheder, som gennemførelsen af forslaget ville indebære. Advokatrådet og Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater udtalte sig i samme retning og anførte yderligere, at politiets vidtgå-

Lov nr. 882 af 16. juni 2020

Vi passer på Danmark – 8 tiltag mod fremmedkrigere

Høringssvar

Sagsnr. 248/1998,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

ende adgang til uden noget krav om mistanke om tilbagefald i kriminalitet at føre tilsyn med over-

holdelsen af et kontaktforbud måtte anses som yderst betænkelig, ligesom det var betænkeligt, at

politiet som led i ordningen kan videregive oplysninger til den dømte om strafbare forhold begået

af andre.

Fra Advokatrådets høringssvar af 18. februar 2020

”Tilsynet indebærer et indgreb i strid med princippet i grundlovens § 72 om boli-

gens ukrænkelighed, som dog kan fraviges ved lov. Herom fremgår det af Justitsmi-

nisteriets egen vejledning om lovkvalitet:

"Princippet om boligens ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt

tilfælde nøje bør overvejes, om det overhovedet er nødvendigt — med eller uden

retskendelse — at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejendom. Det

bør i den forbindelse undersøges, om andre og mindre indgribende kontrolforan-

staltninger kan anses for tilstrækkelige.

Hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest mu-

ligt. Det kan f.eks. ske ved, at der alene gives adgang til forretningslokaler, mens

private boliger holdes udenfor.

Der bør i bemærkningerne til bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myn-

digheder at skaffe sig adgang til privat ejendom, gives en begrundelse for, at be-

stemmelsen er nødvendig, ligesom en udførlig angivelse af bestemmelsens anven-

delsesområde bør anføres."

Imidlertid indeholder lovforslaget intet om, hvorfor indgrebet er nødvendigt. Der

foreligger således bl.a. ikke oplysninger om, at tidligere erfaringer tilsiger, at et så-

dant indgreb er nødvendigt. Endvidere indeholder lovforslaget ingen overvejelser

om, hvorvidt andre eller mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for

tilstrækkelige.

”

Institut for Menneskerettigheder udtalte sig på linje med Advokatrådet og anbefalede desuden, hvis

lovforslaget blev gennemført, en evaluering af reglernes anvendelse efter nogen tid og indsættelse

af en såkaldt solnedgangsklausul i lovforslaget. Instituttet anførte i lighed med tidligere endvidere,

at en retsfølge som den påtænkte regelmæssigt bør vurderes på ny med henblik på at vurdere, om

retsfølgen fortsat er retfærdiggjort.

Datatilsynet havde en række kritiske bemærkninger til lovforslaget, herunder navnlig vedrørende

spørgsmålet om videregivelse af oplysninger om dømte personer til andre dømte personer.

Datatilsynets bemærkninger første til en justering af lovforslaget, men de øvrige kritiske bemærk-

ninger til lovforslaget ikke førte til væsentlige ændringer af dette, men gav alene anledning til, at

Advokatrådets høringssvar

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Justitsministeriet præciserede bemærkningerne til lovforslaget på en række punkter. Justitsministe-

riet fandt ikke, at der på forhånd var behov for at træffe beslutning om en evaluering af loven eller

for at indsætte en såkaldt solnedgangsklausul i dette

Opholdsforbud m.v. af andre grunde

Beskrivelse af ordningen

Opholdsforbud efter straffelovens § 79 c kan gives både til personer, som idømmes betinget fæng-

selsstraf, og til personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens § 119 og § 119 b om vold, chikane m.v.

mod offentligt ansatte, § 123 om vidnetrusler, § 134 a om deltagelse i slagsmål, § 192 a om våben-

besiddelse m.v., § 244, stk. 1, om simpel vold, § 245 og § 246 om grov vold, § 252, stk. 1, om farefor-

voldelse, § 260, stk. 1, om ulovlig tvang, § 261, stk. 1, om frihedsberøvelse, § 266 om trusler, § 288 om

røveri og § 291 om hærværk, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller lovgivningen om knive

og blankvåben.

I modsætning til opholdsforbud efter straffelovens § 79 a og § 79 b, som indebærer et forbud mod

at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, som er fastsat af retten i

forbindelse med straffesagen, indebærer et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c et forbud mod

at opholde sig på en bestemt type af steder, nemlig offentlige serveringssteder, og i nattelivszoner

udpeget af politiet

. Forbud efter bestemmelsen gives på tid i op til to år. Ved udståelse af fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsva-

rende. Færden

og ophold i et område omfattet af et forbud efter bestemmelsen kræver,

i modsæt-

ning til, hvad der gælder for forbud efter straffelovens § 236, der ikke omfatter ophold eller færden,

som af særlige grunde må anses for beføjet, forudgående tilladelse fra politiet. Politiet kan videregive

oplysninger om, hvilke personer, som er meddelt forbud til indehavere og bestyrere af serverings-

steder. Også i modsætning til, hvad der er tilfældet for så vidt angår pålæg efter straffelovens § 236,

er straffen for overtrædelse af et pålæg efter straffelovens § 79 c fastsat ved en særskilt bestemmelse,

nemlig straffelovens § 124 a, stk. 2, hvorefter en overtrædelse af et forbud efter straffelovens § 79 c

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Lovgivningsarbejdet

Straffelovens § 79 c blev på initiativ af regeringen

indsat i straffeloven i 2021, det vil sige forud for

den seneste ændring af straffelovens § 236, jf. ovenfor. I forarbejderne til loven anføres det, at straf-

feloven ikke i forvejen indeholder mulighed for at give en dømt person forbud mod at færdes og

opholde sig i nattelivet, men at der i straffeloven findes regler om andre typer af opholdsforbud, der

kan gives ved dom, for eksempel straffelovens §§ 79 a og 79 b. I forbindelse med høringen over et

Høringsnotat

Ved opholdsforbud efter straffelovens § 79 c, stk. 1, forstås et forbud mod at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der

foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør

§ 6 b i lov om politiets virksomhed.

Et tryggere Danmark – 12 tryghedsskabende initiativer

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

udkast til lovforslaget

udtalte Den Danske Dommerforening og Østre Landsret blandt andet, at

lovforslaget i strid med princippet om den fri bevisvurdering indeholder anvisninger på, hvornår der

almindeligvis må antages at foreligge tilregnelse i relation til overtrædelse af et opholdsforbud.

Dansk Erhverv og Horesta udtalte blandt andet, at alene politiet bør agere udøvende magt, og at

ansvaret for at håndhæve forbud efter bestemmelsen ikke bør påhvile restauratørerne. SOS Racisme

anførte, at det var svært at se, hvad forslaget skulle gøre godt for, udover som en tillægsstraf til

voldsdømte, som allerede har siddet i fængsel. Flere organisationer udtalte desuden, at der var tale

om et indgreb i opholds- og bevægelsesfriheden og pegede på, at politiets afgørelse om at udpege

et område som særlig zone bør kunne indbringes for domstolene.

Datatilsynet opfordrede til, at der i lovforslaget blev taget stilling til, om betingelserne i databeskyt-

telseslovens § 89, stk. 3, er gældende og opfyldt for så vidt angår den påtænkte ordning. Endvidere

påpegede Datatilsynet, at behandling af personoplysninger på baggrund af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 2, litra g, kræver tilladelse fra Datatilsynet, hvis behandlingen ikke foretages for

en offentlig myndighed.

De kritiske bemærkninger gav anledning til, at Justitsministeriet i det endelige lovforslag præcise-

rede, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 6, udgør hjemlen for behandlingen af

oplysninger om strafbare forhold vedrørende den dømte, og at Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3,

således forudsættes ikke at skulle gælde for den foreslåede ordning. Justitsministeriet præciserede

videre, at tilladelseskravet i databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, ikke finder anvendelse for den foreslå-

ede ordning, da den foreslåede bestemmelse i § 79 c, stk. 6, udgør en selvstændig hjemmel for

behandling af personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. I

øvrigt gav de kritiske bemærkninger ikke anledning til væsentlige ændringer af lovforslaget.

Opfølgning

Straffelovens § 79 c er udpeget som anklagerfagligt fokusområde i 2023

. Det betyder, at alle by-

retsdomme, hvor der r nedlagt påstand om forbud efter bestemmelsen, eller hvor tiltalen vedrører

overtrædelse af forbud, skal forelægges Statsadvokaten inden ankefristens udløb. Desuden skal det

løbende vurderes, om afgørelser i henhold til bestemmelsen skal optages i anklagemyndighedens

vidensdatabase. Ved afslutningen af fokusområdet vil der blive udarbejdet en opsamling af Ankla-

gemyndigheden.

Overvejelser vedrørende ordningerne om opholdsforbud mv.

Justitia finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man ikke i forbindelse med de regler om

opholdsforbud m.v., som er vedtaget efter revisionen af straffelovens § 236 i 2013, ikke i højere grad

har forholdt sig til og fulgt de generelle anbefalinger om opholdsforbud mv., som Straffelovrådet

kom med i sin betænkning nr. 1534 fra 2012. Selv om denne betænkning først og fremmest handler

om seksualforbrydelser, indeholder den en lang række betragtninger og overvejelser vedrørende

Høringssvar

Anklagerfaglige fokusområder 2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

opholdsforbud mv., som med fordel kunne have været inddraget i senere overvejelser vedrørende

lovgivning om opholdsforbud mv. i andre tilfælde.

Navnlig er det bemærkelsesværdigt, at man i forbindelse med vedtagelsen af straffelovens § 79 c om

forbud mod at opholde sig på en bestemt type af steder (offentlige serveringssteder, og i natteliv

szoner udpeget af politiet) så stort på de betænkeligheder ved en sådan ordning, som Straffelovrådet

havde udtrykt i sin betænkning fra 2012, og som der også blevet givet udtryk for i flere af de hø-

ringssvar, som fremkom i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

Udsættelse af beboelseslejemål

Beskrivelse af ordningen

Efter lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10

, og almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10

, kan en udlejer hæve en

lejeaftale, hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand idømmes en ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §

119 og 119 b om vold mod offentligt ansatte, § 134 a om deltagelse i slagsmål , §180 og § 181 om

brandstiftelse, § 192 a om besiddelse m.v. af våben og eksplosivstoffer, § 216 om voldtægt, § 237 om

drab, §§ 244-246 om vold, § 252, stk. 1, om fareforvoldelse, § 260 om ulovlig tvang, § 266 om trusler,

§ 276 a om indbrudstyveri, § 281 om afpresning, § 288 om røveri eller § 291, stk. 2, om hærværk eller

for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have besiddet euforiserende stoffer med

henblik på videreoverdragelse. Det er en betingelse for ophævelsen, at overtrædelsen er begået

inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Bestemmelsen om ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet i almenlejeloven blev i 2022 sup-

pleret med nye regler i retsplejeloven

om blandt andet en særlig fast track ordning for behandling

i fogedretten af sager omfattet af bestemmelsen. Ordningen indebærer blandt andet, at en dømt

person eller vedkommendes familie kan udsættes af en almen bolig, også selv om straffedommen

ikke er endelig, en udvidet adgang til bevisførelse i fogedretten og mulighed for, at udlejeren

kan

anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver an-

modning til fogedretten om udsættelse af lejeren.

Lovgivningsarbejdet

Bestemmelserne om ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet blev indsat i lejeloven og almen-

lejeloven i 2018

som led i udmøntningen af regeringsudspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund

– Ingen ghettoer i 2030” og en efterfølgende politisk aftale om ”initiativer på boligområdet, der

modvirker parallelsamfund”.

Det er i øvrigt uhensigtsmæssigt, at reglerne om straf for overtrædelse af opholdsforbud m.v. for så vidt angår straffelovens § 236 er

indeholdt i denne, mens de for så vidt angår straffelovens §§ 79 a-c fremgår af en særskilt bestemmelse (straffelovens § 124 a)

Lejeloven

Almenlejeloven

Lov nr. 890 af 21. juni 2022

Lov nr. 1322 af 27. november 2018

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Efter forarbejderne til bestemmelserne

var formålet med de nye regler

at styrke udlejernes mulig-

hed for at udsætte beboere af lejemål, hvis de begår kriminalitet i det område, hvor de bor, og

dermed bidrager til den generelle utryghed i dette.

I forbindelse med den offentlige høring over et udkast til lovforslaget

udtalte flere af de hørte sig

kritisk om lovforslaget. Institut for Menneskerettigheder

udtalte blandt andet, at forslaget i vidt

omfang afskærer domstolene fra at foretage en konkret prøvelse af, om udsættelsen af lejemålet,

som må anses for et indgreb i retten til respekt for privatlivet, er en proportional foranstaltning.

Danmarks Lejerforeninger anførte blandt andet, at der ikke bør være adgang til at ophæve et lejemål

på grundlag af hændelser, som ikke har fundet sted på ejendommen, samt at en ophævelse kan

anses som en ekstra straf, og at bestemmelsen dermed bryder med princippet om, at man har betalt

sin ”gæld” til samfundet, når man har udstået sin straf. Lejernes Landsorganisation udtalte sig i

samme retning og anførte videre, at det ikke forekommer rimeligt, at en familie kan blive sat ud af

sin lejebolig, hvis et af familiens medlemmer begår kriminalitet i forbindelse med en fodboldkamp

på det lokale stadion, men ikke hvis det pågældende familiemedlem begår kriminalitet på ”udebane”.

Datatilsynet anførte, at der med lovforslaget ville blive adgang for boligselskaberne til at videregive

oplysninger om strafbare forhold til blandt andet andre boligorganisationer, men at der ikke i be-

mærkningerne til lovforslaget var taget stilling til, om den foreslåede ordning lå inden for det natio-

nale råderum i henhold til EU’s databeskyttelsesforordning. Datatilsynet pegede desuden på behovet

for at anonymisere domme for så vidt, de indeholder oplysninger om andre personer end den kri-

minelle beboer samt på behovet for berigtigelse af oplysninger, hvis en dom fra en underinstans

senere ændres.

De kritiske bemærkninger førte ikke til ændringer af lovforslaget men alene til en række præciserin-

ger i bemærkningerne til dette

Lovforslag nr. 38 af 3. oktober 2018

Høringssvar

Se tillige instituttets brev af 3. april 2018

Høringsnotat

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Opfølgning

En sag, som er omtalt i Datatilsynets årsberetning for 2022

, illustrerer de problemstil-

linger, Datatilsynet pegede på i sit høringssvar:

En virksomhed ansøgte om Datatilsynets tilladelse til at føre et register over lejere, som havde

misligholdt deres lejemål eller -aftale. Efter at ansøgningen havde været forelagt Datarådet,

meddelte Datatilsynet virksomheden, at tilsynet ikke kunne give tilladelse til, at lejere blev

registreret i registret som følge af, at et lejemål var ophævet på grund af strafbart forhold,

fordi oplysninger om strafbare forhold ikke kan indgå i et advarselsregister. Datatilsynet fandt

endvidere, at virksomheden ikke kunne registrere og videregive oplysninger om personnum-

mer i registret inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 3. Herudover

fandt Datatilsynet, at optagelse i registret på baggrund af oplysninger om muligt strafbart

forhold i flere tilfælde ville indebære subjektive vurderinger. Virksomheden havde i forbin-

delse med sagens behandling selv peget på, at optagelse i registret skulle suppleres med en

betingelse om, at ophævelsen enten var stadfæstet ved dom eller ved, at lejeren havde ac-

cepteret ophævelsen ved fraflytning. Datatilsynet fandt, at den omstændighed, at en lejer har

valgt at fraflytte sit lejemål, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at lejeren er enig i præ-

missen for ophævelsen, og at en fraflytning derfor ikke kan tages som udtryk for en erken-

delse. Optagelse i registret på baggrund af strafbart forhold skulle derfor suppleres med en

endelig dom for at sikre tilstrækkelig objektivitet i forhold til optagelse i registret. Endelig

fastslog Datatilsynet, at hverken registrering fra eller videregivelse til almennyttige boligsel-

skaber kunne anses for sagligt og proportionalt i forbindelse med registeret, fordi almennyt-

tige boligselskaber kun under visse særlige omstændigheder kan afvise boligsøgende. Data-

tilsynet fandt i øvrigt ikke grundlag for at tillade virksomheden at opbevare oplysningerne i

mere end 2 år.

Overvejelser vedrørende ordningen

Det er Justitias vurdering, at reglerne om udsættelse af beboelseslejemål på grund af kriminalitet er

udformet på en sådan måde, at risikoen for, at det er andre end domfældte, som bliver udsat af

lejemålet og dermed reelt bliver straffet for et strafbart forhold begået af en anden, er for stor. Lov-

fæstede følger af strafbare forhold bør, så vidt det overhovedet er muligt, ikke gå ud over andre end

domfældte. For eksempel forekommer det urimeligt og uhensigtsmæssigt, at en person, som har

været udsat for overgreb fra sin bofælle eller samlevers side, selv risikerer at blive udsat af lejemålet,

hvis vedkommende anmelder eller afgiver forklaring om forholdet til politiet. I sådanne situationer

forebygger bestemmelsen ikke kriminalitet, men medvirker tværtimod til at fastholde personer i en

usund relation og modvirke opklaringen af forbrydelser.

Datatilsynets årsberetning for 2022, s. 81

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Begrænsninger i adgangen til at få del i forældremyndighed og

samvær

Forældreansvarsloven

Beskrivelse af ordningen

Efter forældreansvarslovens § 4 a

gælder der i forældreansvarssager en klar formodning for, at det

ikke er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt en frihedsstraf for visse former for kriminalitet,

har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden, at barnet har samvær eller anden kon-

takt med denne forælder, eller at barnet har bopæl hos denne forælder. Efter bestemmelsen kan

formodningen fraviges, hvis det er bedst for barnet.

Lovgivningsarbejdet

Bestemmelsen blev indsat i forældreansvarsloven i 2019

, men allerede i 2020

blev anvendelses-

området for bestemmelsen udvidet.

Formålet med den nye bestemmelse i forældreansvarsloven var ifølge lovforarbejderne i højere grad

at sikre børn beskyttelse mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare,

herunder at beskytte barnet mod at være vidne til vold. I forbindelse med den offentlige høring over

et udkast til lovforslaget

udtalte blandt andet Institut for Menneskerettigheder og Mødrehjælpen

sig kritisk om dette. Institut for Menneskerettigheder anførte blandt andet, at bestemmelsen må

anses for at have et pønalt element, at vurderingen af barnets tarv er forskellig, alt afhængig af, om

der er tale om retten til forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt med forælderen, at

en automatisk og ufleksibel anvendelse af nationale regler, der medfører, at personer, der er idømt

straf, fortaber retten til forældremyndighed, er uforenelig med EMRK artikel 8 om retten til familieliv,

og at bestemmelsen kan være i strid med FN’s handicapkonvention i forhold til dømte personer, som

på grund af sindssygdom eller mental retardering var utilregnelige i gerningsøjeblikket. Mødrehjæl-

pen påpegede, at bestemmelsen kun får betydning i de tilfælde, hvor ikke samlevende forældre

beder myndighederne om at træffe afgørelse efter forældreansvarsloven og ikke i sager, hvor foræl-

drene på egen hånd indgår en aftale om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

De kritiske bemærkninger førte ikke til ændringer af lovforslaget, idet børne- og socialministeriet i

sit høringsnotat

bemærkede blandt andet, at den foreslåede bestemmelse naturligvis vil blive for-

tolket og anvendt i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den eu-

ropæiske menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om rettigheder for personer med han-

dicap.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1768

Lov nr. 202 af 5. marts 2019

Lov nr. 2215 af 29. december 2020

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L137/bilag/1/1998276.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L137/bilag/1/1998275.pdf

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Formålet med udvidelsen af bestemmelsens anvendelsesområde i 2020 var at styrke den allerede

eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at etablere adgang til i vi-

dest muligt omfang at afskære kontakten mellem personer, der er dømt for overtrædelse af terror-

bestemmelserne, og deres børn.

I forbindelse med den offentlige høring over et udkast til lovforslaget

gentog Institut for Menne-

skerettigheder de betænkeligheder, instituttet tidligere havde fremført udtalte. Tænketanken Justitia

henviste også til EMRK i sit høringssvar og stillede sig desuden tvivlende over for, om en udvidelse

af formodningsreglen var nødvendig

. Børnerådet kunne tilslutte sig forslaget under forudsætning

af, at der sker en særskilt vurdering af henholdsvis forældremyndighed, bopæl og samvær. Red Bar-

net tilsluttede sig dette og anførte yderligere, at et barn i henhold til EMRK og børnekonventionen

har en grundlæggende ret til familieliv med sine forældre, hvorfor lovforslaget burde have omfattet

en menneskeretlig redegørelse vedrørende EMRK og Børnekonventionen. Red Barnet efterlyste end-

videre oplysninger om praksis på området efter lovændringen i 2019. Børns Vilkår udtalte, at foræl-

dre, som er omfattet af bestemmelsen, pålægges en yderligere straf, og at spørgsmål om forældre-

myndighed, bopæl og samvær altid bør bero på en konkret vurdering af forholdene i den enkelte

sag, samt at børn i henhold til børnekonventionen skal beskyttes mod enhver form for diskrimination

eller straf på grund af forældrenes stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro. Dommerfor-

eningen anførte, at spørgsmålet, om hvem der skal have forældremyndigheden, hvis begge forældre

dømmes for overtrædelse af de bestemmelser i straffeloven, som er omfattet af formodningsreglen,

ikke sås løst ved forslaget.

Datatilsynet anførte blandt andet, at enhver behandling, herunder indhentning og videregivelse, af

personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen skal have hjemmel i denne, databe-

skyttelsesloven eller særregler fastsat inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen. Vedrø-

rende loven fra 2020 noterede Datatilsynet sig, at Social- og Indenrigsministeriet havde vurderet, at

indhentelse af oplysning om strafbare forhold efter forældreansvarslovens § 4 a kan ske inden for

rammerne af databeskyttelsesreglerne. Datatilsynet lagde til grund, at Social- og Indenrigsministeriet

havde vurderet, at bestemmelsen, der må anses som en national særregel, falder inden for rammerne

af det nationale råderum herfor.

De kritiske bemærkninger førte ikke til ændringer af lovforslaget. Socialministeriet gentog i sit hø-

ringsnotat

, at den foreslåede bestemmelse naturligvis vil blive fortolket og anvendt i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser, og at lovforslaget desuden indeholdt en redegø-

relse herfor. Yderligere bemærkede ministeriet, at der, når et barns forbindelse med en forælder,

som er dømt for forbrydelser, der er omfattet af forældreansvarslovens § 4 a, afbrydes af hensyn til

barnets bedste, ikke er tale om at pålægge den pågældende forælder en yderligere straf, men om

civilretlige konsekvenser af de strafbare handlinger.

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L15/bilag/1/2257827.pdf

Desuden anbefalede Tænketanken Justitia, at henvisningen til straffelovens § 136, stk. 2, udgik af lovforslaget.

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L15/bilag/1/2257826.pdf

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Overvejelser vedrørende ordningen fra Justitia og andre

Advokat Tanja Graabæk, som Justitia har interviewet til brug for udarbejdelsen af denne rap-

port, oplyser, at hun opfatter reglen i forældreansvarslovens § 4 a som ren signalpolitik, men at

domstolene anvender reglen relativt pragmatisk og i overensstemmelse med den praksis, som

var gældende forud for vedtagelsen af bestemmelsen. Det er efter Tanja Graabæks opfattelse

ikke til barnets bedste og skaber unødige konflikter, når de strafbare forhold, som en af foræl-

drene inddrager i sagen, er uden betydning for forældreevnen, for eksempel fordi der er tale

om et mindre alvorligt enkeltstående forhold begået for mange år siden. Reglen tager heller

ikke højde for, at begge forældrene eller for eksempel bopælsforælderens nye samlever, kan

være dømt efter de bestemmelser, som er nævnt i forældreansvarslovens § 4a.

Serviceloven

Beskrivelse af ordningen

Medmindre særlige forhold taler imod det, skal børn- og ungeudvalget træffe afgørelse om for en

periode at afbryde forbindelsen mellem et anbragt barn og personer, der ønsker samvær med barnet

eller om, at samvær med den pågældende kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant

for kommunen, hvis der er viden eller formodning om, at den pågældende, har begået overgreb

mod et barn eller en ung

Lovgivningsarbejdet

Bestemmelsen blev indsat i serviceloven i 2013

. Efter forarbejderne til bestemmelsen var formålet

med den at beskytte anbragte børn og unge mod overgreb, når de har samvær med forældre og

netværk. Det fremgik videre af forarbejderne, at det ikke er en forudsætning, at der er rejst eller kan

rejses sigtelse mod den person, formodningen er rettet mod, men at bestemmelsen forudsætter, at

det med den fornødne sikkerhed godtgøres, at samværspersonen har begået overgreb mod et barn

eller en ung, eller at der er en formodning om, at samværspersonen her begået sådanne overgreb.

Ved overgreb forstås først og fremmest handlinger, der er omfattet af straffelovens bestemmelser

om vold og sædelighedsforbrydelser. Bestemmelsen finder dog også anvendelse ved handlinger, der

indeholder en dyb krænkelse af offerets personlige integritet, selvom handlingen ikke er strafbar.

Bestemmelsen omfatter ikke kun overgreb mod det barn eller den unge, den pågældende ønsker

samvær med, men også overgreb mod andre børn og unge.

Et udkast til lovforslag om ændring af serviceloven havde forinden vedtagelsen af loven været i hø-

ring, men gav for så vidt angår bestemmelsen om pligten til at regulere samværet mellem et anbragt

Jf. serviceloven § 71, stk. 4

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/496

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

barn og en person, som er dømt for overgreb mod et barn eller en ung, ikke anledning til væsentlige

bemærkninger

Overvejelser vedrørende ordningen fra Justitia og andre

Selv om en regulering af samværet mellem et anbragt barn og en domfældt person som beskrevet

ovenfor kan være både rimelig og velbegrundet, kan det ikke undgås, at reguleringen af den dom-

fældte vil blive opfattet som en ekstra straf, hvorfor bestemmelsen også nævnes her.

Begrænsning af retten til sociale ydelser

Ordningen vedrørende fremmedkrigere

Med virkning fra den 10. juni 2017 blev en række ydelseslove ændret

således, at ydelser efter lo-

vene til personer, der er dømt som fremmedkrigere

100

, og som under opholdet i udlandet har mod-

taget en række nærmere bestemte offentlige ydelser, i en periode på tre år fra endelig dom eller

endt afsoning højst kan udgøre et i lovene nærmere angivet beløb. Også en række andre love blev

ændret, således at de samme personer i den samme periode også er udelukket fra at modtage blandt

andet dagpenge og efterløn, ligesom perioden ikke medregnes ved beregning af, om den dømte

har optjent ret til forskellige nærmere angivne offentlige ydelser.

Lovgivningsarbejdet i 2017

Den beskrevne karantæneordning var ikke indeholdt i det oprindelige lovforslag

101

, som blev fremsat

i Folketinget den 26. april 2017 af Justitsministeren. Formålet med det oprindelige lovforslag var

således at indføre en klar hjemmel til standsning af udbetalingen af offentlige ydelser til fremmed-

krigere og – i tilfælde, hvor ydelserne allerede var blevet udbetalt – at kræve dem tilbagebetalt.

Bestemmelserne om en karantæneordning blev først indføjet efterfølgende på baggrund af et for-

slag fra et medlem af Retsudvalget

102

103

Justitsministeriet skrev i et svar af 22. maj 2017 til Retsudvalget

104

blandt andet sådan om ordningen:

”Den karantæneordning, der lægges op til med det vedlagte ændringsforslag, er udtryk for en af

lovgiver fastsat ekstra straf i forhold til den bøde eller fængselsstraf, som fremmedkrigeren er ble-

vet idømt af retten. Straffen vil være en automatisk følge af straffedommen, og myndighederne

skal således ikke foretage et skøn over, om der i den konkrete situation er grundlag for at pålægge

en ekstra straf i ydelsessystemet, eller hvordan denne skal udformes.

Høringssvar

Lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige

ydelser til fremmedkrigere)

100

Det vil sige for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,

straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

101

L 192 af 26. april 2017 (i sin oprindelige form)

102

Retsudvalget 2016-17, L 192 endeligt svar på spørgsmål 2

103

Ændringsforslaget og bemærkningerne til dette fremgår af

Retsudvalget betænkning af 23. maj 2017 over L 192

104

Retsudvalget 2016-17, L 192 endeligt svar på spørgsmål 2

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Der er tale om et ekstraordinært skridt, som ikke tidligere har været anvendt. Regeringen finder

imidlertid, at truslen fra hjemvendte fremmedkrigere er så alvorlig og har en sådan særegen karak-

ter, at det er nødvendigt at tage ekstraordinære redskaber i brug.”

Justitsministeriet udarbejdede endvidere et notat til Retsudvalget

105

med ”overvejelser om forholdet

til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til ændringsforslag …

om karantæneregler”.

Den sene tilføjelse af ændringsforslaget betød, at dette ikke forud for fremsættelsen havde været i

offentlig høring, og at de myndigheder, organisationer m.v., som normalt høres over lovforslag, der-

for ikke havde haft lejlighed til at udtale sig om ordningen.

Loven med de beskrevne ændringsforslag blev vedtaget af Folketinget den 8. juni 2017.

Ordningen vedrørende bandekriminelle

På trods af, at Justitsministeriet betegnede karantæneordningen som et ekstraordinært skridt, blev

der på ny fremsat forslag om en lignende og endda mere vidtgående karantæneordning i efteråret

2018. Lovforslaget blev fremsat af beskæftigelsesministeren i forlængelse af den politiske aftale om

finansloven for 2018

106

. Formålet med lovforslaget var, at personer, der var dømt som bandekrimi-

nelle, skulle, have begrænset deres adgang til en række nærmere angivne offentlige ydelser i en

periode på 3 år, uanset, om de modtog disse ydelser på tidspunktet for den kriminelle handling.

Ordningen gik dermed videre end ordningen fra 2017, som alene indebar nedsættelse af eller ude-

lukkelse fra at modtage de ydelser, som var omfattet af ordningen, hvis den dømte havde modtaget

en eller flere af disse på gerningstidspunktet.

Lovgivningsarbejdet i 2018

Beskæftigelsesministeriet gentog i lovforslagets bemærkninger i meget vidt omfang det, som Justits-

ministeriet i foråret 2017 havde anført i sit notat til Retsudvalget

107

med ”overvejelser om forholdet

til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til ændringsforslag …

om karantæneregler”.

I modsætningen til ændringsforslaget fra 2017, blev lovforslaget i 2018 sendt i offentlig høring

108

blandt andet Advokatrådet, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, FTF, Kri-

minalforsorgsforeningen, LO, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte og De hjemløses lands-

organisation udtalte sig kritisk herom, idet det blandt andet blev anført, at forslaget var hindrende

for resocialisering, herunder for bandeexit, og gik ud over de dømtes familie, at forslaget indebar en

automatik, som betød, at domstolene ikke eksplicit skal tage stilling til karensperioden, at der var

105

106

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L192/bilag/6/1760565.pdf

Lovforslag nr. 77 af 24. oktober 2018

107

Notat om overvejelser om forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til ændringsforslag

… om karantæneregler

108

Høringssvar

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

behov for nærmere overvejelser vedrørende proportionalitet og burde redegøres grundigere for de

konstitutionelle og menneskeretlige perspektiver af forslaget.

Datatilsynet anførte, at samkøring af personoplysninger i kontroløjemed skal leve op til de alminde-

lige principper og regler om behandling af personoplysninger, og at der i databeskyttelseslovens §

8, stk. 1, 2, og 5, er fastsat regler for offentlige myndigheders behandling, herunder samkøring og

videregivelse, af oplysninger om strafbare forhold. Datatilsynet henstillede derfor til, at der i bemærk-

ningerne til lovforslaget blev taget stilling til, om lovforslaget er foreneligt med disse, eller om lov-

forslaget indebærer en fravigelse af reglerne.

De kritiske bemærkninger gav imidlertid ikke anledning til ændring af lovforslaget, som blev vedta-

get af Folketinget den 18. december 2018.

Ordningen vedrørende personer, der dømmes for som medlem af eller nært knyttet til en

husstand at have udøvet vold mod en person i husstanden under 18 år

Igen den 27. januar 2022 blev der fremsat et lovforslag

109

, som indebar en begrænsning af dømte

personers ret til sociale ydelser. Lovforslaget blev fremsat af udlændinge- og integrationsministeren

og havde til formål at gennemføre en politisk aftale indgået i juni 2021 om en række initiativer, der

blandt andet skal beskytte børn imod vold og være med til at forebygge, at børn fra indvandrerfa-

milier vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol. Forslaget indebar,

at personer, der dømmes for som medlem af eller nært knyttet til en husstand at have udøvet vold

mod en person i husstanden under 18 år, blev omfattet af den karantæneordning, som var blevet

vedtaget i 2018.

Lovgivningsarbejdet i 2022

Udlændinge- og integrationsministeren gentog i lovforslagets bemærkninger i meget vidt omfang

det, som Justitsministeriet i foråret 2017 havde anført vedrørende forholdet til grundloven i sit notat

til Retsudvalget

110

med

”overvejelser om forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention i forhold til ændringsforslag … om karantæneregler”

, mens spørgsmålet om ka-

rantæneordningens forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke var om-

talt i lovforslaget.

I forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget

111

udtalte blandt andet Børnerådet, Børne-

sagens Fællesråd, Dansk Socialrådgiverforening, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneske-

rettigheder, Lev uden vold, Mødrehjælpen, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rådet for So-

cialt Udsatte, SOS Racisme og 3F sig kritisk herom, idet det blandt andet blev anført, at der ikke forelå

oplysninger om effekten af lovændringen fra 2018, at risikoen for vold i hjemmet er højere i økono-

109

110

Lovforslag nr. 113 af 27. januar 2022

Notat om overvejelser om forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til ændringsforslag

… om karantæneregler

111

Høringssvar

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

misk trængte familier end ellers, at de økonomiske sanktioner, en familie kan imødese, hvis myndig-

hederne får kendskab til, at der er vold i hjemmet, vil kunne betyde, at børn vil blive mere tilbage-

holdende med at fortælle, at de er udsat for vold i hjemmet, at forslaget medfører at modtagere af

offentlige ydelser straffes hårdere end personer i arbejde, og at forslaget er på kant med menneske-

rettighederne.

Citater fra høringssvarene vedrørende lovforslag nr. L 113 af 27. januar 2022

Børnerådet:

Vi har ingen evidens for, at karantæneordninger i ydelsessystemet afholder nogen fra at

begå kriminalitet eller forebygger gentagelsestilfælde. Dette til trods for, at der har været rig

mulighed for at evaluere på allerede eksisterende ordninger.

Børnerådet kan ikke støtte … en ordning, der ved ordningens oprettelse blev kritiseret for

potentielt at virke kontraproduktivt, uden at der foreligger en evaluering af, om der var hold

i kritikken. Særligt ikke når vi ligefrem kan se en sammenhæng mellem familiens økonomi-

ske situation og risikoen for vold mod børn.

Det Kriminalpræventive Råd:

Desuden bør anvendelsen af de utraditionelle straffeformer overvejes nøje. Det er uklart

hvilken betydning det vil have for retsfølelsen, når en dansk voldsmand med lønindtægt

straffes væsentligt lempeligere, end en udlænding på kontanthjælp, for nøjagtigt den

samme forbrydelse.

Lev uden vold:

Vold mod børn er ødelæggende for deres trivsel, familierelationer og fremtidsudsigter. Vi

ser med alvor på vold mod børn, fordi det har vidtrækkende negative konsekvenser for børn

og unges udvikling at vokse op med vold i hjemmet. Men vi ved også, at voldsudsatte børn

kan være tilbageholdende med at tale højt om vold begået af deres forældre, fordi de fryg-

ter konsekvenserne. Børn er loyale, de elsker deres forældre og har ofte et stort ønske om at

beskytte dem. I værste fald vil den foreslåede lovgivning betyde, at endnu færre børn tør

fortælle deres lærere, pædagoger, trænere eller andre voksne om den vold de oplever.

Mødrehjælpen:

Forudsætningen for, at Mødrehjælpen og andre organisationer kan hjælpe, beskytte og be-

handle de børn og unge, som er udsat for vold er, at børnene tør sige det til nogen – en læ-

rer, pædagog, nabo. Forskning viser, at børn, hvis de overhovedet fortæller nogen om vol-

den, siger det til en ven frem for en voksen.

Fortsættes…

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Og at de netop siger, at vennen ikke må fortælle det til en voksen. Frygten for konsekven-

serne ved at fortælle nogen om deres oplevelser gør, at de ikke fortæller det videre og der-

med aldrig får den hjælp, de har brug for. Det vil en yderligere straf til forældrene, der vil

ramme hele familien på økonomien, kun forstærke.

Red Barnet:

Efter Red Barnets opfattelse risikerer en straf, som indebærer reduktion af diverse sociale

ydelser at komplicere og vanskeliggøre den dømte og hans/hendes families situation på en

måde, som i højere grad kan få den dømte tilbage i kriminalitet snarere end at fremme de

berørtes lovlydighed. Red Barnet frygter endvidere, at ved økonomisk straf vil konsekven-

serne af at fortælle om volden blive større for barnet. Barnet får, ved at fortælle om volden,

ansvar for, at familiens økonomi forværres. Regeringen og de støttende partiers aftale kan

derfor betyde, at endnu færre børn tør fortælle lærere, pædagoger, trænere, os organisatio-

ner eller andre voksne om volden…

Rådet for Socialt Udsatte:

I praksis betyder sanktioneringen at borgere der modtager offentlige ydelser straffes hår-

dere end borgere i arbejde, selvom de har begået samme forbrydelse.

Det er vores synspunkt, at de foreslåede karantæneordninger er indgribende foranstaltnin-

ger som er udtryk for dobbelt straf, hvor den ekstra straf påføres personer efter, at de har

afsonet deres dom. Derover er det vores synspunkt at de nuværende karantæneordninger er

på kanten af menneskerettighederne, da der konkret udøves forskelsbehandling af personer,

som har udstået deres dom, og vi finder ikke, at der er saglige grunde til denne forskelsbe-

handling.

De anførte betænkeligheder gav ikke anledning til ændring af lovforslaget. Om forholdet til menne-

skerettighederne blev det i den kommenterede høringsoversigt anført, at den foreslåede karantæ-

neordning omfatter alle dømte efter straffelovens § 244, stk. 2, såfremt forholdet er begået mod en

person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., hvorfor der efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse

ikke er tale om forskelsbehandling efter EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægspro-

tokol til EMRK.

Der blev ikke stillet nogen spørgsmål i Folketingets Udlændinge- og integrationsudvalg i forbindelse

med lovforslagets behandling.

Lovforslaget blev vedtaget den 8. april 2022.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Opfølgning og statistiske oplysninger

Der foreligger Justitia bekendt ikke offentligt tilgængelige oplysninger om, hvor mange personer,

som har fået begrænset eller nedsat sociale ydelser i medfør af reglerne om begrænsning af retten

til sociale ydelser som følge af kriminalitet.

Overvejelser vedrørende reglerne om begrænsning af retten til sociale ydelser som følge af

kriminalitet

Reglerne om begrænsning af domfældtes fremtidige ret til sociale ydelser som følge af kriminalitet

kan være til hinder for resocialisering af domfældte og er helt i modstrid med det krav om, at andre

retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde) alene bør have til formål at undgå en nærliggende

fare for misbrug, som straffelovens § 78 er udtryk for.

Dertil kommer, at reglerne ikke kun rammer domfældte, men hele domfældtes familie, som dermed

bliver straffet for en forbrydelse, familien ikke har begået. Lovfæstede følger af strafbare forhold bør,

så vidt det overhovedet er muligt, ikke gå ud over andre end domfældte.

Reglerne kan fastholde domfældte i kriminalitet og desuden indirekte føre til, at for eksempel vold i

familien ikke bliver anmeldt, fordi anmelderen frygter, at det vil føre til, at familien får færre penge

til sin rådighed.

Særligt i de tilfælde, hvor familien først rammes af begrænsningen ved domfældtes løsladelse, som

måske først bliver en realitet lang tid efter, at forbrydelsen er begået

112

, forekommer begrænsningen

af retten til sociale ydelser urimelig og som en ekstra straf, der kan stå i vejen for, at domfældte efter

sin løsladelse kan leve et kriminalitetsfrit liv.

112

Efter straffelovens § 81 a, kan straffens for visse lovovertrædelser, for eksempel besiddelse af våben, vold og drab, forhøjes til det

dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået som led i en bandekonflikt, desuden gælder der efter straffelovens § 38, stk. 6, skærpede be-

tingelser for prøveløsladelse af personer, som er dømt under henvisning til straffelovens § 81 a.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Justitias samlede overvejelser og anbefalinger

Øget opmærksomhed på, at lovfæstede retsfølger kun rammer

domfældte

Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at man ikke hæfter for andre handlinger end sine egne.

En dom for et strafbart forhold bør derfor heller ikke kunne få retsfølger for andre end den, som

forbrydelsen kan tilregnes. Det vil sige domfældte.

Domfældtes nærmeste og domfældtes familie kan naturligvis blive påvirkede af, at domfældte skal

afsone en fængselsstraf, at domfældte bliver udvist og af, at domfældte mister sit kørekort eller sit

job, men domfældtes nærmeste og domfældtes familie bør ikke kunne pålægges retsfølger som

følge af domfældtes strafbare handling, og det bør også i øvrigt tilstræbes, at retsfølger af strafbare

handlinger alene rammer den, som forbrydelsen kan tilregnes. Det vil sige domfældte.

Justitia anbefaler

at det tilstræbes, at retsfølger af strafbare handlinger alene rammer den, som forbrydelsen kan

tilregnes. Det vil sige domfældte.

Øget opmærksomhed på, at andre retsfølger end almindelig

straf (fængsel og bøde) alene bør have til formål at undgå en

nærliggende fare for misbrug

Som anført i begyndelsen af denne rapport, bør det, hvis regeringen og Folketinget ønsker at gøre

op med det krav om, at andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde) alene bør have til

formål at undgå en nærliggende fare for misbrug, som straffelovens § 78 er udtryk for, være bevidst

og ske på baggrund af grundige overvejelser om de forhold, som taler henholdsvis for og imod at

forlade dette princip.

I betragtning af, at straffelovens § 78 ikke er ændret siden 1951 er det i forlængelse heraf bemær-

kelsesværdigt, at man bortset fra i forbindelse med ændringen af straffelovens § 236 i 2013 ikke har

forholdt sig til bestemmelsen eller det princip, som bestemmelsen er udtryk for, i forarbejderne til

de nyere bestemmelser om andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf (fængsel og

bøde), som denne rapport beskriver.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at spørgsmålet om, hvilken betydning det bør have, at en

person pålægges andre følger end straf i forbindelse med en straffesag, ikke ses nærmere omtalt i

Rigsadvokatmeddelelsen

113

Justitia anbefaler på den baggrund, at lovgivningsmagten i højere grad forholder sig til bestemmel-

sen i straffelovens § 78 og det princip, som bestemmelsen er udtryk for, i forbindelse med det lov-

forberedende arbejde og Folketingets behandling af lovbestemmelser om andre følger af strafbare

handlinger end almindelig straf (fængsel og bøde).

Ligeledes anbefaler Justitia, at spørgsmålet om, hvilken betydning det bør have, at en person pålæg-

ges andre følger end almindelig straf (fængsel og bøde) i forbindelse med en straffesag, omtales i

Rigsadvokatmeddelelsen.

Justitia anbefaler

at lovgivningsmagten i højere grad forholder sig til det krav om, at andre retsfølger end al-

mindelig straf (fængsel og bøde) alene bør have til formål at undgå en nærliggende fare

for misbrug, som straffelovens § 78 er udtryk for, i forbindelse med det lovforberedende

arbejde og Folketingets behandling af lovbestemmelser om andre følger af strafbare hand-

linger end almindelig straf (fængsel og bøde),

at spørgsmålet om, hvilken betydning det bør have, at en person pålægges andre følger

end almindelig straf (fængsel og bøde) i forbindelse med en straffesag, omtales i Rigsadvo-

katmeddelelsen (Rigsadvokatens instruks til landets anklagere om behandling af straffesa-

ger).

Øget sammenhæng i brugen af sanktioner og andre retsfølger

Den omstændighed, at en strafbar handling kan have mange andre følger end almindelige straf

(fængsel og bøde), betyder, at ensartede forbrydelser kan få helt forskellige følger for domfældte.

Som det er illustreret nedenfor kan domfældtes personlige forhold således ofte få stor betydning

for, hvilke samlede konsekvenser en strafbar handling får.

113

Rigsadvokatens instruks til landets anklagere om behandling af straffesager

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Eksempel 1

Retsfølger fastsat af retten i

forbindelse med straffesa-

gen:

A idømmes 40 dages fængsel

for vold mod sin 8-årige lille-

bror begået på en legeplads

500 meter fra bopælen.

Desuden bliver han udvist af

Danmark.

Eksempel 2

Retsfølger fastsat af retten i

forbindelse med straffesa-

gen:

B idømmes 40 dages fængsel

for vold mod sin 8-årige lille-

bror begået på en legeplads

500 meter fra bopælen.

Han bliver ikke udvist af Dan-

mark, da han er dansk stats-

borger.

Eksempel 3

Retsfølger fastsat af retten i

forbindelse med straffesa-

gen:

C idømmes 40 dages fængsel

for vold mod sin 8-årige lille-

bror begået på en legeplads

500 meter fra bopælen.

Han bliver ikke udvist af Dan-

mark, da han er dansk stats-

borger.

Andre retsfølger:

Han kan blive boende i sin bo-

lig, da han bor hos sine foræl-

dre i deres ejerbolig.

Han er ikke i job.

De sociale ydelser, han modta-

ger, bliver nedsat efter retssa-

gen.

Andre retsfølger:

Efter retssagen bliver han og

hans familie udsat af deres le-

jemål.

Han er selvstændig, og dom-

men får derfor ingen erhvervs-

mæssig betydning.

Forskelle som de beskrevne har altid eksisteret og kan nok ikke helt undgås. Ikke desto mindre er

sådanne forskelle retssikkerhedsmæssigt betænkelige, idet de er i strid med princippet om, at det

lige skal behandles ens. Det bør derfor tilstræbes at minimere dem.

Det kan ske blandt andet ved at være tilbageholdende med at skabe nye muligheder for at pålægge

domfældte andre retsfølger af strafbart forhold end almindelig straf (fængsel og bøde), herunder

navnlig retsfølger, hvis betydning afhænger af tiltaltes personlige forhold. En sådan tilbageholden-

hed vil i mange tilfælde også være i overensstemmelse med hensynet til domfældtes resocialisering

og det krav om, at andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde) alene bør have til formål

at undgå en nærliggende fare for misbrug, som straffelovens § 78 er udtryk for.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Justitia anbefaler

tilbageholdenhed med at skabe nye muligheder for at pålægge domfældte andre retsfølger

af strafbart forhold end almindelig straf (fængsel og bøde), herunder navnlig retsfølger, hvis

betydning afhænger af tiltaltes personlige forhold.

Øget gennemsigtighed i brugen af sanktioner og andre retsføl-

ger

Som allerede anført kan det være vanskeligt at vurdere straffen og herunder tage stilling til, om den

forekommer rimelig og i overensstemmelse med, hvad man kan forvente, når en strafbar handling

har andre retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde).

Det gælder især, hvis retsfølgen ikke fastsættes under straffesagen eller indgår som en del af denne,

og hvor derfor hverken retten eller andre får kendskab til straffesagens samlede konsekvenser for

den tiltalte.

Også i de tilfælde, hvor retsfølgen fastsættes af retten, kan det imidlertid være vanskeligt for den

brede befolkning at sammenligne to sager, som umiddelbart forekommer ens.

Arbejdet med denne rapport har vist, at der i mange tilfælde ikke foreligger offentligt tilgængeligt

oplysninger om for eksempel, hvor mange personer, som er underlagt eller påvirket af en anden

retsfølge af strafbare handlinger end almindelig straf (fængsel og bøde), eller om, hvor stor en del

af for eksempel de personer, der er dømt som bandekriminelle, som efterfølgende bliver omfattet af

reglerne om begrænsninger af retten til sociale ydelser.

Justitia er enig med Straffelovrådet

114

i, at der er store fordele forbundet med et højt informations-

niveau om strafniveauet for de forskellige forbrydelser, og i, at et højt informationsniveau ikke kun

bidrager til en ensartet retspraksis, men også til at styrke borgernes retssikkerhed. Derved bliver det

nemmere for den enkelte at forudsige, hvad konsekvenserne af en given forbrydelse vil være. Lige-

ledes er Justitia enig i, at et højt informationsniveau bidrager til, at regering og Folketing kan træffe

beslutninger om ændringer i strafniveauet mv. på et oplyst grundlag og til, at debatten om konse-

kvenserne af strafbare handlinger og om, hvordan domstolene rent faktisk straffer, kan foregå på et

oplyst grundlag.

114

Betænkning 1531 om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole” fra 2012

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Justitia anbefaler på den baggrund at øge gennemsigtigheden i strafudmålingen og brugen af andre

retsfølger end almindelig straf (fængsel og bøde) ved i højere grad at sikre, at der er statistiske op-

lysninger m.v. til rådighed om de forskellige retsfølger og anvendelsen af dem.

Ligeledes anbefaler Justitia, at der i højere grad følges op på lovgivning, som introducerer nye og

andre retsfølger af strafbare handlinger end almindelig straf (fængsel og bøde) for eksempel ved, at

det ved vedtagelse af love herom bestemmes, at loven efter en periode skal evalueres, eller ved at

den ordning, som vedtages, efter en periode udpeges som anklagerfagligt fokusområde med den

virkning, at Statsadvokaten i en periode følger området tæt og efterfølgende udarbejder en redegø-

relse.

Justitia anbefaler

at det i højere grad sikres, at der er statistiske oplysninger m.v. til rådighed om de forskel-

lige retsfølger og anvendelsen af dem,

at der i højere grad følges op på lovgivning, som introducerer nye og andre retsfølger af

strafbare handlinger end almindelig straf (fængsel og bøde) for eksempel ved, at det ved

vedtagelse af love herom bestemmes, at loven efter en periode skal evalueres, eller ved at

den ordning, som vedtages, efter en periode udpeges som anklagerfagligt fokusområde

med den virkning, at Statsadvokaten i en periode følger området tæt og efterfølgende ud-

arbejder en redegørelse.

Øget opmærksomhed på databeskyttelse

Mange af de retsfølger af strafbart forhold, som er introduceret gennem de seneste år, forudsætter

udveksling af personoplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold, uden at domfældte har

givet samtykke til det, mellem offentlige myndigheder og i visse tilfælde også private.

Datatilsynet har i sine høringssvar i forbindelse med de lovforslag, som er gennemgået ovenfor, ud-

trykt en række betænkeligheder vedrørende dette og en række andre forhold, som lovgiver imidler-

tid har valgt kun i meget ringe omfang at tage hensyn til.

Selv om reglerne om databeskyttelse ikke bør stå i vejen for en effektiv kriminalitetsbekæmpelse,

bør der udvises en høj grad af varsomhed med at fastsætte regler, som forudsætter omfattende

udveksling af personoplysninger, herunder navnlig udveksling af oplysninger om strafbare forhold,

og videregivelse af disse også til private, uden at domfældte har givet samtykke til det.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Justitia anbefaler

at opmærksomheden på databeskyttelse øges i lovgivningsprocessen,

at det tilstræbes at undgå at fastsætte retsfølger, som forudsætter videregivelse af oplysnin-

ger om strafbart forhold til særligt private uden domfældtes samtykke

Øget opmærksomhed på Danmarks øvrige internationale for-

pligtelser

Fælles for mange af de lovændringer, som er beskrevet ovenfor, er, at der i høringsfasen er udtrykt

bekymring for, om ændringerne er i overensstemmelse med EMRK og praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD), og at disse bekymringer er blevet affejet med, at der ikke er

noget problem, men at domstolene i Danmark i øvrigt, hvis der måtte være et problem, vil sikre, at

Danmarks internationale forpligtelser overholdes.

Selv om lovgivers tillid til de danske domstole uden tvivl er velbegrundet, er det ikke hensigtsmæs-

sigt at lovgive på denne måde. Dels skaber det større usikkerhed i befolkningen end nødvendigt om,

hvad der er gældende ret i Danmark, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Dels betyder det,

at gennemførelsen af straffesager bliver mere ressourcekrævende, idet både anklagemyndigheden,

tiltaltes forsvarer og domstolene skal bruge ekstra tid på at afklare retsusikkerheden.

Opmærksomheden på Danmarks internationale forpligtelser bør derfor øges i lovgivningsprocessen,

og det bør i øvrigt tilstræbes, at al lovgivning med sikkerhed er inden for rammerne af disse.

Justitia anbefaler

at opmærksomheden på Danmarks internationale forpligtelser øges i lovgivningsprocessen,

at det tilstræbes, at al lovgivning med sikkerhed er inden for rammerne af Danmarks interna-

tionale forpligtelser.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Øget inddragelse af Straffelovrådet

Straffelovrådet blev nedsat ved Justitsministeriets skrivelse af 3. oktober 1960. I skrivelsen udtales

det blandt andet, at det påhviler rådet efter Justitsministeriets anmodning at afgive indstilling om

strafferetlige lovgivningsspørgsmål og principielle spørgsmål vedrørende fastsættelsen af admini-

strative bestemmelser af strafferetlig karakter og den praktiske gennemførelse af kriminalpolitiske

foranstaltninger

115

Straffelovrådet har i perioden 2010-23 afgivet følgende betænkninger og udtalelser

116

•

2020: Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, be-

tænkning nr. 1574

2017: Straffelovrådets betænkning om freds- og ærekrænkelser, betænkning nr. 1563

2016: Straffelovrådets betænkning om væbnede konflikter i udlandet, betænkning nr. 1559

2016: Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til

væbnede konflikter i udlandet, som den danske stat er part i, betænkning nr. 1556

2015: Straffelovrådets udtalelse om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelo-

vens § 140 om blasfemi, betænkning nr. 1548

2014: Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste m.v., betænkning nr. 1545

2012: Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser, betænkning nr. 1534

2012: Straffelovrådets betænkning om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og dom-

stole, betænkning nr. 1531

I 2019 opstod der debat om Straffelovrådets virke, idet posten som formand for Straffelovrådet ikke

var blevet besat efter at have været ledig i mere end et år. Justitsministeriet udtalte i den anledning,

at det ikke er eller tidligere har været praksis, at al lovgivning på straffelovsområdet forudsætter

Straffelovrådets involvering. Sidenhen blev daværende højesteretspræsident Thomas Rørdam udpe-

get som ny formand for rådet, og rådet afgav herefter i 2020 sin seneste betænkning.

Efter Thomas Rørdams afgang som højesteretspræsident med udgangen af oktober 2022 meddelte

Justitsministeriet den 30. maj 2023

117

, at der var udpeget en ny formand for Straffelovrådet, og at

justitsministeren havde anmodet Straffelovrådet om at foretage et gennemsyn af reglerne om sank-

tionsformer i dansk ret

118

Dette er meget positivt. Selv om Justitia er enig i, at ikke al lovgivning på straffelovsområdet forud-

sætter Straffelovrådets involvering, er det således i forlængelse af det, som er anført ovenfor, Justitias

opfattelse, at Straffelovrådet i højere grad bør inddrages i lovgivningsarbejde, som vedrører fastsæt-

telse af retsfølger af strafbare forhold.

115

116

Oplysningerne stammer fra og er gengivet efter betænkning nr. 1424 om straffastsættelse og straframmer, bind I, s. 29

Se blandt andet

pressemeddelelse fra Justitsministeriet offentliggjort den 6. februar 2019

117

Pressemeddelelse fra Justitsministeriet af 30. maj 2023

118

Straffelovrådets kommissorium om sanktionsformer i dansk ret

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Det gælder ikke mindst, når regeringen ønsker at indføre nye sanktionsformer som for eksempel

henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet eller nye former for opholds- og kontaktforbud, eller at

fravige principper, som tidligere er lovfæstet på baggrund af en anbefaling fra Straffelovrådet.

En øget inddragelse af Straffelovrådet kan bidrage til at sikre mere gennemarbejdede lovforslag og

dermed lovforslag af en højere kvalitet, som bygger på de samme grundlæggende principper og

anvender samme lovgivningsteknik, som i sammenlignelige tilfælde.

Som det er illustreret ovenfor, har der ikke gennem de seneste 10 år været nogen større ensartethed

i de mange lovændringer, som giver mulighed for at pålægge dømte andre retsfølger af strafbart

forhold end straf. Dette gør sig navnlig gældende for så vidt angår reglerne om opholds- og kon-

taktforbud, hvor flere af de senere vedtagne lovændringer ikke er i tråd med de generelle anbefalin-

ger om opholdsforbud mv., Straffelovrådet kom med i betænkning 1534/2012, men har haft et mere

kasuistisk præg.

Straffelovrådets betænkning om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og dom-

stole, betænkning nr. 1531/2012, s. 135:

Straffelovrådet kan ikke anbefale angivelser om ændringer i strafniveauet, der er udformet på

den måde, at lovforarbejderne beskriver bestemte tidligere afgjorte sager og den idømte straf

samt for hver sag angiver, hvad det er hensigten, at straffen i en tilsvarende fremtidig sag skal

være. Efter rådets opfattelse er der risiko for, at en sådan kasuistisk tilgang (som kendes i

Norge) enten ikke giver tilstrækkelig fleksibilitet, dvs. mulighed for hensyntagen til de faktisk

foreliggende skærpende og formildende omstændigheder i den enkelte sag (idet de om-

stændigheder, der tilfældigvis forelå i den beskrevne sag, tillægges for stor vægt i forhold til

andre omstændigheder), eller alternativt ikke giver nogen nævneværdig vejledning til dom-

stolene om det ønskede fremtidige strafniveau (idet der alene gives vejledning om strafni-

veauet i sager, der ligner den beskrevne sag).

Det er også på den baggrund glædeligt, at justitsministeren nu har bedt Straffelovrådet om at fore-

tage et gennemsyn af reglerne om sanktionsformer i dansk ret.

Justitia anbefaler

at Straffelovrådet i højere grad inddrages i lovgivningsarbejde, som vedrører fastsættelse af

retsfølger af strafbare forhold. Det gælder især, når regeringen ønsker at indføre nye sankti-

onsformer som for eksempel henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet eller nye former for

opholds- og kontaktforbud, eller at fravige principper, som tidligere er fulgt i lovgivningen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Metode

Rapporten er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af en række lovændringer, som er gen-

nemført de seneste 10 år. Gennemgangen har udover lovteksten omfattet lovforslaget og bemærk-

ningerne til dette, høringssvarene og den kommenterede høringsoversigt samt relevante spørgsmål

vedrørende lovforslaget og lovændringen og besvarelsen af disse.

Endvidere er der inddraget relevant litteratur, herunder relevante betænkninger.

Kriminalforsorgen har besvaret et spørgsmål vedrørende antallet af personer, som er undergivet til-

syn som følge af vilkår om godkendelse af økonomiske dispositioner.

Der er desuden interviewet en række interessenter på området, herunder to advokater og repræsen-

tanter for lejernes LO.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Bilag 1: Oversigt over lovgivning 2013 til 2023

Andre følger af strafbare handlinger end straf

De almindelige straffe er fængsel og bøde

119

Bøder efter straffeloven fastsættes som dagbøder

120

, andre bøder fastsættes i udgangspunktet som sumbøder. I visse tilfælde kan der fastsættes fort-

løbende bøder

121

, disse har dog typisk ikke et egentlig pønalt sigte, men har til formål at gennemtvinge en handlepligt

122

Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke under 7 dage og ikke over 16 år

123

. I særlige tilfælde kan der dog idømmes fængsel på tid i 20 år

124

En fængselsstraf kan være ubetinget eller betinget. En betinget fængselsstraf skal ikke afsones, hvis den dømte overholder de vilkår, som er fastsat i

dommen. Det vil altid være et vilkår, at den dømte ikke begår ny kriminalitet i den prøvetid, der er fastsat i dommen. Andre vilkår kan være for eksem-

pel, at den dømte skal udføre samfundstjeneste i et bestemt antal timer, eller at den dømte skal gå i misbrugsbehandling

125

Nedenstående oversigter er ikke udtømmende, men rummer alene en række eksempler på anvendelsen af andre følger af strafbare handlinger end

straf.

119

120

121

122

123

124

125

jf. straffelovens § 31

jf. straffelovens § 51

jf. retsplejelovens § 997, stk. 3

jf. for eksempel retsplejelovens § 456 q, stk. 2 om tvangsbøder ved fuldbyrdelse af samvær

jf. straffelovens § 33

jf. straffelovens § 33, stk. 2

Der kan også afsiges delvist betinget dom, hvorefter en del af fængselsstraffen skal afsones, og en anden del ikke skal afsones, hvis den dømte overholder de vilkår, som er fastsat i dommen, jf. straffelo-

vens § 58

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Ny lovgivning, som er vedtaget inden for de sidste 10 år (2013-23

126

)

Retsfølgens art og hjemlen for

denne

Straffeloven

Henvisning til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, jf. § 57 eller § 74 b

Lov nr. 1705 af 27.

Bestemmelsen er ind-

sat som led i vedtagel-

december 2018

sen af lov om bekæm-

pelse af ungdomskri-

minalitet, som blev til

på grundlag af rege-

ringens udspil ”Alle

handlinger har konse-

kvenser”

og en efter-

følgende

politisk af-

tale.

Lov nr. 892 af 21.

juni 2022

Bestemmelsen var et

af initiativerne i rege-

ringsudspillet ”Et

tryg-

gere Danmark”

Bestemmelsen var et

af initiativerne i den

L 84, fremsat den 28. oktober 2018 af justitsministeren

Indsat ved

Baggrund

Bemærkninger og forarbejder

Vilkår om godkendelse af økono-

miske dispositioner, jf. § 57 a

L 162, fremsat den 6. april 2022 af justitsministeren

Opholdsforbud, jf. § 79 a

Lov nr. 1402 af 5.

december 2017

L 35, fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren

126

Love vedtaget efter den 1. april 2023 er ikke medtaget

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

politiske aftale om

Bandepakke III

Opholds- og kontaktforbud, jf. § 79

b, stk. 2 og 3

Lov nr. 882 af 16.

juni 2020

Bestemmelsen var et

af initiativerne i rege-

ringsudspillet ”Vi

pas-

ser på Danmark – 8 til-

tag mod fremmedkri-

gere”

Bestemmelsen var et

af initiativerne i rege-

ringsudspillet ”Et

tryg-

gere Danmark – 12

tryghedsskabende ini-

tiativer”

L 130, fremsat den 11. marts 2020 af justitsministeren

Opholdsforbud, jf. § 79 c

Lov nr. 1174 af 8.

juni 2021

L 189, fremsat den 10. marts 2021 af justitsministeren

Straffelovens § 79 c er udpeget som et

anklagerfagligt

fokusområde i 2023.

Det betyder, at alle byretsdomme,

hvor der er nedlagt påstand om forbud efter bestemmel-

sen eller hvor tiltalen vedrører overtrædelse af forbud,

skal forelægges Statsadvokaten inden ankefristens udløb.

Desuden skal det løbende vurderes, om afgørelser i hen-

hold til bestemmelsen skal optages i anklagemyndighe-

dens vidensdatabase.

Forbud mod ophold og færden i

nærmere afgrænsede områder

samt mod at tage kontakt m.v. til

børn og unge under 18 år, jf. § 236

Bestemmelsen er

revideret væsent-

ligt ved

Ændringen i 2013

byggede på Straffe-

lovrådets betænkning

L 141, fremsat den 6. februar 2013 af justitsministeren

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

lov nr. 633 af 12.

juni 2013

nr. 1534/2012 om sek-

sualforbrydelser,

bd. I

bd. II

Ændringen var et af

initiativerne i rege-

ringsudspillet ”Styrket

indsats mod pædofili-

dømte”

Ændringen var et af

initiativerne i rege-

ringsudspillet ”Værn

mod voksne der kræn-

ker børn”

L 9, fremsat den 2. oktober 2019 af justitsministeren

og skærpet ved

lov nr. 1425 af 17.

december 2019

Samt yderligere

skærpet ved

lov

nr. 226 af 15. fe-

bruar 2022

L 78, fremsat den 10. november 2021 af justitsministeren

Straffelovens § 236 er udpeget som

anklagerfagligt fo-

kusområde i 2023.

Det betyder, at alle byretsdomme,

hvor der er nedlagt påstand om forbud efter bestemmel-

sen eller hvor tiltalen vedrører overtrædelse af forbud,

skal forelægges Statsadvokaten inden ankefristens udløb.

Desuden skal det løbende vurderes, om afgørelser i hen-

hold til bestemmelsen skal optages i anklagemyndighe-

dens vidensdatabase.

Lejelovgivningen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Ophævelse af lejemål, jf. lejelovens

§ 182, stk. 1, nr. 10) og almenlejelo-

ven § 90, stk. 1, nr. 10)

Reglerne fandtes

tidligere i lejelo-

vens § 93, stk. 1,

litra j, og almenle-

jelovens § 90, stk.

1, nr. 9, der blev

indsat i lejeloven

ved

lov nr. 1322

af 27. november

2018

Ændringsloven fra

2018 blev til på grund-

lag af regeringsudspil-

let ”Ét

Danmark uden

parallelsamfund – In-

gen ghettoer i 2030”

og en efterfølgende

politisk aftale om ”Ini-

tiativer på boligområ-

det, der modvirker pa-

rallelsamfund”

L 38, fremsat den 3. oktober 2018 af transport-, byg-

nings- og boligministeren

Ændringerne af lejelovgivningen blev ved

lov nr. 890 af

21. juni 2022

fulgt op af en ændring af retsplejeloven

med henblik på at give mulighed for hurtigere udsæt-

telse af lejere, hvis lejemål er ophævet efter bestemmel-

serne i lejelovens § 182, stk. 1, 10) og almenlejeloven §

90, stk. 1, nr. 10).

Sociallovgivningen

Begrænsning af adgangen til at få

del i forældremyndigheden eller

samvær m.v., jf. forældreansvarslo-

vens § 4 a

Lov nr. 202 af 5.

marts 2019

Ændret (udvidet

anvendelse) ved

Lov nr. 2215 af 29.

december 2020

Det udvidede anven-

delsesområde for be-

stemmelsen var en del

af regeringsudspillet

”Vi

passer på Danmark

– 8 tiltag mod frem-

medkrigere”

Bestemmelsen var et

af initiativerne i den

politiske aftale ”Samlet

indsats til beskyttelse

L 137, fremsat den 9. januar 2019 af børne- og socialmi-

nisteren

L 15, fremsat den 7. oktober 2020 af social- og indenrigs-

ministeren

Begrænsning af adgangen til sam-

vær med et barn, som er anbragt

uden for hjemmet, servicelovens §

71, stk. 4

Lov nr. 496 af 21.

maj 2013

L 181, fremsat den 13. marts 2013 af social- og integrati-

onsministeren

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

af børn mod over-

greb” den såkaldte

overgrebspakke

Begrænsning af retten til

•

pension, jf. lov om social

pension § 46 d og § 46 f

•

pension, jf. lov om højeste,

mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtids-

pension m.v. § 45 d og 45 f

•

arbejdsløshedsdagpenge, jf.

arbejdsløshedsforsikringslo-

vens § 87 a og § 87 b

•

barselsdagpenge, jf. bar-

selslovens § 49 b og 49 c

•

sygedagpenge, jf. sygedag-

pengelovens § 71 b og 71 c

•

fleksydelse, jf. lov om fleks-

ydelse § 22 a og § 22 b

•

ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik, jf. lov om aktiv

socialpolitik § 10 f og § 10 h

Lov nr. 674 af 8.

juni 2017

Loven fra 2017 er en

del af udmøntningen

af en

national hand-

lingsplan om forebyg-

gelse og bekæmpelse

af ekstremisme og ra-

dikalisering

fra 2016

L 192, fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren

•

Se endvidere

her

med hensyn til det ændringsfor-

slag, som blev stillet under Folketingets behand-

ling af lovforslaget

Loven er et led i ud-

møntningen af

finans-

Lov nr. 1526 af 18. lovsaftalen for 2018

december 2018

Loven er en udmønt-

ning af en

politisk af-

tale om en række initi-

ativer, der blandt an-

det skal beskytte børn

imod vold og være

med til at forebygge,

at børn fra indvan-

drerfamilier vokser op

i radikaliserede miljøer

eller udsættes for ne-

gativ social kontrol

L 77, fremsat den 24. oktober 2018 af beskæftigelsesmi-

nisteren

Lov nr. 452 af 20.

april 2022

L 113, fremsat den 27. januar 2022 af udlændinge- og in-

tegrationsministeren

Se desuden

•

Lov nr. 1171 af 8. juni 2021 om ændring af rets-

plejeloven, lov om aktiv socialpolitik og forskel-

lige andre love (Nedsættelse af visse offentlige

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumente-

ret lovligt forfald)

Og forslaget til denne lov

•

L 212, fremsat den 14. april 2021 af Justitsministe-

ren

Bemærk også lov om social pension § 46 c, lov om høje-

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension m.v. § 45 c, arbejdsløshedsforsikringslovens § 74

n, stk. 7, barselslovens § 49 a, lov om børnetilskud § 10 i

og j, lov om børne- og ungeydelse § 4 c og d, SU-loven §

2 f og lov om statens voksenuddannelsesstøtte § 14 c,

hvorefter en person ikke har ret til ydelser efter loven for

en periode, hvor personen ved endelig dom findes at

have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,

§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,

straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor per-

sonen ved endelig dom findes at have været i udlandet i

strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.

1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Valglove

Tab af valgbarhed på grund af

straf, jf. lov om kommunale og re-

gionale valg § 4

Lov nr. 242 af 24.

marts 2018

Loven er udmøntnin-

gen af en

politisk af-

tale om at nedlægge

Valgbarhedsnævnet.

L 137, fremsat den 7. februar 2018 af økonomi- og in-

denrigsministeren

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Lovgivning, som er vedtaget inden for de sidste 10 år (2013-23

127

)

Retsfølgens art og hjem-

len for denne

Straffeloven

§ 57 og § 74 b

Henvisning til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet

Dom for overtrædelse af

straffelovens kapitel 25

om ”forbrydelser mod liv

og legeme”, kapitel 26 om

”forbrydelser mod den

personlige frihed”, straffe-

lovens § 119 og § 119 b

om vold, chikane m.v.

mod offentligt ansatte, §

123 om vidnetrusler, § 180

om brandstiftelse, § 216-

225 om seksualforbrydel-

ser, § 266 om trusler, §

281 om afpresning, § 288

om røveri.

Betinget eller ubetinget

fængselsstraf for anden

alvorlig kriminalitet ved

overtrædelse af straffelo-

ven, lov om euforiserende

stoffer, våbenloven eller

Henvisningen til nævnet

sker ved dom, men det er

nævnet selv, som fastsæt-

ter den foranstaltning,

som den unge undergives.

Op til 2 år fra Ungdoms-

kriminalitetsnævnets af-

gørelse

Indikation

Fastsættes i forbindelse

med straffesagen

Varighed

Bemærkninger

127

Love vedtaget efter den 1. april 2023 er ikke medtaget

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

knivloven, og samtidig

vurderes som værende i

særlig risiko for at begå

yderligere kriminalitet.

§ 57 a

Vilkår i betinget dom om

godkendelse af økonomi-

ske dispositioner

Dom for overtrædelse af

en af følgende bestem-

melser i straffeloven: §

119, § 119 a og § 119 b

om vold, chikane m.v.

mod offentligt ansatte, §

123 om vidnetrusler, § 134

a om deltagelse i slags-

mål, § 244, stk. 1, om sim-

pel vold, § 252, stk. 1, om

fareforvoldelse, § 260, stk.

1, om ulovlig tvang, § 266

om trusler, § 291 om hær-

værk

Dom for overtrædelse af

lov om euforiserende

stoffer ved salg eller over-

dragelse med henblik på

senere salg

Domfældte skal desuden

have været mellem 18 og

25 år på gerningstids-

punktet.

1 år fra endelig dom

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

§ 79 a

Forbud mod at færdes og

opholde sig i et eller flere

nærmere afgrænsede om-

råder, hvor den pågæl-

dende lovovertrædelse er

begået, eller hvor den

gruppe af personer, som

den domfældte er tilknyt-

tet, opholder sig

Ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberø-

vende karakter for en lov-

overtrædelse, der er om-

fattet af straffelovens § 81

a om kriminalitet i rocker-

og bandemiljøet.

Ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberø-

vende karakter for over-

trædelse af straffeloven,

lov om euforiserende

stoffer eller lov om våben

og eksplosivstoffer, og

som har tilknytning til en

gruppe af personer, der

tilsammen står bag om-

fattende og alvorlig krimi-

nalitet, når overtrædelsen

har relation til den døm-

tes tilknytning til gruppen.

Ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberø-

vende karakter for en

1-10 år fra endelig dom.

Ved udståelse af fæng-

selsstraf eller anden straf-

feretlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter

forlænges opholdsforbud-

det tilsvarende.

Overtrædelse straffes med

fængsel indtil 2 år.

§ 79 b, stk. 2,

Forbud mod at færdes og

opholde sig i et eller flere

nærmere afgrænsede om-

råder, hvor der er en sær-

lig risiko for, at den dømte

1-10 år fra endelig dom.

Ved udståelse af fæng-

selsstraf eller anden straf-

feretlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter

Overtrædelse straffes med

fængsel indtil 2 år.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

enten vil blive fastholdt

eller falde tilbage i et radi-

kaliseret miljø eller vil

kunne påvirke radikalise-

ringsudsatte personer i en

negativ retning

§ 79 b, stk. 3,

Forbud mod at søge at

kontakte personer, der er

dømt for tilsvarende lov-

overtrædelser

§ 79 c

Forbud mod at færdes og

opholde sig på serve-

ringssteder, hvorfra der

foregår salg af stærke

drikke til nydelse på eller

ved salgsstedet, og hvortil

der er offentlig adgang,

og i nattelivszoner

overtrædelse, der er om-

fattet af straffelovens be-

stemmelser om terror.

forlænges opholdsforbud-

det tilsvarende.

Betinget eller ubetinget

fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter

for overtrædelse af straf-

felovens § 119 og § 119 b

om vold, chikane m.v.

mod offentligt ansatte, §

123 om vidnetrusler, § 134

a om deltagelse i slags-

mål, § 192 a om våbenbe-

siddelse m.v., § 244, stk. 1,

om simpel vold, § 245 og

§ 246 om grov vold, § 252,

stk. 1, om fareforvoldelse,

§ 260, stk. 1, om ulovlig

tvang, § 261, stk. 1, om fri-

hedsberøvelse, § 266 om

trusler, § 288 om røveri og

Der træffes afgørelse om

opholdsforbuddet i straf-

fedommen, men det er

politiet, som udpeger nat-

telivszonerne.

Op til 2 år.

Ved udståelse af fæng-

selsstraf eller anden straf-

feretlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter

forlænges opholdsforbud-

det tilsvarende.

Overtrædelse straffes med

bøde eller fængsel indtil 1

år.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

§ 291 om hærværk, lov-

givningen om våben og

eksplosivstoffer eller lov-

givningen om knive og

blankvåben

Forbud mod

ophold og færden i nær-

mere afgrænsede områ-

der samt mod at have og

tage kontakt m.v. til børn

og unge under 18 år eller

udrejse, jf. § 236

Dom for overtrædelse af

straffelovens § 216 om

voldtægt, § 222 om sam-

leje med et barn under 15

år, § 223, stk. 2, samleje

med person under under

18 år, ved groft misbrug

af eb på alder og erfaring

beroende overlegenhed, §

224, stk. 1, om medvirken

til prostitution af mindre-

årige § 225 om andet sek-

suelt forhold end samleje,

§ 232 om blufærdigheds-

krænkelse eller § 262 a,

stk. 2, om menneskehan-

del.

Som udgangspunkt indtil

videre, men kan dog gives

på tid fra 1 til 5 år.

Forbud mod udrejse gives

på tid fra 1 til 5 år regnet

fra endelig dom. Ved ud-

ståelse af fængselsstraf el-

ler anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberø-

vende karakter forlænges

opholdsforbuddet tilsva-

rende.

Overtrædelse straffes med

fængsel indtil 2 år.

Lejelovgivningen

Ophævelse af lejemål, jf.

lejelovens § 182, stk. 1, nr.

10 og almenlejeloven §

90, stk. 1, nr. 10

Lejeren eller et medlem af

lejerens husstand skal

være idømt en ubetinget

fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af

Nej

Bestemmelsen om ophæ-

velse af lejemål på grund

af kriminalitet i almenleje-

loven er suppleret med

regler i retsplejeloven om

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

frihedsberøvende karakter

for overtrædelse af straf-

felovens § 119 og 119 b

om vold mod offentligt

ansatte, § 134 a om delta-

gelse i slagsmål , §180 og

§ 181 om brandstiftelse, §

192 a om besiddelse m.v.

af våben og eksplosivstof-

fer, § 216 om voldtægt, §

237 om drab, §§ 244-246

om vold, § 252, stk. 1, om

fareforvoldelse, § 260 om

ulovlig tvang, § 266 om

trusler, § 276 a om ind-

brudstyveri, § 281 om af-

presning, § 288 om røveri

eller § 291, stk. 2, om

hærværk eller for over-

trædelse af lov om eufori-

serende stoffer ved at

have besiddet euforise-

rende stoffer med henblik

på videreoverdragelse.

Det er en betingelse for

ophævelsen, at overtræ-

delsen er begået inden for

1 km fra den ejendom,

hvor lejemålet er belig-

gende.

blandt andet en særlig

fast track ordning for be-

handling i fogedretten af

sager omfattet af bestem-

melsen. Ordningen inde-

bærer blandt andet, at en

dømt person eller ved-

kommendes familie kan

udsættes af en almen bo-

lig, også selv om straffe-

dommen ikke er endelig,

en udvidet adgang til be-

visførelse i fogedretten og

mulighed for, at udlejeren

kan anmode om, at retten

i umiddelbar forlængelse

af domsafsigelsen på ud-

lejerens vegne indgiver

anmodning til fogedretten

om udsættelse af lejeren.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Sociallovgivningen

Begrænsning af adgangen

til at få del i forældremyn-

digheden eller samvær

m.v., jf. forældreansvarslo-

vens § 4 a

Ubetinget fængselsstraf

eller dom til anbringelse

for overtrædelse af straf-

felovens §101 a om frem-

medkrigere, § 114-114 om

terror, § 136, stk. 2, og §

136, stk. 3, for så vidt an-

går billigelse af terror, §

210 om incest og kapitel

24 (bortset fra § 228) om

seksualforbrydelser § 237

om drab, §§ 245 - 246 om

vold eller § 262 a om

menneskehandel.

Viden eller formodning

om, at den person, som

barnet eller den unge skal

have samvær med, har

begået overgreb mod et

barn eller en ung.

Personer, der er dømt

som fremmedkrigere

128

og som under opholdet i

udlandet har modtaget en

Nej

Til domfældtes barn er

myndigt.

Bestemmelsen kommer

kun i anvendelse, hvis

domfældte efter straffe-

dommen bliver part i en

sag om forældreansvar el-

ler samvær.

Begrænsning af adgangen

til samvær med et barn,

som er anbragt uden for

hjemmet, servicelovens §

71, stk. 4

Nej

Til domfældtes barn er

myndigt.

Bestemmelsen kommer

kun i anvendelse, hvis

domfældtes barn er an-

bragt uden for hjemmet af

de sociale myndigheder.

Begrænsning af

•

retten til pension,

jf. lov om social

pension § 46 d, §

Nej

Tre år fra endelig dom el-

ler endt afsoning

Retsfølgen er obligatorisk.

128

Det vil sige for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b,

stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

46 f. lov om høje-

ste, mellemste,

forhøjet almindelig

og almindelig før-

tidspension m.v. §

45 d og 45 f

•

retten til arbejds-

løshedsdagpenge,

jf. arbejdsløsheds-

forsikringslovens §

87 a og § 87 b

•

retten til barsels-

dagpenge, jf. bar-

selslovens § 49 b

og 49 c

•

retten til sygedag-

penge, jf. syge-

dagpengelovens §

71 b og 71 c

•

retten til fleks-

ydelse, jf. lov om

fleksydelse § 22 a

og § 22 b

retten til ydelser efter lov

om aktiv socialpolitik, jf.

lov om aktiv socialpolitik §

10 f og § 10 h

Valglove

række nærmere bestemte

offentlige ydelser.

Personer, der er dømt

som bandekriminelle.

Personer, der dømmes for

som medlem af eller nært

knyttet til en husstand at

have udøvet vold mod en

person i husstanden un-

der 18 år.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Tab af valgbarhed på

grund af straf, jf. lov om

kommunale og regionale

valg § 4

Ubetinget eller betinget

fængselsstraf

Dom til anbringelse i insti-

tution eller til forvaring

Personer som ved endelig

dom eller udenretlig ved-

tagelse ubetinget er fra-

kendt førerretten.

Nej

3-5 år efter at straffen er

udstået.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Bilag 2: Oversigt over lovgivning forud for 2013

Lovgivning vedtaget forud for 2013 (ordlyden af de nævnte bestemmelser kan være ændret efterfølgende, uden at dette fremgår

af oversigten)

Retsfølgens art og hjemlen for

denne

Straffeloven

Vilkår i henhold til betinget dom, jf.

§ 57

Foranstaltninger, jf. § 68 og § 69

Lov nr. 163 af 31.

maj 1961

Lov nr. 320 af 13.

juni 1973

Lov nr. 268 af 26.

juni 1975

Straffelovrådets

betænkning om

de strafferetlige

særforanstaltnin-

ger,

betænkning

nr. 667/1972

Straffelovrådets

betænkning om

de strafferetlige

særforanstaltnin-

ger,

betænkning

nr. 667/1972

Ordningen var et

af flere initiativer

mod ungdomskri-

Se lovforslag m.v.

her

Indsat eller nyaf-

fattet ved

Baggrund

Bemærkninger

Se lovforslag m.v.

her

Se lovforslag m.v.

her

Forvaring, jf. § 70

Lov nr. 320 af 13.

juni 1973

Se lovforslag m.v.

her

Ungdomssanktion, jf. § 74 a

Lov nr. 469 af 7.

juni 2001

Se lovforslag m.v.

her

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

minalitet og byg-

ger på et forslag

fra en ekspert-

gruppe nedsat af

regeringen.

Konfiskation, jf. § 75, § 76 a og § 77

Lov nr. 212 af 4.

juni 1965

Straffelovrådets

betænkning om

konfiskation,

be-

tænkning nr.

355/1964

Betænkning an-

gående fortabelse

af rettigheder

som følge af straf

afgivet af Straffe-

lovskommissio-

nen, 1950

Se lovforslag m.v.

her

Nægtelse eller tilbagekaldelse af

autorisation eller godkendelse, jf. §

Lov nr. 286 af 18.

juni 1951

Eksempler på anvendelsesområder:

Frakendelse af retten til at drive kørselskontor eller tilbagekal-

delse af chaufførkort, jf. taxiloven § 13, stk. 3, og § 14, stk. 2

Frakendelse af autorisation som dørmand, jf. restaurationslo-

vens § 15 a, stk. 2, nr. 3

Frakendelse af retten til at drive virksomhed som kørelærer, jf.

færdselslovens § 66 a

Frakendelse af retten til at udøve syns- eller omsynsvirksom-

hed eller til at være beskæftiget i en sådan virksomhed, jf. lov

om godkendelse og syn af køretøjer § 9

Eksempler på anvendelsesområder:

Frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller

medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar el-

ler et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig til-

ladelse, eller en fond

Frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, jf. rets-

plejelovens § 138

Frakendelse af retten til at udøve

bestemt virksomhed, jf. § 79

Lov nr. 286 af 18.

juni 1951

Betænkning an-

gående fortabelse

af rettigheder

som følge af straf

afgivet af Straffe-

lovskommissio-

nen, 1950

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Frakendelse af autorisation som sundhedsperson, jf. lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed § 7 og § 7 a

Frakendelse af retten til at holde dyr m.v., jf. dyrevelfærdslo-

ven § 60

Inddragelse eller tilbagebetaling af

gevinst ved hasardspil m.v., jf. §

203, stk. 2

Lov nr. 126 af 15.

april 1930

(den

oprindelige straf-

felov)

Arveloven

Bortfald af arveret m.v., jf. § 48

Lov nr. 515 af 6.

juni 2007

Arvelovsudvalgets

betænkning om

revision af arve-

lovgivningen mv.,

betænkning nr.

1473/2006

Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i den tidligere arve-

lovs § 36

Se lovforslag m.v.

her

Færdselsloven

Betinget frakendelse af førerretten,

jf. § 125 og § 129 a

Ubetinget frakendelse af førerret-

ten, jf. § 126 og § 129 b

Kørselsforbud, jf. § 127

Lov nr. 498 af 7.

juni 2001

Se lovforslag m.v.

her

Færdselsloven stammer fra 1977 og har altid indeholdt bestemmelser om frakendelse af førerretten,

som imidlertid er ændret talrige gange.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Konfiskation af køretøj, jf. § 133 a

Lov nr. 278 af 8.

maj 1991

Se lovforslag m.v.

her

Indfødsretsloven

Fortabelse af indfødsret, jf. § 8 b

Lov nr. 311 af 5.

maj 2004

Se lovforslag m.v.

her

Udlændingeloven

Begrænsning i adgangen til fami-

liesammenføring, jf. § 9, stk. 13, 15

og 22

Lov nr. 427 af 9.

juni 2004

Lov nr. 601 af 14.

juni 2011

Se lovforslag m.v.

her

Se lovforslag m.v.

her

Begrænsning i adgangen til at

opnå opholdstilladelse for en au-

pair, jf. § 9 j, stk. 7

Begrænsning i adgangen til at

opnå tidsubegrænset opholdstilla-

delse, jf. §§ 11 – 11 b

Lov nr. 505 af 6.

juni 2007

Se lovforslag m.v.

her

Lov nr. 572 af 31.

maj 2010

Senest ændret

væsentligt ved

Lov nr. 436 af 9.

maj 2017

Se lovforslag m.v.

her

Se lovforslag m.v.

her

Inddragelse af opholdstilladelse, jf.

§ 19

Lov nr. 365 af 6.

juni 2002

Se lovforslag m.v.

her

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Udvisning, jf. §§ 22-26

Lov nr. 473 af 1.

juli 1998

Betænkning nr.

1326/1997 om

udvisning

Se lovforslag m.v.

her

Andre love

Offentliggørelse af dom, jf. medie-

ansvarsloven § 54

Andre, ikke lovbestemte følger

Ansættelsesretlige følger eller

manglende mulighed for at få an-

sættelse

Lov nr. 348 af 6.

juni 1991

Se lovforslag m.v.

her

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Lovgivning vedtaget forud for 2013

Retsfølgens art og hjemlen

for denne

Indikation

Fastsættes i for-

bindelse med

straffesagen

Varighed

Bemærkninger

Straffeloven

Vilkår i henhold til betinget

dom, jf. § 57

Kan anvendes i alle tilfælde,

hvor der kan idømmes fri-

hedsstraf

Op til 3 år fra endelig dom

(undtagelsesvis kan der dog

fastsættes en prøvetid på 5

år)

Længstetiden for en foran-

staltning afhænger af forbry-

delsens karakter men er ty-

pisk 5 år, ved mindre alvorlige

forbrydelser.

Findes tiltalte skyldig i drab,

røveri, frihedsberøvelse, alvor-

lig voldsforbrydelse, trusler,

brandstiftelse, voldtægt eller

anden alvorlig seksualforbry-

delse fastsættes der ingen

længstetid.

Forvaring, jf. § 70

Kan anvendes ved dom for

drab, røveri, frihedsberø-

velse, alvorlig voldsforbry-

delse, trusler brandstiftelse,

voldtægt eller anden alvorlig

Indtil videre

Spørgsmålet om op-

hævelse eller oprethol-

delse af forvaringen

kan indbringes for ret-

ten.

Foranstaltninger, jf. § 68 og §

Anvendes i stedet for straf

for eksempel hvis domfældte

på gerningstidspunktet var

utilregnelig på grund af

sindssygdom.

Spørgsmålet om op-

hævelse eller oprethol-

delse af en foranstalt-

ning kan indbringes

for retten.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

seksualforbrydelse, hvis det

efter karakteren af det begå-

ede forhold og oplysnin-

gerne om domfældtes per-

son, herunder om tidligere

kriminalitet, må antages, at

domfældte frembyder væ-

sentlig fare for andres liv, le-

geme, helbred eller frihed,

anvendelse af forvaring i ste-

det for fængsel findes på-

krævet for at forebygge

denne fare.

Ungdomssanktion, jf. § 74 a

Dom for grovere personfarlig

kriminalitet eller anden al-

vorlig kriminalitet.

Det er desuden en betin-

gelse, at domfældte var un-

der 18 år på gerningstids-

punktet.

Konfiskation, jf. § 75, § 76 a og

§ 77 a

Udbyttet ved en strafbar

handling og genstande, som

har været brugt i forbindelse

med en strafbar handling

kan konfiskeres.

Op til 2 år

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Nægtelse eller tilbagekaldelse

af autorisation eller godken-

delse, jf. § 78

Den, der er dømt for straf-

bart forhold, kan udelukkes

fra at udøve virksomhed,

som kræver en særlig offent-

lig autorisation eller godken-

delse, hvis det udviste for-

hold begrunder en nærlig-

gende fare for misbrug af

stillingen eller hvervet.

Den, der er dømt for straf-

bart forhold, kan frakendes

retten til fortsat at udøve

virksomhed, som kræver en

særlig offentlig autorisation

eller godkendelse, hvis det

udviste forhold begrunder

en nærliggende fare for mis-

brug af stillingen.

Nej

Indtil videre

Spørgsmål om, hvor-

vidt et forhold er til

hinder for at opnå au-

torisation eller god-

kendelse skal på be-

gæring indbringes for

retten af anklagemyn-

digheden.

Frakendelse af retten til at ud-

øve bestemt virksomhed, jf. §

På tid fra 1 til 5 år eller indtil

videre

Spørgsmålet kan på ny

indbringes for retten,

dog tidligst efter 5 år.

Inddragelse eller tilbagebeta-

ling af gevinst ved hasardspil

m.v., jf. § 203, stk. 2

Arveloven

Bortfald af arveret m.v., jf. § 48

Når en person har begået en

forsætlig overtrædelse

af straffeloven, som har

medført en andens død, kan

det ved dom bestemmes, at

Ja, sædvanligvis,

men kan også af-

gøres under en

særskilt sag.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

den pågældende fortaber

retten til at få arv, forsik-

ringssummer, pensioner eller

andre ydelser, der var af-

hængige af den dræbtes død

Færdselsloven

Betinget frakendelse af fører-

retten, jf. § 125 og § 129 a

Ubetinget frakendelse af fører-

retten, jf. § 126 og § 129 b

Dom for visse overtrædelser

af færdselsloven.

Dom for visse overtrædelser

af færdselsloven.

3 år

6 måneder – 10 år afhængig

af sagens grovhed.

I særlige tilfælde for bestan-

dig

Kørselsforbud, jf. § 127

Dom for visse overtrædelser

af færdselsloven.

Indtil særlig køreundervisning

eller kursus i alkohol, narko

og trafik er gennemført og

kontrollerende køreprøve er

bestået.

Konfiskation af køretøj, jf. §

133 a

Indfødsretsloven

Fortabelse af indfødsret, jf. § 8

Dom for visse overtrædelser

af færdselsloven.

Dom for en strafbar hand-

ling, hvorved den dømte har

udvist en handlemåde, som

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

er til alvorlig skade for sta-

tens vitale interesser.

Udlændingeloven

Begrænsning i adgangen til fa-

miliesammenføring, jf. § 9, stk.

13, 15 og 22

Begrænsning i adgangen til at

opnå opholdstilladelse for en

au-pair, jf. § 9 j, stk. 7

Begrænsning i adgangen til at

opnå tidsubegrænset opholds-

tilladelse, jf. §§ 11 – 11 b

Inddragelse af opholdstilla-

delse, jf. § 19, stk. 6

Udvisning, jf. §§ 22-26

Dom for visse lovovertrædel-

ser.

Nej

Dom for visse lovovertrædel-

ser begået mod en au pair

Nej

Dom for visse lovovertrædel-

ser.

Nej

Dom for visse straffelovs-

overtrædelser.

Dom for strafbart forhold

Nej

Det afhænger af varig-

heden af udlændin-

gens ophold og straf-

fen, om der kan ske

udvisning efter de en-

kelte bestemmelser.

Andre love

Offentliggørelse af dom, jf.

medieansvarsloven § 54

Dom, hvorved nogen findes

skyldig til straf for indholdet

af et massemedie.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Strafferetlige vildskud - Andre følger af strafbare handlinger end straf

Andre, ikke lovbestemte føl-

ger

Ansættelsesretlige følger eller

manglende mulighed for at få

ansættelse

Nej

Med hensyn til mulig-

heden for at få ny an-

sættelse, vil det typisk

være afgørende, hvor

længe en dom står på

ansøgerens straffeat-

test.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser

DANMARKS UAFHÆNGIGE

JURIDISKE TÆNKETANK