Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2741805_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
25. august 2023
J.nr. 2023-5139
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 305
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 305:
Baseret på andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kæmper langt de
fleste kontanthjælpsmodtagere med andre udfordringer end ledighed, herunder bl.a.
sygdom. Alligevel sanktioneres en stor del af dem, ligesom mange rammes af 225-
timers reglen, som også påvirker deres i forvejen begrænsede indtægt. Vil ministe-
ren forklare, hvordan syge og arbejdsløse borgere hjælpes videre ved at gøre dem
fattigere?”
Svar:
Jeg mener grundlæggende, at sanktioner, herunder den skærpede rådighedssank-
tion, har et hensigtsmæssigt formål. Det er afgørende for vores samfundsmodel, at
alle der kan arbejde, gør det. Samtidig skal samfundet stå klar til at gribe dem, som
i en periode står uden et job.
Kontanthjælpsmodtagere skal derfor stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og de
skal deltage i samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud. Holder man ikke sine aftaler
med kommunen, skal det have konsekvenser. Det var derfor, at man i sin tid ind-
førte den skærpede rådighedssanktion i forhold til borgere, der gentagne gange ud-
viser manglende vilje til at stå til rådighed.
Jeg har dog fuld forståelse for, at nogle kontanthjælpsmodtagere kæmper med ud-
fordringer ud over ledighed. Derfor har det hele tiden også været sådan, at kommu-
nerne skal overholde de særlige hensyn (”værnsregler”), når kommunerne anvender
sanktionsregler over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Resultaterne fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse om den skærpede rådigheds-
sanktion tyder dog på, at reglerne er for komplekse. Derfor vil jeg indkalde parti-
erne bag
Aftalen om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd
og færre fejludbetalinger
fra 2018 til en drøftelse af de problemstillinger, som An-
kestyrelsens praksisundersøgelse fremhæver. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt
pege på konkrete ændringsforslag men afvente drøftelserne.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm., om at langt de fleste kontanthjælpsmodtagere med andre udfordringer end ledighed, herunder bl.a. sygdom alligevel sanktioneres ligesom mange rammes af 225-timers reglen, som også påvirker deres i forvejen begrænsede indtægt
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2