Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2754320_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Rosa Lund
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
25. september 2023
J.nr. 23/09418
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
306 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Rosa
Lund (EL) (MFU).
Spørgsmål nr. 306:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange personer, der har fået begrænset eller nedsat
nedenstående ydelser i medfør af den eller de bestemmelser, som er nævnt under
den enkelte ydelse:
1. Pension, jf. lov om social pension § 46 d og § 46 f
2. Pension, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v. § 45 d og 45 f
3. Arbejdsløshedsdagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 a og § 87 b
4. Barselsdagpenge, jf. barselslovens § 49 b og 49 c
5. Sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 71 b og 71 c
6. Fleksydelse, jf. lov om fleksydelse § 22 a og § 22 b
7. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lov om aktiv socialpolitik § 10 f og §
10 h
Der henvises til lov om udbetaling Danmark § 12 i, stk. 2.
Svaret bedes opgjort for følgende perioder:
a) Den 10. juni 2017, hvor lov nr. 674 af 8. juni 2017 trådte i kraft, til 1. januar
2019, hvor lov nr. 1526 af 18. december 2018 trådte i kraft
b) Den 1. januar 2019, hvor lov nr. 1526 af 18. december 2018 trådte i kraft, til 1.
maj 2022, hvor lov nr. 452 af 20. april 2022 trådte i kraft,
c) Den 1. maj 2022, hvor lov nr. 452 af 20. april 2022 trådte i kraft, til 1. maj 2023.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser
Svar:
Til baggrund for besvarelsen kan jeg oplyse, at Folketinget ved lov nr. 674 af 8.
juni 2017, lov nr. 1526 af 18. december 2018 og lov nr. 452 af 20. april 2022 har
indført 3-årige karantæneordninger i ydelsessystemet for personer, der er dømt for
nærmere angivne strafbare forhold.
Karantæneordningerne gælder dels for personer, der straffes for overtrædelse af
visse bestemmelser i straffeloven for forhold begået i udlandet eller overtrædelse af
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. (fremmedkrigere), hvis de samtidig med det strafbare forhold har modtaget
visse nærmere angivne ydelser.
Ordningerne gælder desuden for personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovovertræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a (banderelateret kriminalitet), § 244,
stk. 2 (gentagen vold i nære relationer), hvis forholdet er begået mod et barn, eller
§ 245, stk. 1, 3. pkt. (grov vold mod mindreårig i nære relationer).
Karantæneordningerne indebærer
for det første,
at den dømte vil blive udelukket
fra arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og visse andre ydelser
i den 3-årige karantæneperiode.
For det andet
vil den dømte i en 3-årig karantæne-
periode efter udstået straf højst kunne modtage pension, uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og fleks-
løntilskud på et niveau svarende til satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse.
For det tredje
indebærer ordningerne, at de 3 år ikke med-
regnes ved beregning af optjening af retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
for den dømte.
Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, når den dømte løslades.
Udbetaling Danmark skal herefter samkøre eller sammenstille oplysninger om de
indberettede personer med oplysninger fra Indkomstregisteret og med nødvendige
indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder. Dette sker
med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget får udbetalt en offentlig
ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af dom er udelukket fra at modtage
eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstil-
lingen til en myndighed, der udbetaler en ydelse til en person i perioden med ude-
lukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser. Hvis det er en arbejdsløsheds-
kasse, der udbetaler en ydelse til en person i perioden med udelukkelse fra eller be-
grænset ret til offentlige ydelser, videregiver Udbetaling Danmark oplysningerne til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der herefter videregiver oplysningen
til arbejdsløshedskassen.
Til besvarelsen af de stillede spørgsmål har Beskæftigelsesministeriet bedt Udbeta-
ling Danmark redegøre for, hvor mange underretninger de har modtaget fra Krimi-
nalforsorgen, samt hvor mange af disse underretninger, der efterfølgende har med-
ført videregivelse af oplysninger om karantæneramte til en myndighed, fordi der er
udbetalt ydelse i karantæneperioden.
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om personer, der har fået begrænset eller nedsatte ydelser
Udbetaling Danmark har oplyst, at de har modtaget 12 underretninger fra Kriminal-
forsorgen. Alle underretninger vedrører personer løsladt efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a (banderelateret kriminali-
tet). For fem af de indberettede personer, har Udbetaling Danmark efterfølgende
konstateret, at der i karantæneperioden er blevet udbetalt uddannelses- eller kon-
tanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udbetaling Danmark har i disse fem sa-
ger videregivet oplysninger til relevante kommuner om, at de pågældende er omfat-
tet af den 3-årige karantæneordning.
I de fem sager, hvor Udbetaling Danmark har videregivet oplysninger til kommu-
nerne om karantæne, skal kommunerne sikre, at hjælpen højst udbetales på et ni-
veau svarende til satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse i karantæneperioden.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3